Megabyggerier står i kø, men arbejdskraften mangler

Både herhjemme og i udlandet bliver det svært at finde hænder til politikernes lange ønskeliste over kæmpe byggeprojekter.

Politikerne har mange ønsker på listen over infrastrukturprojekter, men det kan blive svært at få nok arbejdskraft til at gennemføre dem alle. (Foto: Foto: Grafik: Signe Heiredal © (c) DR)

En bro over Kattegat, en havnetunnel i København, en ny Limfjordsforbindelse og store energi-øer.

Det er bare nogle af de politiske ønsker for mega-byggerier herhjemme i de kommende år.

Men det kan blive meget svært at finde arbejdskraften til de mange projekter, selv om coronaepidemien formentlig efterlader de europæiske lande med en del ledige hænder.

Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jens Arnholtz.

Han peger på, at små ungdomsårgange og et boom i antallet af pensionister i Danmark og Europa kan gøre det svært at finde både dansk og udenlandsk arbejdskraft, der kan bygge alt fra broer til tunneller.

- I rigtig mange europæiske lande har man de samme udfordringer, som Danmark med at skaffe arbejdskraft - og nogle steder endda større. Det betyder, at man ikke bare kan tiltrække arbejdskraft. Det bliver ikke så selvfølgeligt som før, siger Jens Arnholtz.

Polen, som i dag leverer titusindvis af ansatte til de danske byggerier, er selv det EU-land, der må importere flest arbejdstagere udenfor EU. Blandt andet fra Ukraine og Hviderusland, fortæller Jens Arnholtz.

- Og det er klart, at det ikke er sikkert, at polakkerne gider at tage ud i Europa, når de mærker deres eget arbejdsmarked boome, og økonomien bliver bedre, siger han.

I Polen er beskæftigelsen de seneste 15 år således steget fra 58 procent i 2005 til en beskæftigelse på 73 procent i 2019, viser tal fra EU's statistikkontor Eurostat. Og i hele EU er beskæftigelsen i samme periode steget med fem procent, så den samlet er oppe på 73 procent.

René er ombejlet i byggebranchen

En af dem, der mærker den store efterspørgsel på arbejdskraft, er 29-årige René Ivan Rasmussen. Han er under udannelse som anlægsstruktør hos ZBC i Slagelse og har elevplads hos entreprenørvirksomheden NCC.

Og han er mildest talt ombejlet både i Danmark og i udlandet.

29-årige René Ivan Rasmussen drømmer om at være med til at bygge nogle af de store projekter, som politikerne har på ønskelisten. (Foto: (Privat foto) © (c) privatfoto)

- Hvis man er i tvivl om, om man skal tage uddannelsen, fordi man tror, man ikke kan få en læreplads, så kan jeg sige: Det er ikke noget problem, siger han og tilføjer:

- Jeg bliver spurgt af min egen mester, om jeg ikke kender nogen, der mangler en læreplads.

René Ivan Rasmussen har været med til at bygge Amagerværket i København og er med til at bygge det kommende Supersygehus i Hillerød, og han drømmer om flere store opgaver:

- Især den nye Kattegatbro. Det kunne være helt fantastisk at komme med på sådan en opgave, siger han.

DI kæmper for bedre planlægning

I Dansk Industri kan man sagtens genkende problemet med den manglende arbejdskraft. Branchedirektør Michael Svane mener, at en stram styring af, hvornår projekterne skal realiseres, kan være en løsning på ikke at overforbruge den danske arbejdskraft:

- Vi arbejder jo hårdt på, at man får en langsigtet plan, for så får man også muligheden for at tilrettelægge, hvordan man vil prioritere, og hvordan man vil gennemføre de forskellige projekter, siger han.

Dansk Industri ser frem til foråret, hvor Transportministeriet forventer at indlede forhandlingerne om en såkaldt grøn mobilitetsplan.

Den kigger målrettet på infrastrukturprojekter, der retter sig mod transport, og ifølge Michael Svane er forventningen, at det bliver et forum, hvor man kan tale om at få lagt en samlet plan for, hvornår og hvordan man vil prioritere de store byggeprojekter.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter