Pensionskassen køber gården - landmanden driver den

Ny finansieringmodel på landbrugsområdet: Pensionskassen køber det landbrug, som den unge landmand ikke har råd til. Og landmanden bliver forpagter.

Der bliver stadigt længere mellem unge landmænd, som kan låne i banken til at købe en gård. Men når banken ikke vil, så vil pensionskassen.

Pensionskassen AP Pension ser nu en god forretning i at investere i landbruget. Pensionkassen køber en gård og bortforpagter den til landmanden, der så selv står for driften. Og det er altafgørende, at forpagteren oplever det som sit eget landbrug, forklarer Søren Dal Thomsen, direktør for AP Pension.

- Vi har lavet en konstruktion, som gør, at dem, som kommer til os for en finansieringsløsning, har mulighed for at købe landbruget efter ti år. Det skaber den virkelyst og drivkraft, som skal til for at drive et godt landbrug i dag, siger Søren Dal Thomsen.

Det begyndte med fem gårde

Indtil videre har pensionskassen købt fem gårde, og yderligere fem køb er undervejs.

Den første gård, AP Pension købte, var en kvæggård ved Jystrup på Midtsjælland. Den forpagtes nu af 27-årige Jesper Toftager, der er agrarøkonom og har stået for gården de seneste 5 år.

Men han havde ikke selv råd til at købe den og kunne heller ikke låne pengene i banken. Det på trods af at han kunne dokumentere at ligge i den bedste fjerdedel af landets landmænd.

Landmand: Det giver mig chancen for at vise, hvad jeg kan

Nu er han så blevet forpagter på gården, og den skepsis, han havde i begyndelsen, er gjort til skamme.

-  Man ved jo ikke, hvor meget, man kan stole på folk. Men det er gået godt, og det er gået efter aftalerne. Jeg har fået friheden til at producere, som jeg havde håbet på, siger en glad Jesper Toftager. 

- For mig som ung landmand har det været en god chance at få ti år med en anden som ejer af produktionsrammerne, hvor jeg leje dem og vise, hvad man kan, konstaterer Jesper Toftager.

Henrik Høegh: Det er OK-model

I Landboforeningen Gefion er formand Torben Hansen også glad for den alternative finansieringsmodel. 

-  Men det afgørende er, at vi kan konkurrere med landbrugene i de omkringliggende lande. Det er det, der er afgørende for landbrugets fremtid, og om vi kan skaffe vækst og arbejdspladser, siger Torben Hansen.

Landmand og tidligere fødevareminister Henrik Høegh slår fast, at det optimale stadig er, at landmanden kan komme i gang som selvejer.

- Men vi har brug for blodfornyelse i landbruget. Vi har hårdt brug for unge, nyuddannede landmænd. som går ind i erhvervet. Og så synes jeg egentlig, at det er en OK model, siger Henrik Høegh, der håber, at de unge landmænd har sparet op, så de selv kan købe gården, de har forpagtet.  

Facebook
Twitter