Lille bille kan koste skovejerne millioner

Danske skovejere frygter invasion af den lille, men for grantræer dødbringende, barkbille. Den kan koste skovejerne millioner i tabt indtjening.

Hans Peter Ravn fra Københavns Universitet, med en barkbille-fælde - et af våbnene i kampen mod den lille aggresive skadedyr. (Foto: Lis-Vibeke Lessøe Olsen)

En lille forslugen bille kan koste skovejerne indtægter i millionklassen.

Skurken er den lille barkbille. Den er kun på størrelse med et riskorn, men den har seks lodne ben og kraftige kæber, som den bruger til at gnave sig ind barken og slå grantræer ihjel.

Millioner af eksemplarer af det frygtede skadedyr begynder at sværme her til foråret, og det kan betyde økonomiske tab i millionklassen for skovejerne, siger Jan Søndergaard, Direktør i Dansk Skovforening.

- Barkbillerne ser ikke ret store ud, men de kan optræde i millionvis. Problemet er, at de slår træerne ihjel, og så bliver de ret hurtigt værdiløse til savværksbrug. Og så kan ejeren ikke længere sælge det, så det kan blive konstruktionstræ til vores boliger, siger han. 

Væltede træer er guf for barkbillen

Normalt kan friske grantræer modstå et billeangreb ved at drukne billen i harpiks, men de seneste vintres storme har givet mange væltede træer, som er billernes yndlingsspise.

Det er netop de væltede træer skovejerne skal få fjernet hurtigst muligt, hvis ikke de vil risikere at skulle fælde endnu flere træer, siger Jan Søndergaard.

- Hvis skovejerne forsømmer, at komme af med de svækkede træer og dermed billerne, så risikerer en skovejer med mange nåletræer, at tabe et millionbeløb bare på en enkelt skov. Bevoksninger med mange træer kan nemlig dø helt hvis de angribes, og så skal skovejeren ud og fælde dem alle sammen, siger han.

Fælder kan hjælpe skovejerne

Et af våbnene i kampen mod det lille skadedyr, er såkaldte barkbille-fælder. Derfor er lektor Hans Peter Ravn, fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, i øjeblikket rundt i landet for at sætte dem op. Osten i musefælden er i barkbille-fælden skiftet ud med et kunstigt fremstillet duftstof, der minder om det billerne selv bruger til at lokke artsfæller til.

- Vi bruger fælderne til at finde ud af, hvornår billerne flyver og om de vil kunne slå stående, levende træer ihjel. Når vi finder ud af det, kan skovejerne tage ud og fjerne de angrebne stammer og save dem op. På den måde kan vi slippe fri for billerne, siger han.

Hans Peter Ravn har sat barkbillefælder op i tre af landets største nåleskove. Fælderne tjekkes en gang om ugen og viser den aktuelle barkbillesituation, gældende for hele landet. Og er der varsel om barkbilleepidemi, så må skovejerne ud med motorsaven.