Presset psykiatri: Syge borgere på bosteder bliver afvist ved psykiatrisk sygehus

Bosteder for psykisk syge oplever, at deres borgere bliver afvist, når de henvender sig på psykiatrisk skadestue.

(Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Selvmordstruede unge, der bliver sendt hjem igen til sit bosted.

En ung person, der truer personalet på sit bosted med en kniv, men hvor det psykiatriske hospital afviser at tage sig af personen, fordi alle sengepladser er optaget.

Det er bare to ud af en række henvendelser fra bosteder, som er blevet afvist på psykiatriske sygehuse.

En rundspørge, som LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud lavede blandt sine medlemmer op til Folkemødet på Bornholm sidste år, viste, at 32 procent af bostederne havde oplevet at blive afvist på psykiatrisk skadestue i forbindelse med akut behov for behandling af deres beboere. 

Forklaringerne på afvisninger var blandt andet mangel på kapacitet, eller at borgeren eksempelvis ikke var selvmordstruet i situationen.

Michael Suhr, der har bostedet Suhrs udvikling & botræning i Holbæk kommune, har for nyligt haft en ung person indlagt i to dage på en medicinsk afdeling, fordi den unge havde spist piller. 

- Personen blev henvist til psykiatrisk men blev afvist, fordi personen ikke tænkte på selvmord lige i øjeblikket. Da den unge kom hjem til bostedet, skar personen i sig selv, og så var vi heldige at møde en læge, der ville indlægge vedkommende. Det er sådan, det fungerer, det er et lykkespil, siger Michael Suhr.

Flere psykiatriske patienter

Men det er mangel på psykiatere og psykiatriske sengepladser, der er problemet, siger formand for Danmarks Lægeforening Andreas Rudkjøbing, og han vil nu have sat fokus på en bedre psykiatri; for behovet for behandling i psykiatrien har aldrig været større.

På seks år - fra 2010 til 2016 - er antallet af patienter i behandling for en psykisk lidelse på sygehusene steget med cirka 35.000 svarende til 23 procent, viser tal fra Danske Regioner. 

Antallet af ansatte i psykiatrien er også steget, men ikke i samme takt som patienttilgangen.

Derfor understreger Lægeforeningen i et nyt psykiatri-udspil behovet for, at regeringens kommende psykiatriplan er fagligt ambitiøs, og at der følger tilstrækkeligt med penge med.

Andreas Rudkjøbing siger, at der helt grundlæggende er behov for at få ligestillet psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet.

- Desværre vægter behandling af psykiatriske patienter stadig ikke på samme måde som behandling af patienter med fysisk sygdom. Heller ikke hos politikere. Hvor ellers i sundhedsvæsenet må man sende mennesker med alvorlig, akut sygdom hjem?

I det nye udspil "Styrk psykiatrien nu - det vedrører os alle" kommer Lægeforeningen med en række konkrete forslag til, hvordan psykiatrien kan styrkes, og understreger, at der skal skaffes større kapacitet til det stigende antal danskere, der har brug for hjælp i psykiatrien.

Et af forslagene er, at der bør oprettes tilstrækkeligt med sengepladser til, at patienter kan indlægges ved behov og ikke skal udskrives før tid. Et andet er at etablere flere intensive ambulante indsatser.

Stadig stor mangel på psykiatriske sengepladser

Otte ud af ti psykiatere oplever, at der ikke er nok sengepladser til de patienter med psykiske lidelser, som har behov for at blive indlagt. Det viser en ny undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget blandt 906 psykiatere.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er enig i at psykiatrien har behov for et løft, og det har regeringen allerede prioriteret, siger hun.

- Vi har lige brugt penge på, at der her i 2018 skal oprettes 150 nye sengepladser, som skal styrke psykiatrien. Men der er også behov for, at man ude i regionerne får løst de problemer, der er i psykiatrien.

I Region Sjælland er et af de store problemer, at det er svært at rekruttere personale til de psykiatriske afdelinger.

- Det, vi kæmper for, er at udnytte den fulde kapacitet, som vi har i dag, som ikke har været muligt på grund af de rekrutteringsudfordringer vi og alle andre regioner har, siger Tina Boel (SF), formand for psykiatriudvalget i Region Sjælland.

Hun understreger også, at der er brug for, at der tilføjes flere penge til området for at få en bedre normering.

Psykiatrisk akutberedskab skal udbredes til hele landet.

Dansk Folkepartis ordfører på psykiatri- og sundhedsområdet Liselott Blixt (DF) er gået til sundhedsminister Ellen Trane Nørby med en klar opfordring til at bruge nogle af de penge, der allerede er afsat til at få gang i et akutberedskab, som indtil nu kun fungerer i Region Hovedstaden. 

- Det skal rykke ud til borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp - og forebygge tvangsindlæggelser, blandt andet også på bosteder. Det skal snarest udbredes til resten af landet, siger hun blandt andet.

Og det vil sundhedsminister Elle Trane Nørby ikke afvise.

- Vi har en pulje på 100 millioner, og Dansk Folkeparti har peget på det her område, så det er da en mulighed, siger hun.

Planen støttes også af Danmarks Lægeforening.