Region IntetNet i P4 Morgen

I denne uge sætter P4 Sjælland og TV2 Øst fokus på den dårlige internetdækning i vores region. Læs og hør her, hvordan vi åbnede projektet.

(Foto: Clix © Stock.xchng)

Når borgere i Region Sjælland bevæger sig ud på cyberspace, så gælder det om at have et roligt og tålmodigt sind. Vi har nemlig, sammen med Region Nordjylland, Danmarks dårligste internetdækning.

Hvorfor skal vi høre om dårligt internet?

Internettets betydning i hverdagen er stærkt stigende. Både offentlige- og private virksomheder benytter sig af den digitale kontakt til omverdenen, når der fx skal bestilles varer, opdatere samarbejdspartnere via onlinemøder eller møde forbrugeren på internettet.

Men det er ikke kun erhvervslivet, som oplever et stigende behov for god internetdækning. Borgere over hele landet bruger hver dag internettet, når der fx skal tjekkes årsopgørelse, betales regninger via netbank, chatte med familie og venner via sociale netværk, se film via hjemmesider, kontakte offentlige myndigheder, eller der skal bestilles et nyt sygesikringskort.

Selvom der allerede ligger planer for internetdækningen i Danmark, så er målet mange år ud i fremtiden. Og det er der både borgere og virksomheder, som ikke kan vente på.

P4 Sjælland og TV2 Øst vil derfor gerne vise de ansvarlige politikere, at vi er en Region IntetNet.

Hvor i regionen er det værst?

Postnummeret er 4953 Vesterborg på Lolland. Her finder man landets dårligste internet.

Det viser den seneste kortlægning af landets internetforbindelser, som Erhvervsstyrelsen har stået for.

I det nordvestlollandske postnummer har 1 ud af ti kun adgang til internet på op til 2 Mbit/s, der er så langsomt, at det f.eks. kan tage lang tid at få adgang til en hjemmeside, og det kan være umuligt at se levende billeder.

Hvor i regionen er det bedst?

Væggerløse og Idestrup på Sydfalster er tilsyneladende de postnumre i regionen, der er bedst dækket med super-hurtigt internet.

Her har mindst fire ud af fem borgere og virksomheder adgang til kunne surfe og hente informationer i et snuptag med en såkaldt download-hastighed på 100 Mbit/s.

Det viser en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen.

Dækningen er dog også rigtig god i Herlufmagle, Korsør, Vemmelev, Ruds-Vedby, Dianalund, Asnæs, Rørvig, Rødvig, Rønnede, Haslev, Næstved, Karrebæksminde, Vordingborg, Nykøbing F, Gedser og Maribo.

Det er typisk områder med fibernet. Her har næsten alle mulighed for at få adgang til hurtigt at hente oplysninger på internettet - med 50 Mbit/s.

I den allerstørste del af regionen - 83 postnumre - har højst 1 en ud af 100 borgere ifølge opgørelsen adgang til superhurtigt internet på 100 Mbit/s.

Hvad siger regeringen?

Står det til regeringen skal alle danskere i 2020 have adgang til bredbåndsforbindelser på minimum 100 Mbit/s.

Det skal blandt andet ske ved, at kommunerne skal stille større krav til internetudbyderne. Det vil sige, at når en kommune bestiller hurtigt internet til en skole eller en anden kommunal bygning, så skal den samtidig kræve, at udbyderen også lægger hurtigt internet ud til de huse og virksomheder, som døjer med langsomt internet.

Hvad vil P4 Sjælland og TV2 Øst gøre ved problemstillingen?

I et tæt samarbejde mellem de to mediehuse, vil vi i den kommende uge sætte fokus på de mange problemer, som det dårlige internet medfører.

I P4 Morgen kan du i den kommende uge høre:

  • Mandag: Hvor stort er problemet med dårligt internet, og hvad betyder det for regionens borgere? Derudover ser vi på regeringens udspil, som flere eksperter er stærkt kritiske over for.

  • Tirsdag: Hvad betyder den dårlige internetdækning for erhvervslivet? Du kan møde en virksomhedsejere, som hver dag kæmper med ekstremt langsomt internet.

  • Onsdag: Når tilflyttere skal købe hus i Region Sjælland, så betyder en god internetdækning meget. Derfor ser vi nærmere på, hvad den dårlige forbindelse kan komme til at betyde for bosætningen i vores del af landet.

  • Torsdag: Mange kommuner benytter sig af såkaldt telemedicin, hvor du fx kan få genoptrænet hoften efter en operation via internettet. Men er der langsom forbindelse, så kan man glemme alt om digital hjælp fra det offentlige. Vi ser nærmere på, hvad det kan betyde for patienterne.

  • Fredag: Vi runder ugen af med en stor debat, hvor en række samfundsdebattører og eksperter vil diskutere, hvad vi kan gøre ved regionens meget ringe internetdækning.

TV2 Øst følger hver aften kl. 19.30 op med nye historier om det dårlige internet, hvor du med egen øjne kan se de problemer, som borgere og virksomheder oplever.

