Mangel på besøgsvenner: Ernst søgte en dame med interesse for fodbold

Landsforeningen LEV har svært ved at finde venner til udviklingshæmmede.

Ernst Jensen på 79 tager på ture med sin besøgsven Ketty Hansen (Foto: Trine Warrer Juul)

Ernst Jensen småskændes og griner sammen med sin besøgsven Ketty Hansen. De er på vej ind på en restaurant, hvor de skal drikke te sammen.

- Du er en gedebuk, siger Ernst til Ketty og tripper med små skridt ind på restauranten.

Ernst fylder 80 år i næste måned. Han er udviklingshæmmet og har boet hos sine forældre, indtil de døde. I dag bor han i et bofællesskab i Holbæk og har kun sin søster og niece tilbage.

Derfor annoncerede han sidste år efter en besøgsven gennem landsforeningen for udviklingshæmmede LEV.

- Jeg manglede en ven at snakke med og køre nogle ture med, fortæller Ernst, som ønskede en dame, der blandt andet interesserede sig for fodbold.

Det så Ketty Hansen i avisen, og så blev hun interesseret.

- Jeg har jo spillet divisionsfodbold, da jeg var ung, så jeg tænkte, det var lige noget for mig. Og vi faldt straks i hak.

- Da jeg fortalte Ernst, at jeg havde spillet divisionsfodbold sagde han: "Tror du selv på den", så var tonen ligesom lagt, griner Ketty, og Ernst klukker med.

Svært at finde besøgsvenner

Gruppen af ældre udviklingshæmmede, der slås med ensomhed, bliver større og større. I den lokale afdeling af LEV i Holbæk er det kun lykkedes at skabe to venskaber mellem en frivillig og en ældre udviklingshæmmet de seneste to år. Og det er langt fra nok til at dække behovet, som organisationen oplever hos de udviklingshæmmede.

- Ud fra de samtaler, vi har med personalet rundt omkring, vil jeg sige, vi godt kunne bruge omkring 15 frivillige, siger Sytter Kristensen, der er koordinator i LEV-ven Holbæk.

En af årsagerne til, at det kan være svært at finde frivillige venner til de ældre udviklingshæmmede kan være, at venskabet forpligter.

- Det er ikke en døgnflue, når man først har lavet aftalen. Så er det meget vigtigt, man er der som ven i en længere periode, for denne gruppe mennesker har livet igennem oplevet, at personale stopper, og andre beboere flytter, siger Sytter Kristensen.

Samme billede med mangel på LEV-venner tegner sig flere andre steder i landet, og det ærgrer landsformand i LEV, Anni Sørensen.

- Trods en ihærdig indsats, har vi kæmpet med at skaffe frivillige, og det er ærgerligt, at initiativet bliver bremset, fordi der ikke er frivillige nok, siger hun.

De ældre udviklingshæmmede har ofte været afhængige af familien, men når forældrene dør, har de udelukkende relationer til professionelle eller naboer i et bofællesskab.

- Da er det her en ny måde at skabe bånd og nye venskaber, der rækker ud over bofællesskabet, siger landsforman i LEV, Anni Sørensen.

Og drømmen om et venskab for de udviklingshæmmede er ret beskeden, siger Sytter Kristensen, koordinator i LEV-ven Holbæk.

- Man sidder alene sammen med sin ven, får en kop kaffe eller går en lille tur og får oplevelsen af, at nu er det mig og min ven, det handler om, siger hun.

Det er nemlig kvaliteten af et venskab, der betyder noget for den enkelte, fortæller seniorforsker i ensomhed, Mathias Lasgaard fra Defactum.

- Følelsen af ensomhed er generelt forbundet med antallet af relationer og kvaliteten af relationer. Men det er først og fremmest kvaliteten. Hvis man føler sig ensom, savner man først og fremmest nære, gensidige relationer. Folk, der virkelig kender en, siger han.

I starten af maj fylder Ernst Jensen 80 år, og det skal hans besøgsven Ketty Hansen være med til at fejre. Hun nyder nemlig stunderne med Ernst.

- Det er en glæde, når jeg kan mærke, at Ernst er så glad for at være sammen med mig og komme ud og opleve noget.

- Det, synes jeg, er dejligt, siger hun.

Facebook
Twitter