Lone er alene om sit kræftforløb: 'Jeg har ingen at tale med'

Enlige kræftpatienter har større risiko for at dø tidligere, viser forskning.

Lone Bach tager alene til sine lægekonsultationer og behandlinger på hospitalet, fordi hendes datter og tre små børnebørn har haft en del sygdom og af den grund ikke har kunnet være med. (Foto: henny Mortensen © DR Sjælland)

Førtidspensionist Lone Bach går rundt i sit lille rækkehus med chihuahuaen Vega i Mogenstrup.

I starten af februar fik hun diagnosen lungekræft, og hun er stadig i chok.

Lone Bach hører til de mest sårbare kræftpatienter. Efter smertefulde behandlinger kommer hun alene hjem til et tomt hus og har kun en datter og tre små børnebørn, som ikke har haft mulighed for at tage med på hospitalet på grund af sygdom.

- Lone Bach er et godt men trist eksempel på, at sårbare kræftpatienter, der møder på sygehuset alene, kan have brug for mere støtte, siger professor Susanne Dalton, der arbejder på at udvikle værkstøjer, så sårbare kræftpatienter bliver hjulpet bedre igennem forløbet og får svar på deres mange spørgsmål.

Susanne Dalton er netop tiltrådt som leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, Compas, på Næstved Sygehus, der åbnede 1. januar 2019.

Kræftpatienter med en lav uddannelse eller som bor alene har således en større risiko for at dø tidligere af deres kræftsygdom, og det medvirker til at tegne et billede af ulighed i kræftbehandlingen, siger professor Susanne Dalton.

- Et fælles kendetegn for de sårbare patienter er en kort uddannelse, lav indkomst og at leve alene. Det vil sige, de har ikke pårørende med til behandlingen, og de har ingen at tale med om sygdommen.

Hendes forskning viser, at de sårbare patienter ofte får diagnosen sent i forløbet, og som følge deraf dør tidligere.

Følte sig 'uendeligt alene'

Følelsen af at være helt alene er netop det, Lone Bach har oplevet efter sine behandlinger.

- Da jeg gik ud fra Rigshospitalet efter sidste strålebehandling, følte jeg mig uendeligt alene i verden. Jeg stoppede op og tænkte: Hvorfor kommer der ikke nogen og henter mig og siger: 'Vi må lige snakke lidt om, hvad der nu skal ske', fortæller hun.

- Men nej. Der kom ingen. Jeg blev sendt hjem med beskeden, at jeg skulle vente tre måneder, hvor jeg så ville få at vide, om strålerne havde virket.

Lone Bach fortæller, at det er ofte er svært at forstå de mange forskellige beskeder fra læger og sygeplejersker, når man sidder alene, og det medfører utryghed og angst oven i bekymringerne for sygdommen.

Det skete blandt andet, da hun fik at vide, at hun kun skulle have tre strålebehandlinger. Men det viste sig at være en underdrivelse.

- Jeg fik, hvad der svarede til ti strålebehandlinger hver af de tre gange. Det var også forklaringen på de voldsomme smerter, jeg havde om aftenen - som om jeg havde fået en knytnæve ind i lungen, siger Lone Bach.

- Når lægen siger 3x10 strålebehandlinger, tror de måske, at vi patienter forstår det, men det gjorde jeg ikke. Det viste sig jo, at det svarede til at få 30 strålebehandlinger på tre gange. Det var en rigtig hård omgang.

Ønsker en hjælpesygeplejerske

I løbet af de næste fem år vil Susanne Dalton og medarbejderne på forskningsprojektet lære sygeplejersker og læger at opdage de sårbare patienter.

Derudover vil de undersøge, om det vil gavne de sårbare patienter at få tilknyttet en navigationssygeplejerske, der kan hjælpe dem rundt i det komplicerede sundhedssystem.

I de næste fem år vil Susanne Dalton og medarbejderne på forskningsprojektet lære sygeplejersker og læger at opdage de sårbare patienter.

- Det kan være en meget stor mundfuld at blive ramt af kræft. Her vil vi undersøge, om de sårbare patienter kan få gavn af en navigationssygeplejerske, der kan hjælpe dem med at få stillet de spørgsmål, de selv glemmer eller ikke magter, fordi situationen er for overvældende. Eller hvis de ikke helt forstår, hvad lægen eller sygeplejersken siger, siger Susanne Dalton.

Lone Bach mener også, at hospitalssystemet har gjort rigtig meget for hende som scanninger, behandlinger og biopsier. Men hun følte ikke altid, at hun forstod, hvad det var, sygehuspersonalet fortalte hende.

Til gengæld er hun taknemmelig for en sygeplejerske på lægehuset i Mogenstrup, der har givet hende svar på mange af de spørgsmål, hun har haft i forbindelse med behandlingsforløbet.

Om kræftknuden er forsvundet, får Lone Bach at vide i slutningen af juni.

Eksempler på social ulighed i kræft i Danmark

  • Personer med kort uddannelse og lav indkomst diagnosticeres oftere med kræft i et fremskredent stadie.

  • Personer med en lav socioøkonomisk position har oftere andre sygdomme samtidig med kræftforløbet.

  • Kortuddannede patienter med akut myeloid leukæmi (kræft i knoglemarvens bloddannende stamceller, red.) har 32 procent chance for at modtage intensiv behandling, og kortuddannede lungekræftpatienter har 25 procent mindre chance for at modtage standardbehandling i forhold til patienter med en lang uddannelse.Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Facebook
Twitter