------------------------------------------------------------------------------

Internet, forbindelse, kabler, ethernet (Foto: Mrgoose © Stock.xchng)

 BLIV KLOGERE PÅ INTERNET-BEGREBET HER:

  • Hvad er internetforbindelser? Spørgsmålet lyder dumt - men er det egentlig ikke. Det hurtige svar er selvfølgelig, at det er den vej, som du får leveret internet.

    Men det har en meget stor betydning, hvilken type forbindelse du har - og samtidig også om du også skal bruge forbindelsen til at modtage TV, radio eller telefonsamtaler.

    Grundliggende set er der mange forskellige måder at få leveret internet på. Mest populære er fibernet, 3G, 4G, kabel-tv net og ADSL.

  • Hvad er bredbånd?Bredbånd er en lidt teknisk og forældet betegnelse for hurtigt internet. Det er især et begreb, der bruges om net via telefonforbindelser og kabeltv - men navnet burde principielt også gælde for fibernet og 4G.

    I gamle dage (for måske snart 10-15 år siden) kom de fleste på internettet via et gammeldags telefonmodem, der sendte data-signaler som lyd gennem telefonkablerne - nøjagtigt som hvis du talte med din aldrende mormor.

    Tog du røret af din telefon, mens du var på nettet, så kunne du høre en hektisk disharmoni af hyletoner og biplyde.

    Med bredbånd, så tog teleselskaberne imidlertid andre lyd og radiofrekvenser i brug end dem, som vi mennesker kan høre. Man brugte med andre ord en bredere del af frekvensbåndet end før - hvilket førte til navnet bredbånd. Ved at bruge flere frekvenser, end dem som vi kan høre, var det muligt at presse langt større datamængder igennem de gode, gamle telefonledninger.

    For 4G gælder det samme. Her ligger det meste af datatrafikken også i brede frekvensområder uden for det område, hvor mennesker kan lytte med.

    For fiberforbindelser gælder princippet også. Her arbejder man dog ikke med radiosignaler men med forskellige typer lys. Her kommer nettet nemlig via laser-signaler i glas-kabler. Men her kan man tage flere forskellige farver laser i brug for at sætte ekstra fart på forbindelsen. Dermed er der nærmest ingen teoretisk grænse for, hvor hurtigt et internet, man kan presse ind igennem en fibernet forbindelse - og man bruger et stadig bredere farvespektrum til at håndtere de store datamængder.

  • Får du mindre, end du betaler for?Indtil nu har der især via ADSL været meget stor forskel på den hastighed, som du betalte for, og den hastighed du fik.

    Fra 1. marts 2013 har markedsføringen af for høje hastigheder dog været forbudt - og man skal kun betale for den hastighed, som man rent faktisk kan få.

    Mange oplever dog stadig at betale for eksempelvis en 20 megabit-forbindelse, mens de reelt kun får leveret det halve.

  • Hvad skal du bruge af net nu - og i fremtiden?Det er jo meget forskelligt, hvad vi ønsker at bruge nettet til. Bruger du nettet til at hente lidt email, og måske tjekke facebook, så er hastigheden sikkert ikke afgørende.

    Vil du dog spille spil over nettet, hente store billeder eller se videoer via forbindelsen, så er hastigheden afgørende.

    Der er således ikke megen fornøjelse ved at se film eller videoer på for eksempel youtube, DR eller TV2 ØST via en langsom internetforbindelse.

    I fremtiden stilles der dog endnu større krav til internettet. Her er det nemlig meningen, at vi skal bruge nettet til for eksempel at levere signalet til husets fjernsyn.

    Tv kræver dog meget af nettet, end man lige skulle tro. Når du ser TV i nutidens opløsning kræver det i udgangspunktet mellem 3 og 4 megabit - per tv. Hvis du således har to forskellige fjernsyn i husstanden, så skal du altså have mere end 8 megabit, hvis du skal være sikker på at kunne tjekke din mail, mens du ser tv. Og det er tal, der i fremtiden med mange HD-kanaler (og det, der bliver i endnu bedre opløsning) ventes at blive normen.

    Kravene til hastighed gør sig også gældende, hvis du lejer film via nettet - noget der også er meget oppe i tiden.

  • Hvad betyder latens og pakketab?Selvom din bil måske kan køre mægtigt stærkt, så er det ikke forsvarligt at køre med den samme hastighed på en tom motorvej som på en hullet markvej.

    Det samme gør sig gældende på nettet. Der vil ske det samme, som hvis nogen kører galt på en meget trafikeret motorvej. Der kommer lange køer og lange ventetider, og det påvirker dramatisk kvaliteten af din forbindelse.

    Der er især to forhold, der betyder noget - ud over den hastighed, som du køber. Det ene er hastigheden af de computere, der håndterer din linje på telefoncentralen (eller hvor de nu er stillet op). Er de ikke hurtige nok, så får du lange ventetider. Det er fatalt, hvis du for eksempel spiller på nettet. I actionspil giver det dine modspillere en direkte fordel, hvis din forbindelse er dårlig.

