Lockout kan betyde stop for begravelser

I værste fald må de afdøde opbevares til lockouten er slut.

Overenskomstansatte præster, gravere, kirketjenere, kordegne og kirkesangere er udtaget til lockout fra den 10. april, hvis ikke overenskomstforhandlingernes parter finder en løsning inden da. (© Grafik: Signe Heiredal (DR))

Hvis det kommer til lockout, risikerer danskerne ikke at kunne begrave deres kære.

For selvom tjenestemandsansatte præster ikke er omfattet af det lockoutvarsel, der kan træde i kraft 10. april, så er en stor del af gravere, organister og andet personale i kirkerne konfliktramt, og i nogle sogne er der kun overenskomstansatte præster.

Det kan få konsekvenser for de kirkelige handlinger, fortæller Detlef Von Holst, provst i Holbæk Provsti.

- Hvis vi ikke kan få en graver, som kan gennemføre begravelsen på kirkegården, eller hvis der ikke er en organist og en sanger, så kan vi måske godt gennemføre en bisættelse, men det bliver i hvert fald under meget anderledes former, end man er vant til, siger han.

I Holbæk provsti er samtlige gravere overenskomstansatte, og i to sogne er der udelukkende overenskomstansatte præster, som vil være omfattet af lockouten.

Og det vil kunne skabe problemer over hele landet. På Bornholm er langt de fleste gravere eksempelvis varslet lockoutet. Og selvom man ikke vil påtage sig strejkeramt arbejde, kan det i yderste konsekvens blive nødvendigt, fortæller Johannes Gregers Jensen, provst i Bornholms Provsti.

- Hvis folk skal begraves, skal det ske indenfor et vist tidsrum. På Bornholm har vi begrænset kapacitet i forhold til opbevaring, så vi kan risikere at skulle hyre et entreprenørfirma i yderste tilfælde, siger han.

Normalt skal en begravelse eller bisættelse foregå inden for otte dage, siger begravelsesloven. Går der længere tid, skal man søge om dispensation.

Kan mangle opbevaringsplads

For bedemændene kan konflikten betyde, at de kommer til at mangle opbevaringsplads, hvis bisættelser eller begravelser skal udsættes til efter konflikten:

- Vi har jo nogle afdøde som skal lægges i kister, men de skal også opbevares. Så vores medlemmer kommer til at få skaffet nogle kølefaciliteter rundt omkring, indtil vi kan få forrettet den kirkelige handling, siger Ole Roed Jakobsen, branchedirektør Danske Bedemænd.

Ringsted Fælleskrematorium opbevarer størstedelen af de døde på Sjælland, Lolland og Falster både før og efter bisættelsen og begravelsen. Her er der i forvejen travlt efter en hård vinter, siger leder Tom Olsen.

- Lige nu har vi rigtigt mange døde efter en influenzaepidemi, som har gjort ondt. Kommer der en konflikt oveni det her, vil vi være meget belastede i forhold til at have kisterne stående, siger han.

Danske Bedemænd: Uholdbart for de pårørende

En ting er de praktiske omstændigheder, men for de efterladte kan det blive svært at skulle håndtere de særlige omstændigheder omkring en konflikt oveni sorgen over deres afdøde pårørende.

- Det er uholdbart for de pårørende, at de står og må vente med uforrettet sag, så det er ikke godt i forhold til hele den sorgbearbejdning, man også skal igennem, siger Ole Roed Jakobsen.

Ifølge Kirkeministeriets vejledning i forbindelse med konflikten vil man i tilfælde, hvor kirken er helt lukket, kunne blive begravet på en anden kirkegård, der ikke er omfattet af konflikten. Men i så fald bliver det altså ikke på den kirkegård, man normalt er tilknyttet.

På Bornholm tror man på, at langt de fleste pårørende vil have forståelse for den særlige situation.

- Min oplevelse er, at pårørende har mange forskellige indgangsvinkler i forbindelse med begravelser. Vi skal som kirke kunne rumme den situation, selv hvis vi står i en lockout, siger Johannes Gregers Jensen, provst i Bornholms Provsti.

Udfordringen med at gennemføre begravelser og bisættelser plager også provst Detlef Von Holst i Holbæk provsti langt mere, end de konfirmander og brudepar, der måtte blive ramt af konflikten.

- Det er den mest sårbare del af alt det her. Mennesker i sorg som skal have begravet deres døde, der har vi jo en enorm betydning som folkekirke, og det gør rigtigt ondt, muligvis ikke at kunne være der for disse mennesker, siger han.

Biskop i Roskilde Stift: Vi klarer den

Størstedelen af præsterne er ansat som tjenestemænd, og derfor er de fritaget for en eventuel Lockout. Men specielt manglen på det øvrige kirkepersonale vil berøre mange aspekter af de kirkelige handlinger, det siger Peter Fischer Møller, biskop i Roskilde Stift:

- Det vil blive anderledes. Det kan være, der ikke er musik. Det kan også være, man ikke kan blive begravet, fordi der ikke er gravere. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at imødese folks ønsker i denne her svære situation, hvor man har mistet en, man holder af, siger han.

I forhold til de steder, hvor også præsterne er konfliktramte, så handler det om de sogne, hvor præsterne er ansat som vikarer, forklarer han. Og der er løsningerne ikke så simple:

- Der må folk enten søge til nabokirkerne, eller de må vente til lockouten er forbi, siger han.

Kirkeministeriet har udarbejdet en konflikt-ABC med vejledninger om, hvad man kan og må i forbindelse med en lockout. Men der er stadig mange uafklarede spørgsmål. Blandt andet har man endnu ikke svar på, hvilke opgaver menigheden eventuelt selv må varetage under konflikten, uden at det kan kaldes strejkeramt arbejde.