Øremærket barsel giver økonomisk sved på panden: 'Hvis vi havde været under de gamle regler, havde Michelle taget hele barslen'

Overenskomster skal følge med, hvis så mange som muligt skal vælge den nye, øremærkede barsel til, lyder det fra forening og forskere.

Fra 2. august betyder de nye barselsregler, at i alt 11 uger er øremærket til den anden forælder. Hos Michelle og Lars Jacobsen udfordrer det familiebudgettet, fordi Lars tjener klart mest. (Foto: Mathilde Nordenlund © (c) DR)

I hjørnet står en babyseng pakket med autostol, lift og en sovepose til barnevognen.

Skufferne er fulde af bodyer og uldne sovedragter i de første tre størrelser, og selv uroen med grønne og blå stjerner er på plads over puslebordet på det kommende børneværelse.

Hjemme hos Michelle og Lars Jacobsen i Næstved står alt stort set klar, selvom der stadig er halvanden måned til de regner med, at deres søn melder sin ankomst.

- Vi har faktisk købt og valgt stort set alting sammen, siger Michelle Jacobsen.

Men meget af ventetiden er også blevet brugt på lange snakke om, hvordan barslen med den lille ny skal fordeles.

For på tirsdag træder de nye barselsregler i kraft, så i alt 11 uger af barslen fremover er øremærket til fædre eller medforældre, hvis de er lønmodtagere.

Det betyder også, at de uger bortfalder, hvis de ikke bliver brugt.

- Hvis vi havde været under de gamle regler, havde Michelle taget hele barslen, det havde vi allerede talt om. Men med de nye blev det noget andet, fordi ugerne ellers forsvinder, siger Lars Jacobsen.

Fordi Michelle er pædagog, og Lars er elektriker og arbejder på akkord, tjener han langt mere end hende.

Derfor har de regnet grundigt på familiebudgettet for at finde ud af, om han kunne holde de ni uger, der - ud over de to uger lige efter fødslen - nu også bliver øremærket.

- Jeg går 30.000 kroner ned i løn om måneden, hvis jeg holder barsel, fordi jeg ryger ned på grundlønnen, siger Lars Jacobsen og fortsætter:

- Omvendt, hvis jeg ikke holder barsel, skal vores søn ni uger tidligere afsted i institution, og det synes vi er for tidligt, siger han.

Barnevognen er, traditionen tro, ikke hjemme på adressen i Næstved før fødslen, men ellers står børneværelset hjemme hos Michelle og Lars Jacobsen stort set færdigt. (Foto: Mathilde Nordenlund © (c) DR)

Også Sonni Hellmann og hans kone fra Herlufmagle syd for Ringsted fik sved på panden over familieøkonomien, da de fandt ud af, at de falder under de nye barselsregler, når de skal have deres tredje barn til november.

- Det var en af mine kollegaer, der spurgte, om jeg var klar over, at der var nye barselsregler for os. Så tænkte jeg først bare 'pis pis pis, det kommer ikke til at hænge sammen', hvis jeg skal på barselsdagpenge, siger han.

Sonni Hellmann fandt dog ud af, at han er en af dem, der som låsesmed allerede er sikret fuld løn under barslen gennem sin overenskomst. Og det gør hele forskellen for ham.

- Så er jeg jo en af de heldige, og jeg kommer til at holde de øremærkede uger. Jeg ligger normalt på en meget højere løn end min kone, så hvis jeg skulle ned på barselsdagpenge, tror jeg ikke, det var det, vi havde valgt, siger han.

Kan få nogle til at vælge barsel fra

Netop den slags økonomiske dilemmaer mener foreningen Dansk Mandesamfund, at mange familier står i med de nye regler.

De er store fortalere for den øremærkede orlov, men frygter, at manglende løn vil få nogle fædre til at vælge den fra, selvom ugerne vil bortfalde.

