Lesbisk par føler sig diskrimineret efter boligafslag: De har ingen steder at klage

Lovgivningen på LGBT-området er ved at blive gennemgået, oplyser Ligestillingsministeren.

Charlotte Spang og Marianne Lynggaard fra Øster Toreby på Lolland føler sig diskrimineret efter afslag i et bofællesskab. Men de kan ikke få prøvet deres sag i Ligebehandlingsnævnet. (Foto: Julie Würtz © dr)

For ægteparret Charlotte Spang og Marianne Lynggaard har det længe været en drøm at bo sammen med andre i et stort bofællesskab.

Men da de i maj i år aftalte et møde med et seniorbofællesskab på Sydsjælland, fik de en anden

reaktion
, end de havde regnet med.

- Fem minutter efter ringer bestyrelsesmanden op igen for at sikre sig, at jeg nu kommer til samtalen med min mand. Jeg siger, at jeg bor sammen med en anden kvinde, og så bliver der helt stille i røret, siger Marianne Lynggaard

I telefonen spurgte hun, om det var et problem.

- Bestyrelsesformanden svarer, at ja det er det, for de optager kun rigtige ægtefolk i bofællesskabet, genfortæller Marianne Lynggaard og tilføjer:

- Charlotte og jeg er gift og har boet sammen i 25 år, så vi er ægtefolk som alle andre. Til det svarer bestyrelsesformanden, at i første omgang er han er nødt til at tale med sin bestyrelse og høre, om de kan godkende, at der kommer sådan et par.

Ifølge Marianne Lynggaard aftalte de efterfølgende, at bestyrelsesformanden skulle vende tilbage, når han havde talt med sin bestyrelse.

- Men han er aldrig vendt tilbage. Der er aldrig kommet noget svar, siger Marianne Lynggaard.

’Jeg vil ikke føle mig som en minoritet’

DR
Sjælland har forelagt kritikken for beboerformanden i seniorbofællesskabet og for boligforeningen. De har ikke ønsket at stille op til interview, men begge parter oplyser, at de mener, der er tale om en misforståelse.

Uagtet hvem der har ret, sidder parret nu tilbage med en oplevelse af, at de blev valgt fra i bofællesskabet på grund af deres seksuelle orientering.

Det frustrerer den anden halvdel af parret, Charlotte Spang.

- Jeg føler mig som en, der er mindre værd. Som en der ikke har de samme rettigheder som andre. Og jeg er ikke en minoritet. Jeg vil ikke føle mig som en minoritet, siger hun.

Parret besluttede sig for at klage over oplevelsen og henvendte sig hos LGBT+, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og til Ligebehandlingsnævnet.

Her fik de sig imidlertid endnu en overraskelse.

Som loven er nu, kan Ligebehandlingsnævnet nemlig kun forholde sig til diskriminationssager på baggrund af seksuel orientering, hvis de foregår inden for

arbejdsmarkedet
. Derfor kan parret ikke få prøvet deres sag.

Charlotte Spangs første

reaktion
var mistro.

- Det kan da ikke været rigtigt, for så er vi jo ikke ligestillede, siger hun.

Brug for at ændre lovgivningen

Hun mener, at der må være mange andre, der står i lignende situationer.

- Måske ikke lige boligsager, men i forbindelse med børn eller skoler for eksempel. Der er mange ting at tage fat på der. Jeg er rystet over det. Der må da gøres noget på det område, siger Charlotte Spang.

Også i LGBT+ Danmark mener man, at lovgivningen bør ændres.

- Det er for os at se et kæmpe hul i den danske lovgivning, at seksuel orientering ikke er beskyttet i

paragrafferne
som andre minoritetsstatus, siger sekretariatschef Susanne Branner Jespersen.

Foreningen får jævnligt

henvendelser
fra andre, der oplever
forskelsbehandling
på grund af deres seksualitet i forskellige situationer uden for
arbejdsmarkedet
.

Susanne Branner Jespersen håber derfor, at politikerne på

Christiansborg
vil ændre reglerne for, hvad Ligebehandlingsnævnet tager op, så det bliver nemmere for dem at få testet deres sag.

- Man kan godt nok køre en retssag ved domstolene på baggrund af

diskrimination
ved seksuel orientering, men det er meget svært. Det er en helt anden proces, der går i gang, når man lægger sag an. Og det er jo derfor, vi har Ligebehandlingsnævnet. Så man på en nemmere måde kan få behandlet diskriminationssager, siger hun.

Minister: Vi er ved at gennemgå lovgivningen

Der ser ud til at være hjælp på vej til Charlotte og Marianne og andre, som vil have deres sag om

diskrimination
på grund af seksuel orientering prøvet efter.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) bekræfter i et skriftligt svar til

DR
, at Ligebehandlingsnævnet i øjeblikket ikke kan behandle sager, som handler om
forskelsbehandling
uden for
arbejdsmarkedet
. Han oplyser, at en tværministeriel
arbejdsgruppe
allerede ser på området som led i en større gennemgang af lovgivningen i forhold til LGBT+-området.

- Når den er færdig her efter sommeren, vil regeringen tage stilling til mulige

tiltag
på området, inklusiv spørgsmålet om adgangen til Ligebehandlingsnævnet i sager om seksuel orientering uden for
arbejdsmarkedet
, skriver han.

I sit svar kalder Mogens Jensen desuden muligheden for at klage til Ligebehandlingsnævnet en effektiv og smidig mulighed for at få slået fast, om man har været udsat for

forskelsbehandling
, og om man i så fald kan få en godtgørelse.

- Det kan være en form for oprejsning, og det kan samtidig være en effektiv sanktion, skriver han.

Facebook
Twitter