ADHD, autisme og angst gør det svært for mange unge at komme i gang med en ungdomsuddannelse

Det går ud over både samfundet og de unge selv, når unge med en psykisk sygdom ikke får en ungdomsuddannelse, mener fagpersoner og eksperter.

Lilli Wessberg fra Korsør er en af de mange unge med en psykisk sygdom, der har haft svært ved at gå fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. (Foto: (C) DR)

Psykiske diagnoser gør det svært for mange unge at komme i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

En analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed viser, at kun cirka 65 procent af eleverne med en psykisk sygdom var i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter de blev færdige med grundskolen.

Til sammenligning gælder det for 90 procent af eleverne uden psykisk sygdom.

Og der er flere grunde til, at forskellen er så stor, siger lektor ved Roskilde Universitet Lene Larsen, der forsker i unges uddannelsesvalg.

- Unge med en psykisk diagnose har ofte haft vanskeligheder både i og udenfor skolen. Det gør, at de kan have vanskeligere ved at føle, at de hører til i skolen på samme måde som deres klassekammerater, siger hun.

Svært at rumme det hele

En af dem, der har haft store udfordringer med at gå fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, er 24-årige Lilli Wessberg fra Korsør, der har flere psykiske diagnoser.

Hun startede på gymnasiet efter 9. klasse, men det var for stor en mundfuld.

- Presset blev for stort, og jeg kunne ikke være i det, siger hun og fortsætter:

- Der er mange mennesker, og man skal hele tiden forholde sig til, hvordan man ser ud, og hvordan man agerer. Det var bare for meget, oven i alt hvad jeg havde med i bagagen.

Det førte til, at Lilli Wessberg droppede ud.

Senere hen har hun forsøgt sig med gymnasiet igen, og her gik det bedre, da hun denne gang fik specialpædagogisk støtte, hvilket gjorde en stor forskel.

- Jeg fik troen på, at jeg godt kunne klare det her. Hun (den specialpædagogiske støtte, red.) gav mig et sikkerhedsnet, så hvis det skulle gå galt, så var hun der. Det fik mig til at tænke, at der var nogen til at gribe mig, siger Lilli Wessberg.

Hun blev dog gravid i 3.g og droppede ud igen. Hun er nu i gang med en sosu-uddannelse, hvor hun også får specialpædagogisk støtte. Det gør, at hun er overbevist om, at hun gennemfører denne gang.

Vigtigt, at flere unge kommer i gang

Det er afgørende at finde en løsning, der kan få flere unge som Lilli Wessberg med psykiske sygdomme til at færdiggøre en ungdomsuddannelse.

For en gennemført ungdomsuddannelse har stor betydning for arbejdslivet fremadrettet, oplever afdelingsleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning hos Kalundborg Kommune Lise Ebdrup.

- Når denne her gruppe ikke i lige så høj grad får en ungdomsuddannelse, så kan det være svært på den lange bane at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, siger hun.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også meget interesseret i at få forbedret statistikken.

Både for den enkelte unges egen skyld og for samfundets, siger chefanalytiker i interesseorganisationen Mie Dalskov Pihl.

- Hvis man står som ungt menneske i dag uden en uddannelse, så kan det være svært at klare sig på arbejdsmarkedet. Vi ved, at det betyder, at vi som samfund går glip af millioner af kroner gennem de unges liv, siger hun.