Mindre vold og færre trusler: Registrering af dementes adfærd giver bedre livskvalitet

Projekt med demente viser positive resultater for både beboere og personale.

Som sosu-hjælper oplever Lise Lyngbæk, hvordan de demente beboere på Kongsted Ældrecenter i Sydsjælland trives bedre, og hendes egen arbejdsglæde bliver større efter demensprojektet. (Foto: Louise Wimmer Elmhoff © (c) DR)

Færre trusler, færre voldsomme episoder og færre indlæggelser.

Det er resultatet af et projekt omkring demente, som flere kommuner har været med i.

Personalet på plejecentre i Hedensted, Faxe, Næstved, Greve og Københavns kommuner har i næsten halvandet år nøje observeret og registreret de demente beboeres adfærd.

På den måde kan de bedre finde ud af, i hvilken grad beboeren har adfærdsmæssige og psykiske symptomer, også kaldet BPSD.

Hanne Bøje, der er demenskoordinator i Faxe Kommune, forklarer, at registreringerne gør det nemmere at se, hvad det er for et menneske, personalet har med at gøre.

Derefter bliver plejepersonalet enig om, hvad der skal gøres for beboeren ud fra vedkommendes behov og trivsel.

- Det er rigtigt godt. Derfor vil vi i Faxe Kommune køre videre med metoden. Bare tilpasset en Faxe-model, så det passer til vores hverdag, siger Hanne Bøje.

Evalueringen af projektet, som 24 plejecentre i de fem kommuner har deltaget i, viser, at antallet af korte indlæggelser er faldet med næsten en fjerdedel.

Samtidig er der langt færre voldelige episoder. Beboernes adfærdsmæssige og psykiske symptomer er reduceret med godt 40 procent i projektperioden fra januar 2017 til maj 2018.

Alzheimerforeningen begejstret

Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, er både begejstret og overrasket over resultaterne.

Han vil nu opfordre både sundhedsministeren og ældreministeren til at gøre registreringerne obligatoriske.

- Rapporten viser, at vi ved en systematisk indsats, bedre registrering og øget fokus på det enkelte menneske kan nedsætte de meget ubehagelige symptomer ganske markant. Jeg kan næsten ikke se, hvad der skulle være negativt i undersøgelsen, siger Nis Peter Nissen.

Han forklarer, at resultaterne er "meget opsigtsvækkende", da der ofte bliver talt om for meget unødig registrering på plejehjemmene.

Ifølge Nis Peter Nissen viser eksemplet det modsatte. Det viser, at hvis man med en systematisk metode registrerer nøjagtigt, hvad der foregår, og bruger det, man registrerer, får man bedre livskvalitet for de mennesker, det handler om.

Samtidig får man frigjort flere ressourcer, som kommer andre beboere til gode.

Flere kommuner bør registrere

Nis Peter Nissen så gerne, at der blev stillet krav om, at alle kommuner indfører registreringerne.

Han forklarer, at episoderne med aggressive demente kan være meget voldsomme.

- Det betyder, at personalet skal bruge mange ressourcer til at berolige den pågældende patient og måske også forhindre, at den udadreagerende adfærd går ud over andre beboere.

Nis Peter Nissen mener, at plejepersonalet med modellen fra projektet kan undgå de voldsomme episoder.

- Man undgår, at der kommer vold mod personalet, og at patienterne kommer til skade, hvis deres adfærd er særligt udadreagerende og farlig, siger han.

Det er erfaringer fra et lignende projekt i Sverige, der har givet anledning til projektet i Danmark, som nu er blevet evalueret af Sundhedsstyrelsen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Sara Louise Friis Rose, håber, at flere kommuner nu vil tage den ny demensmodel til sig.

- Vi har set, at projektet kan være med til at øge trivslen hos beboere med demens, siger hun.

Mere tid til andre beboere

Paradoksalt nok viser projektet, at mere registrering har ført til mere tid for plejepersonalet til at tage sig af de mange beboere med demens. To ud af tre beboere på plejecentrene skønnes ifølge Ældre Sagen at have demens.

- Der er mere tid til "varme hænder", og til at man kan være sammen med beboeren på den gode måde efterfølgende, siger Faxe Kommunes demenskoordinator Hanne Bøje.

På Kongsted Ældrecenter i Kongsted ved Rønnede i Sydsjælland oplever social- og sundhedshjælper Lise Lyngbæk, at hun ikke længere er så meget i tvivl om, hvorvidt hun gør det rigtige i forhold til de demente beboere.

- Det gør, at vi er mere sikre, og når vi er mere sikre, kan vi give en bedre pleje. For år tilbage troede vi næsten, at enhver ændring (i beboerens adfærd, red.) skyldtes demens. Der er vi blevet meget klogere, siger Lise Lyngbæk og forklarer, at der kan være mange andre årsager til en ændret adfærd.

- Det kan være stofskiftet, eller det kan være smerter, for demente har meget svært ved at give udtryk for smerter. Vi er hurtigere til at komme rundt om hele mennesket og få sat en behandling i værk.

Ifølge sosu-hjælperen har projektet også medført, at beboerne har mere omsorg for hinanden, når de kommer hurtigere i behandling for eksempelvis en urinvejsinfektion.

Og så er der også bonus til personalet.

- Der er en større arbejdsglæde. Det er ét af de ord, der fylder rigtig meget i arbejdet med ældre generelt. Vi er jo tossede med vores job.

Facebook
Twitter