Laura drikker breezers med vennerne: 'Det er ligesom en god sodavand'

Kun en kulturændring kan stoppe de unges alkoholforbrug, mener 9. klasseseleven.

Laura Sofie Mazur Andersen mener, at hendes venner ville ikke se skævt til hende, hvis hun sagde nej til alkohol. Til gengæld er gruppepresset større i selskaber, hvor hun ikke kender personerne i forvejen. (Foto: privatfoto. Grafik: Signe Heiredal)

16-årige Laura Sofie Mazur Andersen tog sin første tår alkohol i starten af 9. klasse.

I dag drikker hun mest Barcardi Breezer, når hun er til fest. For ligesom de fleste af hendes veninder kan hun ikke så godt lide smagen af alkohol.

- Flere af mine veninder kan ikke lide øl, fordi det har en kraftigere smag. Derfor holder vi os mest til alt det, der ikke smager af alkohol, siger Laura Sofie Mazur Andersen, der til daglig går i 9. klasse på Kobberbakkeskolen i Næstved.

- Det er jo ligesom en god sodavand. Forskellen er bare, at du kommer til at føle dig oven på og glad, fortæller hun.

Danskere har igen førstepladsen over druk

Laura Sofie Mazur Andersen er langt fra den eneste unge i landet, der har en breezer i hånden, når hun skal danse til bassen i baggrunden eller nyde solskinsvejret udenfor med vennerne.

En ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen,

WHO
, sætter igen danske unge på en velkendt førsteplads over druk blandt unge i Europa.

Rapporten viser, at blandt danske 15-årige har mere end otte ud af ti unge prøvet at drikke alkohol, og helt præcist har 65 procent drukket alkohol inden for den seneste måned, mens 42 procent har prøvet at være fuld mindst to gange.

Det er cirka dobbelt så højt som gennemsnittet i Europa.

Laura Sofie Mazur Andersen mener, at man skal finde svaret i den danske ungekultur.

- Det er et billede, man har haft, siden man var yngre. Når der er fester, er det meningen, at man skal drikke alkohol for at være med i fællesskabet. Jeg tror bare, man altid havde forestillet sig, at det hører med.

Hvad ville der ske, hvis du havde valgt at drikke en cola?

- I min

omgangskreds
ville der ikke ske det store. Men jeg kan mærke, at når jeg er til større arrangementer, og der er mennesker, jeg ikke kender, kan jeg godt føle, at hvis jeg vil være med i det fællesskab, bliver jeg også selv nødt til at gøre det. Så kan der godt komme et lidt uheldigt gruppepres. Man vil jo gerne være med, siger Laura Sofie Mazur Andersen.

Men kan du ikke også danse og fyre den af, når du har drukket cola?

- Jo, men alkoholen giver bare et ekstra spark, og man kommer lidt mere ud af sin skal, fortæller 9. klasseseleven.

Kun en kulturændring kan ændre indtag

Til fester tænker Laura Sofie Mazur Andersen sjældent over, at alkohol kan være skadeligt for kroppen.

- Man er bare i nuet og i stemningen, og man glemmer lidt hurtigt, hvad de gamle har sagt derhjemme, siger hun og fortæller, at hun prøver at undgå at drikke sig alt for fuld.

Det er for ubehageligt, mener hun.

Selvom

WHO
igen kroner danske unge som dem, der drikker mest, mener Laura Sofie Mazur Andersen, at det bliver svært at ændre de unges alkoholvaner.

- Det er en stor del af vores ungdomskultur. Det er måske lidt uheldigt, at det er blevet sådan. Der skal være mange flere unge, der vælger at lægge alkoholen fra sig og sætte en større bevægelse i gang, siger hun.

Så du kan ikke foreslå klassen, at I ikke drikker alkohol til næste fest?

- Nej, det kan jeg ikke. De vil bare sige, at jeg selv kan lade være, og de fester videre. Der vil man allerede føle sig uden for fællesskabet, siger Laura Sofie Mazur Andersen.

Alkohol er for billig og for let at få fat på

Lektor ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Mette Rasmussen, der har været med til at udarbejde rapporten, mener, at forebyggelsen mod et stort alkoholforbrug blandt unge halter:

- Når vi sammenligner os selv med andre europæiske lande, er vi ifølge rapporten mere lempelige i vores alkoholpolitik. Priserne er relative lave, og tilgængeligheden af alkohol er relativ nem. Der er en uoverensstemmelse i de tal, siger Mette Rasmussen.

Rapporten fra

WHO
har data fra 227.000 europæiske skoleelever i alderen 11, 13 og 15 år og viser, at det stadig er danske 15-årige, der hyppigst drikker alkohol og som oftest har prøvet at være fuld.