Navnekrig om vikingeborg

Kært barn har mange navne, og det gælder ikke mindst for den vikingeborg, der for nylig blev fundet i Køge Kommune.

Museumsinspektør ved Danmarks Borgcenter Jonas Christensen ser på det fantastiske vikingefund ved Køge. Nu strides flere om retten til at navngive borgen. (Foto: Jacob Frische © dr.kbh)

Normalt er der kun to forældre, der skal blive enige om et navn til den lille ny.Men når det gælder den sjællandske vikingeborg, der forleden dukkede op på en mark ved Sydmotorvejen nær Køge, så er der hele tre interessenter, der vil bestemme, hvad barnet skal hedde.

Der er nemlig udbrudt navnekrig om Danmarks nye vikingeborg.Der er stor værdi i navnetVallø Stift, som ejer jorden, har gjort krav på navnet Vallø Ringborg. I landsbyen Lellinge ønsker man navnet Lellinge Ringborg, da den er fundet lige udenfor landsbyen. Den tredje interessent er Køge Kommune, og herfra lyder forslaget derimod - ikke overraskende - Køge Ås Ringborg.Navnekonflikten skyldes den store brandingværdi, som den nye vikingeborg kan skabe som turistattraktion, fortæller TV2 Lorry.

Gode argumenter for navneneI landsbyen Lellinge peger man på, at den nye turistattraktion er fundet få hundrede meter fra byens kirke - og fordi byen gerne vil profilere sig som vikingeby:- Det synes jeg, den skal, fordi det er det mest logiske og naturlige navn. Den ligger jo på gammel Lellingegårds jord. Og hele området her er et gammelt område som har en lang historie bag sig, som er sideløbende med Valløs historie, så det vil være det mest naturlige at give den det navn, siger Henning Mathiesen, der er graver ved Lellinge Kirke.Men i Køge Kommune har man i følge borgmesteren et endnu bedre bud - vikingeborgen skal hedde Køge Ås Ringborg, fordi der er masser af brandingværdi, fondsmidler og turister i en vinkingeborg - og derfor skal hele Køge være med i navnet.Danmarks Borgcenter har allerede et navn klarMen borgen har allerede et navn, siger Christian Struckmann Irgens, der er kommunikationschef hos Danmarks Borgcenter, der var med til at finde borgen. Han forklarer, at navnet er Borgring:

- Navnet stammer fra 1875, hvor stedet får navnet Borgerring. Med årene har det så ændret sig til Borgring, og det er også det, der bliver brugt i dag, siger han til P4 Sjælland.Ifølge Kulturstyrelsen findes der ikke en lov for navngivning af fortidsminder. Men det er kutyme, at fund navngives af det museum, der foretager den første, officielle registrering af dem.

Facebook
Twitter