Ny metode skal hindre angst og hallucinationer efter narkose

Opskriften er mindre medicin og meget mere omsorg.

Kirsten Hansen er lige vågnet efter en hofteoperation, og hun bliver fulgt tæt af sygeplejerske Karina Jakobsen. (Foto: Maja Normann- DR)

Kirsten Hansen på 66 år fra Roskilde er netop vågnet op efter en hofteoperation på Næstved Sygehus. Her bliver hun mødt af sygeplejerske Karina Jakobsen.

- Jeg skal høre, om du kan huske hvad ugedag, det er i dag? Tirsdag, svarer Kirsten.

Karina Jakobsen spørger også, hvor stresset og angst Kirsten er på en skala fra 0-10, og hvor stærke hendes smerter er på samme skala. De samme spørgsmål fik hun inden narkosen.

Kirsten er en af de omkring 7000 patienter, der årligt er blevet fulgt tæt af et team på Næstved Sygehus, som før, under og efter operation har sikret, at patienterne får en behandling, der passer præcis til dem.

- Det betyder, jeg føler mig mere tryg, siger Kirsten Hansen.

Forvirring, tristhed, vrede og hallucinationer. Det er blot nogle af de komplikationer mange oplever efter en operation i fuld narkose.

Det oplevede 35-årige Ann-Sofie Hartvig fra Næstved, da hun vågnede op efter en operation sidste år på et sygehus, der ikke bruger metoden.

- Jeg så ting og sager og oplevede, at der kom sådan nogle lyserøde grise ned, som jeg skulle skubbe væk fra dynen hele tiden, fortæller hun.

Det kaldes delirium, og tilstanden kan give varige mén hos patienten, i værste fald kan de mest svækkede patienter dø.

Men de mange komplikationer efter narkose kan mindskes eller helt undgås, viser erfaringer fra Næstved Sygehus.

På to år er det lykkedes et lille team af læger og sygeplejersker at halvere antallet af patienter, der oplever de ubehagelige symptomer efter en operation fra cirka 1400 til 700 patienter.

Opskriften er kort sagt mindre medicin og langt større fokus på omsorg og tryghed hos den enkelte patient.

Hele verden vil lære af Næstved Sygehus

Resultaterne glæder Finn Michael Radtke, seniorforsker og overlæge på Anæstesiafdelingen i Næstved. For en hjerneforstyrrelse som delirium kan have store konsekvenser for den enkelte patient.

Overlæge Peter Kirkegaard er begejstret for, at resultaterne fra Næstved Sygehus vækker opsigt i udlandet. (© Næstved Sygehus)

- Nogle gange kan det være mindre forstyrrelser, men andre gange kan man ikke læse en bog eller køre bil bagefter, siger han.

Resultaterne på Næstved Sygehus har skabt opmærksomhed flere steder.

- Det betyder, at vi har fået en masse forespørgsler fra andre afdelinger i hele landet, som gerne vil bruge vores koncept til at forbedre deres patienters outcome, siger specialeansvarlig overlæge Peter Kirkegaard.

En række europæiske sygehuse har også allerede besøgt Næstved Sygehus, ligesom projektet også vækker opsigt uden for Europa i blandt andet Thailand, Australien og Singapore.

- Det er utroligt, at det har kunnet lade sig gøre at sprede budskabet, og det er endnu mere utroligt, at de faktisk kommer til Næstved fra de store universitetshospitaler i verden for at blive oplært, siger overlæge Peter Kirkegaard.

Tilbage på stuen hos Kirsten Hansen på sygehuset i Næstved er sygeplejerske Karina Jakobsen færdig med at stille spørgsmål. Og selvom hun følger et skema, indretter hun sig efter, hvordan den enkelte patient føler sig mest tryg.

- Nogle har brug for at blive holdt i hånden og lige mærke, at vi er der for dem, andre har brug for at sidde lidt stille for sig selv.

Og Kirsten Hansen er meget tilfreds med forløbet.

- Jeg synes, det har været et super forløb, allerede når man kommer ind og får svar på en masse spørgsmål på forhånd, så går man ikke og spekulerer.

Facebook
Twitter