Alt for mange mænd får diagnosen prostatakræft, uden at de nogensinde bliver syge. Til gengæld bliver de sygeliggjort - og risikerer at gennemgå undersøgelser og behandlinger, der kan gøre skade.

Den advarsel kommer fra læge og forsker John Brodersen, der er professor i almen medicin ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningsenheden for Almen Praksis i Region Sjælland.

Han vurderer, at mindst 2000 mænd af de cirka 4500 mænd, der hvert år får diagnosen prostatakræft, bliver overdiagnosticeret og dermed risikerer overbehandling.

Han advarer derfor mod, at mænd, der ikke har symptomer, får taget en såkaldt PSA-test - en blodprøve for Prostata Specifikt Antigen, som forekommer i forøget mængde i blodet, hvis man har prostatakræft, men også ved en række uskadelige tilstande.

- Prøven er simpelthen elendig som diagnostisk redskab, og al viden viser, at vi ikke gavner patienterne ved at tage denne her blodprøve. Vi skader dem faktisk, siger John Brodersen.

Den omdiskuterede test er efterspurgt hos patienterne

Fra patientforeningen Propa lyder det, at flere mænd burde få testen, hvis de vil vide, om de har risiko for prostatakræft.

- De er jo rart at få konstateret, hvis der er noget galt, og jo før jo bedre set med mine øjne, siger Poul Erik Andersen, formand for Propa i Region Sjælland.

Han siger, at foreningen får mange henvendelser fra mænd, der føler sig afvist hos deres praktiserende læge, når de beder om testen. Personligt kender han til mindst 20 tilfælde de seneste fem år, hvor bekymrede mænd er gået fra lægen med uforrettet sag.

Men der er god grund til at sige nej til mændene, siger John Brodersen:

- Min opfordring til befolkningen er at være tilbageholdende med at få taget den her blodprøve, og jeg så gerne, at der var endnu flere læger, der sagde nej til at tage den.

Ifølge John Brodersen kan skadevirkningerne i sidste ende blandt andet være en operation, der i 80 procent af tilfældene fører til impotens og i 20 procent af dem til inkontinens.

Men også de vævsprøver, der tages som led i undersøgelser for mulig prostatakræft, kan være skadelige.

Prøverne tages med 10-12 nålestik gennem endetarmen og kan føre til infektioner - måske helt unødvendigt, fordi knuderne på prostata er godartede eller aldrig vil udvikle sig, før patienten dør af andre årsager.

Kritikken af PSA-prøven deles af Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Det er en dårlig måde at finde kræft på, fordi mange går rundt med en forhøjet PSA-tal, uden at det har nogen betydning, siger han.

- Hvis man er bekymret, skal man naturligvis gå til lægen, og man bør ikke føle sig afvist. Men hvis man som det første beder om en PSA-test, kan det da godt være, at lægen vil forklare, at det ikke er den, man skal have, og så kan man føle sig afvist.

- Det er bestemt ikke meningen, at vi ikke skal tage imod folk, der er bekymrede, men vi er kede af, hvis de er bekymrede på et for spinkelt grundlag, tilføjer han.

Anders Beich forklarer, at prostatakræft er en meget udbredt sygdom, og det er få tilfælde, der fører til alvorlig sygdom. Hos helt op til 75 procent af de 75-årige mænd kan man finde prostatakræft-celler, uden at det har nogen betydning.

- Det er en vanskelig sygdom at håndtere og vanskelig at informere om af samme grund, for det er en sygdom, der spænder fra det værste, vi kan forestille os, til det absolut uskadelige. Det er det spektrum, vi befinder os indenfor, siger han.

- Og hvis man begynder at handle for tidligt på mistanker, risikerer vi at få gjort en masse mennesker til patienter, der aldrig skulle have været det, understreger Anders Beich.

Han anbefaler, at man går til lægen, hvis man for eksempel har nære familiemedlemmer, der har haft prostatakræft - eller hvis man eksempelvis ikke kan komme af med vandet, har blod i sæd eller urin eller smerter fra regionen omkring prostata.

Men bekymring kan også være en god grund til at opsøge lægen:

- Hvis man ER urolig, skal man snakke med sin læge, der for eksempel kan mærke på prostata og rådgive i forhold til den risikoprofil, der er hos den enkelte, siger Anders Beich.

Sundhedsstyrelsen er på linje med eksperterne

Centerchef i Sundhedsstyrelsen Henrik Stig Jørgensen siger, at styrelsen ikke anbefaler, at man bare går til lægen på almen bekymring og får taget prøven.

- Dertil er analysen ikke sikker nok og ikke følsom nok. Der kan findes mange tilfælde, hvor man har prostatakræft, men hvor PSA-tallet er normalt og omvendt også mange tilfælde, hvor tallet er forhøjet, men hvor man ikke har kræft, men blot godartede forandringer eller blot en betændelsestilstand, siger Henrik Stig Jørgensen.

- Hvad siger Sundhedsstyrelsen til, at der i faglige kredse tales om, at der ligefrem foregår overdiagnosticering på det her område?

- Der har formentlig været en tendens til, at der de seneste otte-ti år frem til 2016 er taget for mange PSA-tests ude hos de praktiserende læger og på sygehusene, så der er kommet en øgning i antallet af folk, der er blevet fulgt på grund af forhøjet PSA og folk, der har fået diagnosen prostatakræft, som så bliver fulgt i systemet på hospitalerne i mange år fremover, siger Henrik Stig Jørgensen.

Sundhedsstyrelsen håber, at både de alment praktiserende læger og læger i urinvejskirurgiske sygdomme nu er klar over, at man ikke bare skal tage PSA-prøverne.

- Ellers vil vi få alt for mange, som er unødigt bekymrede, og alt for mange, der bliver kontrolleret, uden der er sundhedsmæssigt behov for det, siger Henrik Stig Jørgensen.

Om der i dag er tusinder, der bliver overdiagnosticeret, tvivler Henrik Stig Jørgensen på.

- Antallet af diagnosticerede er steget i en årrække, men det er ved at stabilisere sig. Derfor vil jeg formode, at antallet af overdiagnosticerede i dag ikke er så højt længere, siger han.