    Det andet er kvaliteten af de ledninger, der forbinder dig med nettet. Er der tale om lange, gamle telefonledninger, så vil din hastighed næsten med sikkerhed kun være en brøkdel af det, som du kunne ønske dig.

    Det tredje er pakketab, der også hænger sammen med dårlige netværksforbindelser. Pakketab er populært sagt trafikulykker i netledningerne, og de betyder, at lasten i pakken skal sendes igen. Og det tager tid.

  • Hvad er megabit i virkeligheden?Teleselskaber sælger internethastighed i megabit, eller Mbit, som det også forkortes. Men når du arbejder med data, så er det megabyte, der tæller. At der reklameres i bit er noget, der forvirrer mange. Megabit og megabyte er nemlig ikke det samme. Der er nemlig 8 gange forskel i hastigheden.

    Hvis du i princippet vil kunne hente 1 megabyte i sekundet, så skal du have en linje på mindst 8 megabit. Vil du kunne hente 2 megabyte i sekundet, så skal du have mindst 16 megabit osv.

    Hastighederne betyder, at du i princippet med en 15 megabit-linje skal vente mere end 5 sekunder på at se et billede i fuld opløsning på nettet, og det kan let tage dig 20-30 sekunder at sende et tilsvarende billede ud på nettet.

  • Hvordan fungerer internettet?Der er for efterhånden mange år siden lavet en lille film, der beskriver vejen for data på internettet - fra din computer ud på nettet og tilbage igen. Videoen er på engelsk, men er meget pædagogisk og til at gå til. Se den på linket herunder.www.youtube.com/watch?v=HOaIqQAeaik

  • Hvad er forskellen på fibernet, 4G, kabel-tv net og ADSL?ADSL er bredbånd, der leveres via de gamle telefonledninger i dit hjem. Teknikken hedder egentlig DSL - A'et foran står for asynkron, og betyder, at der som oftest er forskel på, hvor hurtigt du kan sende eller modtage ting fra nettet. Der er som oftest mulighed for at hente data hurtigere, end at sende. Det passer de fleste godt, da de sjældent sender meget data ud på nettet - bortset fra en mail og måske nogle billeder i ny og næ. ADSL leveres af de fleste teleselskaber herhjemme - men som regel via TDC's gamle telefonledninger.

    Internet via kabel-tv er meget overfladisk sagt det samme som ADSL - det leveres blot via antenne-ledninger i stedet for tv-ledninger. Ligesom med ADSL er forbindelsen asynkron - hvilket vil sige, at der er forskel på, hvor hurtig hastigheden er ind og ud af huset. Rent teknisk kan der være store forskelle på, hvordan løsningerne er bygget op, alt efter om du er tilsluttet en antenneforening - og i givet fald hvilken. Som regel kommer signalet fra enten Yousee eller Stofa.

    4G er bredbånd via mobiltelefon-nettet. Det er smart for mange, fordi du så ikke behøver at bruge de gamle telefonledninger, der af og til er af dårlig kvalitet. Det er samtidig en hurtig internetforbindelse, og nogen gange kan du få hurtigere internet via trådløse forbindelser end via telefonledningerne. Det trådløse betyder dog også, at der opstår helt nye problemstillinger, som du som kunde skal forholde dig til.

    For det første kan der være meget stor forskel på hastigheden - ikke bare afhængigt af, hvor langt der er til nærmeste mobilmast, og hvor mange bakker og betonvægge, der imellem dig og masten. Men mange brugere på samme mast betyder også, at hastigheden for den enkelte bruger falder. Derfor sælges de også med et meget stort spænd i hastigheder. Det samme abonnement hos eksempelvis Telia kan således give hastigheder på mellem 17 og 71 megabit i downloadhastighed, alt efter hvornår og hvor du bruger det.

    For det andet så er der på 4G-netforbindelser næsten altid en øvre grænse for, hvor meget du kan bruge den hver måned. Når du for eksempel har hentet 1000 megabyte data, så begynder forbindelsen enten at gå så langsomt, at den ikke kan bruges - eller også starter teleselskaberne et hurtigt løbende taxameter for den ekstra mængde data, du bruger. Du skal altså være meget sikker på, hvor stort dit forbrug er hver måned, før du bestiller en 4G-forbindelse.

    4G er i øvrigt et lidt misvisende navn, da der blot er tale om en opdateret udgave af 3G-nettet, vi har kendt på mobilerne længe. I udlandet kaldes det LTE, men herhjemme markedsføres det under betegnelsen 4G. 4G udbydes som regel af de store teleselskaber.

    Fibernet er en lidt anden størrelse. Det leveres via små glaskabler, der skal graves ud til hvert eneste hus. Det leveres primært til private af elselskaberne - i vores område især af elselskabet SEAS-NVE eller NRGi i Odsherred. På fibernettet er der som udgangspunkt altid masser af hastighed, og der er nærmest ingen teoretisk grænse for, hvor hurtigt det kan blive. Det er til gengæld lidt dyrt, da det er omkostningsfyldt at trække kablerne ud til den enkelte kunde. Waoo er nok det mest kendte mærke, som begge elselskaber også leverer.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:51628381860d9a1a444bf344

Facebook
Twitter