- Der vil være rigtig mange familier, hvor man har en mor med rigtig gode barselsvilkår i sin overenskomst og en far med ringere barselsvilkår i sin – og i de fleste tilfælde også en far med bedre løn. Sådan er det stadig mange steder. Og så vil det jo være omkostningsfuldt for faren at holde barsel, siger formand Alexander Andersson.

Med aftalen om de nye barselregler er den anden forælder sikret barselsdagpenge i de øremærkede uger, men om og hvor længe man også kan få løn under orloven, afhænger af de enkelte overenskomster og individuelle aftaler på arbejdspladsen.

Alexander Andersson mener, at det kan få nogle fædre til at vælge den øremærkede barsel fra, hvis de ikke kan få fuld løn i de 11 uger.

- Det ændrer sig jo ikke, før overenskomsterne bliver opdateret. Derfor er der nogle fagforeninger, der skal i gang med at få forhandlet nogle bedre barselsvilkår, især i de brancher, hvor der traditionelt set er mange mænd.

Ikke alle vil tage øremærket orlov

Ifølge Steen Baagøe Nielsen, der er kønsforsker på Roskilde Universitet, er det erfaringerne fra vores nabolande, der længe har haft øremærket barselsorlov, at mellem 70 og 90 procent af fædrene holder den.

Ofte lidt færre til at begynde med, inden alle kender de nye regler, og normerne omkring barsel er begyndt at ændre sig.

Med de nye barselsregler bliver de 48 ugers orlov som udgangspunkt delt ligeligt mellem forældrene. To af ugerne skal holdes lige efter barnet er født, og for lønmodtagere bliver yderligere ni uger øremærket. Kilde: Beskæftigelsesministeriet. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © (c) DR)

- Det er ret forskelligt, alt efter hvad det er for en ordning, og hvilke vilkår der følger med, men derfor vil det ikke undre mig, at måske 30 eller 40 procent af mændene herhjemme ikke tager den øremærkede orlov fra starten, siger han.

Ifølge Steen Baagøe Nielsen vil det til at begynde med dels betyde, at en del familier tager ubetalt orlov, og dels at flere ønsker deres børn i daginstitution tidligere som en konsekvens af de nye regler.

Også han påpeger, at økonomi har betydning for, hvem der tager orlov.

- Det betyder rigtig meget, om der er overenskomst på området, og om fagforeningerne opfordrer til, at også fædre holder barslen.

Barselsvilkår bliver et tema

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er enig i, at det er vigtigt at være opmærksom på de steder, hvor det stadig ikke er muligt for fædre – og mødre - at få løn under barslen.

- Det er de enkelte forbund og medlemmer, der rejser kravene, og der er jeg helt sikker på, at løn under barsel vil være et spørgsmål, når de skal til overenskomstforhandlinger igen, siger Lizette Risgaard.

Hun fortæller, at Fagbevægelsens Hovedorganisation løbende drøfter med deres medlemsorganisationer, om der er områder, hvor der ikke er mulighed for fuld løn, eller hvor der er andre barrierer for de nye barselregler.

- Og så holder vi kurser for alle de tillidsvalgte, så de har nogle argumenter over for arbejdsgiverne og kan hjælpe deres kollegaer med at se, hvorfor det er vigtigt at holde den barsel, siger hun.

Hos Michelle og Lars Jacobsen i Næstved ender det med, at Lars holder alle de øremærkede 11 uger, som de helst ville, efter de fandt ud af, de ville blive omfattet af de nye regler.

- Hvis alternativet var dagpenge, så var han kommet afsted på arbejde i stedet for at holde barsel. Så kunne det simpelthen ikke hænge sammen. Men det gør det med grundlønnen, og så skal vi bare tænke mere over, hvad vi køber ind, og hvor meget vi kører i bilen de måneder, siger Michelle Jacobsen.

Parret er ærgerlige over, at de nye regler ender med at bestemme, hvordan de fordeler deres barselsorlov.

- Men nu glæder jeg mig også bare rigtig meget, til vores søn kommer. Og efter de ni uger er jeg da sikkert glad for det alligevel, siger Lars Jacobsen.