Randi vil ikke have sit barn i ghettoskolen: Kommunen vil ikke oprette ny 0. klasse

Byrådet i Guldborgsund vil ikke oprette en ny børnehaveklasse på Østre Skole. Det skaber frustration hos forældre.

Randi Havlykke har haft to børn på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster. Men den oplevelse var så dårlig, at det vil hun ikke have for sin yngste datter. (Foto: Privatbillede)

Forældre i Guldborgsund Kommune har frit skolevalg, men kun så længe der er plads på skolen. Det blev slået fast på et byrådsmøde i aftes, hvor frit skolevalg var til debat.

Her stemte 25 imod og kun fire for, at der skal oprettes en ekstra børnehaveklasse på den attraktive Østre Skole i Nykøbing Falster.

Det betyder, at 27 børn må finde en anden skole i kommunen.

På tilhørerpladserne i byrådssalen sad Randi Havlykke, hvis datter på fem år skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien. Datteren hører i udgangspunkt til på Lindeskovskolen, en skole med 80 procent tosprogede elever, der bliver kaldt en "ghettoskole" på grund af elevernes sociale baggrund.

Og Randi Havlykke er rystet over politikernes beslutning:

- Jeg er i vildrede. Jeg ved virkelig ikke, hvad vi gør nu, det må vi tænke over, siger hun.

Mor: Jeg har prøvet, men det var ikke godt

Med byrådets beslutning får Randi Havlykkes datter ikke mulighed for at gå i samme skole som sine ældre søskende. Og det kommer til at skabe logistiske problemer.

- For det første skal jeg hente og bringe forskellige steder. Og så skal jeg til forældremøder forskellige steder, for eksempel. Det er virkelig logistikken, jeg tænker på, siger hun.

Hun har ellers prøvet at have børn på Lindeskovskolen. De to ældste børn gik der, da det er den distriktsskole, børnene hører til.

Men hun beskriver tiden som fem år, hvor hendes søn blev drillet, fik hældt mælk i skoletasken og stjålet sin cykel. Det gav så dårlig trivsel og faglige resultater, at Randi Havlykke valgte at flytte sine børn til Østre Skole.

Med flytningen til en skole kun halvanden kilometer væk fik børnene det bedre, både med kammerater og med det faglige. En udvikling, Randi Havlykke kæder sammen med skoleskiftet.

Alligevel er det forholdet søskende imellem, hun peger på som den vigtigste grund til, at hun også gerne vil have sit fjerde barn på Østre Skole:

- Min datter har glædet sig til at skulle gå i samme skole som sine søskende, at hun skal følges med sine søskende, cykle med sine søskende. Det er virkelig hårdt, hun ikke skal følges med dem. Det havde hun ellers troet og håbet på, siger Randi Havlykke.

Skole og Forældre: Det handler om det frie valg

Hos interesseorganisationen Skole og Forældre kan formand Mette With Hagensen godt forstå frustrationerne hos forældrene til de 27 børn, der står på venteliste til 0.klasse på Østre Skole:

- Vores børn er vores guld, og derfor tager vi selvfølgelig stilling til, hvilken skole, vi gerne vil have vores børn på.

- Når det så ikke kan lade sig gøre at få vores børn derhen, hvor vi mener, det er bedst for børnene, så har kommunen og politikerne et problem, siger hun.

Nu skal kommunen ifølge Mette With Hagensen bruge sin energi på at lytte til forældrene og høre, hvorfor de foretrækker en skole frem for en anden. Og vigtigst af alt skal politikerne forsøge at forklare borgerne, at alle skolerne faktisk er gode nok.

Ellers bliver børnene højst sandsynligt flyttet over på en privatskole:

- Og så står kommunen jo tilbage som taber og ser børnene forsvinde ud af det kommunale skolesystem, siger Mette With Hagensen.

Udvalgsformand: Vi er i gang

Netop processen med at forbedre Lindeskovskolen og oplyse borgerne er de allerede i gang med i Guldborgsund Kommune.

De har for eksempel brugt halvanden millioner kroner til at få flere understøttende pædagoger med i skolen. Og man prøver at flytte aktiviteter uden for skoletiden over på Lindeskovskolen, fortæller Simon Hansen (S), formand for børn- familie- og uddannelsesudvalget:

- Det handler om at få flyttet endnu flere aktiviteter ud på skolen, så man også kan se, at der ikke er noget farligt ved Lindeskovskolen. Det er en rigtig god folkeskole, ligesom vores andre folkeskoler, siger han.

Og han bliver bakket op af Hans Christiansen, der er skoleleder på Lindeskovskolen:

- Der har været folk, der valgte os fra på grund af løse rygter, som ikke har noget med skolen at gøre. For eksempel, at vi har en dårlig trivsel, men vi ligger faktisk rigtig godt i trivselsundersøgelserne, siger han.

Simon Hansen (S) stemte imod at oprette en ny børnehaveklasse, fordi han frygter, det vil gå ud over de andre skoler i kommunen. For hvis der skal oprettes en ny klasse, så koster det 750.000 kroner om året.

Og det er vel at mærke penge, som skal tages fra de andre skoler i kommunen:

- Så det er med til at sikre, at de klasser, vi allerede har, bliver fyldt så godt op som muligt. Hvis vi skulle oprette en klasse mere, så ville det gå ud over alle de andre børnehaveklasser, siger han.

Men økonomi skal ikke være afgørende for børnenes trivsel, mener Randi Havlykke:

- Det er jo frygteligt, det skal gå op i økonomi. Det synes jeg er ærgerligt, for det er ikke altid, det skal skal dreje sig om økonomi. Jeg synes, vi skal have trivsel for alle, siger hun.

Det går ud over sammenhængskraften

Det er en ærgerlig tendens, når forældrene i et område begynder at vælge en skole fra. Det mener Anja Wollesen, næstformand hos BUPL Sydøst:

- Denne her udvikling er ikke befordrende for den sammenhængskraft, vi har brug for i vores samfund, siger hun.

Men hun ser ikke nogen hurtige løsninger:

- Lindeskovskolen har brug for, at man fortæller de gode historier, så man kan få vist de ressourcer, som de rent faktisk har på skolen. Det kan være med til at få skabt en helt anden historie om skolen end den, der er i dag, siger Anja Wollesen.

Facebook
Twitter