Økonomien i Slagelse Kommune er kritisk: Eksperter slår alarm

Slagelse Kommune er presset på økonomien, og nu står kommunen overfor flere besparelser på skole og socialområdet.

Slagelse Kommunes økonomi er på vej i den forkerte retning. Nu advarer eksperter om den dårlige økonomi. (Foto: (C) DR Nyheder)

Det står nu så skidt til med økonomien i Slagelse Kommune, at den er blevet en af landets mest pressede.

Og derfor skal de helt store besparelser nu rulles ud i den vestsjællandske kommune.

I sidste uge vedtog et politisk flertal et budgetforlig, der indeholder massive besparelser, og kommunens underskud næste år vil være 313 millioner kroner, hvis politikerne ikke gør noget.

Helt konkret er der lagt op til at spare 65 millioner på pleje og omsorg på senior-området, 46 millioner kroner på handicap, psykiatri og misbrug og 63 millioner kroner på skoleområdet, der betyder lukning og sammenlægning af 6-8 skoler.

Ina Christina Trane tog initiativ til et protestmøde i forbindelse med spareplanerne i Slagelse Kommune. (Foto: DR Nyheder)

Men de varslede skolelukninger falder ikke i god jord hos flere af børnefamilierne i kommune. Derfor tog Ina Christina Trane sammen med andre initiativ til at holde et protestmøde i Skælskør for at komme med andre løsningsforslag til politikerne.

- Vi skal stille de her spørgsmål til politikerne, fordi vi langt hen ad vejen er meget uforstående over, hvorfor de er nået frem til den her løsning, siger hun.

En af de fremmødte til protestmødet i Skælskør er Brian Lønberg, der har to børn i henholdsvis 2. og 5. klasse på Tårnborg Skole i Svenstrup. Han er også modstander af skolelukninger.

- Når du har lukket en skole, så kan du ikke åbne den igen om to år, når du har penge. Der er andre steder, hvor du kan spare, hvor du kan tilføre penge om to år, sådan fungerer det ikke med en skole, siger han.

Brian Lønberg er far til to børn, der går på Tårnborg Skole. Han er ikke tilfreds med Slagelse Kommune. (Foto: (C) DR Nyheder)

Den rigtige løsning

Det kan være svært at svare på en enkelt årsag til, at det kunne gå så økonomisk galt, men ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, handler det om overforbrug.

- Når man kigger nogle år tilbage i kommunens tal, så er det mere eller mindre i sidste valgperiode, man har øget sine udgifter mere, end de havde mulighed for, og når man fortsætter med det, så løber man tør for penge på et tidspunkt, og derfor skulle man nok have taget farten af for 1, 2, 3 – måske fire år siden.

Med de røde tal i kommunens kasse, så er der ingen vej uden om de store besparelser, vurderer Per Nikolaj Bukh.

Han understreger, at der skal gøres mere for at få rettet op på økonomien.

- Der er ikke noget alternativ til at lave de store besparelser, der er lagt op til og så lade skatten stige med én procent, så hænger det lige akkurat sammen, hvis den her plan lykkes. Og jeg tror ikke, man kan spare mere end det, der er lagt op til, så derfor er en skattestigning også nødvendig.

Per Nikolaj Bukh er langt fra den eneste ekspert, der mener, at Slagelse Kommune skal spænde livremmen ind. Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab og ekspert i kommunal økonomi ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, mener også, at kommunen ikke kan undgå at spare.

- Der er behov for at få sat en genopretningsplan i gang. Overordnet set er der kun to muligheder for at få bragt bedre balance mellem indtægt og udgifter. Det er at øge indtægterne ved at hæve skatten og reducere udgifter ved at gennemføre besparelser.

’Jeg kigger ind i et underskud’

Med til protestmødet var også Slagelses borgmester Knud Vincents (V), der svarede på spørgsmål fra de mange bekymrede, der var mødt op.

Men uanset hvilke eksempler han blev præsenteret for, så ændrer det ikke på spareforslaget.

- Jeg er valgt til at lede en kommune, der består af 80.000 borgere, og der skal vi lave en vurdering af, hvordan vi skal bruge vores penge i fremtiden, og der har vi lagt det her budget frem af, hvad vi tror, der er rigtigt i den her svære økonomiske situation, vi står i, siger han og fortsætter.

- Slagelse Kommunes økonomi er så presset, at vi er nødt til at lave en besparelse. Vi skal finde cirka 300 millioner samlet på vores budgetter. Det kan vi ikke finde uden at ramme velfærdsområderne. Det er rigtig beklageligt, men det er det faktuelle.

Derfor mener han, at det vigtigste lige nu er at få rettet op på de røde tal.

- Jeg kigger ind i et underskud på indeværende år på cirka 250 millioner kroner. Det bliver jeg nødt til som borgmester at reagere på. Ligeledes kan jeg se, at revisionen har skrevet til os, at vores økonomi er presset og i en kritisk situation, hvis ikke vi tager ansvar, så er vi under administration inden 2024. Det tager jeg ansvar for.

Hvor ligger ansvaret?

Det store spørgsmål er, hvor ansvaret ligger for de røde tal på bundlinjen, der tvinger Slagelse Kommune til at gennemføre de store besparelser.

Står det til Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, så er der ingen tvivl.

- Når man kommer ud i sådan en situation her, hvor alarmklokkerne har ringet af sig selv, uden at nogen er begyndt at fremhæve problemerne, eller havde behov for at fremhæve dem, så peger det jo på dem, der har haft ansvaret for at træffe beslutningerne, og det er jo det politiske flertal, der har været i den tidligere valgperiode. Det er svært at komme til anden konklusion.

Men det afviser den tidligere borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen fra Socialdemokratiet.

- Det vil være nemt for mig at vaske hænder og sige, at jeg ikke havde noget ansvar, fordi det nye flertal aflyste alle mine besparelsesforslag, men jeg er stadig en del af byrådet, så jeg har selvfølgelig også et ansvar for, at det her hænger sammen på en fornuftig måde med min politiske tilgang.

Han mener ikke, at kommunen i hans borgmestertid brugte for mange penge og lægger ansvaret over på coronasituationen.

- Jeg synes ikke, vi har udvidet udgifterne mere, end der har været mulighed for. Vi overtog et budget med meget store udfordringer, så jeg synes, vi har fået det til at hænge sammen, siger han og fortsætter.

- Man skal huske på, at vi også har været i en periode med corona, og det, der har været vores store frygt, var, at vi så ind i massiv arbejdsløshed i Slagelse Kommune. Derfor brugte vi en del midler på at holde hånden under arbejdsløshed under coronaperioden. Med det vi ved i dag, havde vi ikke behøvet at være så ekspansive, men det vidste vi ikke på det tidspunkt.