Mor mangler en skulder at græde ud ved

Forældre til anbragte børn og unge får ikke den hjælp, de ifølge loven har krav på.

Forældre til anbragte børn og unge får ikke den hjælp, de har krav på. Ifølge Servicelovens paragraf 54 har de ret til en uvildig støtteperson, men kun knap 20 procent af forældrene til de cirka 12000 anbragte børn herhjemme har en støtteperson. (© Colourbox)

Et øre, der lytter, eller en skulder at græde ud ved. Forældre til anbragte børn og unge får ikke den hjælp, de har krav på. Ifølge Servicelovens paragraf 54 har de ret til en uvildig støtteperson, men kun knap 20 procent af forældrene til de cirka 12000 anbragte børn herhjemme har en støtteperson.

- Jeg vidste intet om ordningen, før jeg af omveje hørte om den. Støttepersonen har givet mig hjælp til at komme videre, siger Dorte fra Næstved, der på grund af en depression fik anbragt sine to børn udenfor hjemmet.

- Det er et kæmpe nederlag som mor at give afkald på sine børn. Jeg har følt mig som en rigtig elendig mor og tumlet med tunge tanker om at tage mig selv af dage. Derfor er det så vigtigt, der er nogen, der vil lytte uden at dømme, siger Dorte (hvis efternavn er redaktionen bekendt.) 

Forældre tror, det er kommunens forlængede arm

En del forældre vælger også at sige nej, simpelthen af frygt for at støttepersonen er ansat af kommunen, siger formand for forældrelandsforeningen FBU, Alice Sørensen, som rådgiver forældre til anbragte børn.

- Mange forældre tror, at støttepersonen bare er kommunens forlængede arm. Derfor understreger vi altid, at støttepersonen har tavshedspligt overfor kommunen, siger Alice Sørensen.

I Dansk Socialrådgiverforening siger næstformand Niels Christian Barkholt, at socialrådgiverne har pligt at til orientere forældrene om, at de krav på en støtteperson, men at det ikke altid nytter noget.

Ofte til gavn for børnene

- Det kan strande på, at man som kommune erkender, at der ikke er potentiale i at skabe et samarbejde mellem forældre og støttepersonen, hvis der ikke er motivation at spore hos forældrene, siger Niels Christian Barkholt.

Han understreger samtidig, at i de tilfælde, hvor det lykkes at knytte forældrene til en støtteperson, er det ofte til god gavn for familierne - og ikke mindst de anbragte børn.

Siden 2001 har kommunerne været forpligtiget til at orientere forældre til børn og unge, som bliver anbragt udenfor hjemmet, om at de har krav på uvildig støtte og rådgivning.

Facebook
Twitter