Den 24. januar i år blev hjemmesiden borgerforslag.dk lanceret som en forsøgsordning, hvor almindelige borgere kunne fremsætte politiske forslag i Folketinget.

Det er blevet til i alt fire forslag fra borgerne, som enten er blevet diskuteret eller på vej til at blive fremsat i Folketinget.

Senest er borgerforslaget om automatisk organdonation netop nået de 50.000 underskrifter, der skal til, så borgerforslaget fremsættes i Folketinget.

Men politikerne har allerede vendt tommelfingeren nedad til forslaget, inden borgerforslaget om organdonation har nærmet sig hoveddøren til Christiansborg.

Og dermed er det, det fjerde ud af fire borgerforslag, som umiddelbart ikke bliver til noget.

Samme behandling fik nemlig det tredje borgerforslag om at få aldersbegrænsning på omskæring hos drenge. Og selv om forslaget endnu ikke er blevet fremsat, har flere partier som De Konservative og Dansk Folkeparti allerede forkastet forslaget.

Borgerforslag virker trods afslag

Nu rejser spørgsmålet sig, hvorvidt ordningen med borgerforslag overhovedet giver mening, siden samtlige forslag, der er blevet rejst med opbakning fra befolkningen, er blevet afvist gang på gang.

Men borgerforslagene virker præcis som planlagt, mener Flemming Juul Christiansen, der er lektor i politik og forvaltning på Roskilde Universitet.

- Borgerforslagene giver mulighed for en offentlig diskussion omkring et forslag. Det er en mulighed for at få et emne på den politiske dagsorden, så det er ikke kun de politiske partier eller interesseorganisationer, der kan rejse forslag. Men det ændrer jo ikke på, at vi har valgt politiske partier til at sætte sig ind i forslaget på vores vegne og tage stilling til dem, lyder det fra lektoren.

Flemming Juul Christiansen tror også, at de fleste borgerforslag i fremtiden vil blive afvist.

Og det er der en ganske særlig grund til, mener han.

- Det er på grund af de ti politiske partier, som vi har i dag, der har et bredt holdningskatalog i forvejen omkring de fleste emner. Derfor har de også taget stilling til de fleste forslag i forvejen.

I stedet pointerer han, at hvis borgerforslag virkelig skal flytte på noget og blive gennemført, så skal forslagene ramme nogle emner, som ingen har tænkt over eller som partierne ikke i forvejen har en mening om.

Borgerforslag er stadig vigtige

Det er dog ikke ensbetydende, at borgerforslagene ikke har nogen virkning i Danmark, slår Flemming Juul Christiansen fast.

- Borgerforslag har den virkning, at de gør det sværere at holde emner væk fra den politiske dagsorden. Politikerne kan ikke undgå emner, der ikke er behagelige at diskutere, fordi det ikke svarer til nogen partiers interesse at tage det op. I stedet har borgerne en direkte adgang til at rejse forslag, som politikerne skal drøfte og tage stilling til, siger han.