Lolland Kommune tester robotkatte til demente

Som den første kommune i landet skal Lolland teste en ny type robotkat, der skal hjælpe de demente, deres pårørende og plejepersonalet

Teamleder på ældrecentret Rønnebærparken på Lolland, Anne Stope, med centrets nye robotkatte (Foto: Foto: Thor Malthe Andersen © DR)

Demente kan have svært ved at tackle angst og falde til ro. De kan blive aggressive eller næsten som børn, der ikke forstår verden omkring dem. Det er noget mange pårørende kan nikke genkendende til.Løsningen kan være en robotkat. Som den første kommune i landet skal Lolland nu teste en ny type robotkat, der skal hjælpe de demente, deres pårørende og plejepersonalet i hverdagen.

Beboerne har taget godt imod kattenePå ældrecentret Rønnebærparken i Dannemare på det vestlige Lolland har beboerne taget godt imod robotkattene.

- Der var en dame, der blev præsenteret for katten her til morgen, og hun sagde "nej, hvor er den sød". Og hun grinede og hun græd, og jeg kunne mærke, at hun tænkte tilbage på en kat, hun eventuelt har haft, siger Anne Stope, der er teamleder for de ansatte på ældrecentret.Katten man være med til at stimulere sanserneAnne Stope fortæller, at robotkatten kan være med til at stimulere sanserne hos de demente.- Den kan hjælpe til, at nogle demente eventuelt kan finde deres sprog frem igen. Den kan gøre det, at både medarbejderne og de pårørende har noget at tale om, når de kommer, siger hun.På ældrecentret skal man nu finde ud af, hvilke beboere der vil have den nye kat - og hvem der ikke vil.- Nogen kan lide katte, og andre kan ikke. Hér kan vi være selektive og finde ud af, hvem der kan lide at have den og hvem der ikke kan, fortæller teamlederen på Rønnebærparken, Anne Stope.Katten er et supplement til medarbejderneAnne Stope understreger, at katten ikke er en erstatning, men et hjælpemiddel:Vi vil bruge den til at give ro, når en dement borger har brug for at sidde stille et øjeblikAnne Stope, teamleder på ældrecentret Rønnebærparken - Den er et supplement til medarbejderne, der er omkring borgerne. Vi vil bruge den til at give ro, når en dement borger har brug for at sidde stille et øjeblik, og få tankerne til at flyde tilbage til dengang, man havde et yngre liv, siger hun.

Ifølge nationalt videncenter for demens, så er omkring 90.000 danskere ramt af demens, og ifølge Blue Ocean Robotics, der har lavet robotten, så vil omkring en femtedel få forøget livskvalitet af en robotkat.

Facebook
Twitter