Rekordmange donerer organer

I dag er det europæisk organdonationsdag. En modtager af et organ og to pårørende deler deres historier.

I de første ni måneder af 2020 har 104 afdøde valgt at give deres organer til andre.

Det er aldrig sket før.

Dermed er rekorden fra 2017 allerede slået, hvor 103 afdøde personer i løbet af året havde doneret mindst ét organ til et andet menneske.

I dag er der registreret 1.169.065 danskere i donorregistret, der alle har taget stilling til, at de vil donere et eller flere organer, den dag man ikke længere er her.

Dansk Center for Organdonation fortæller, at antallet af villige donorer er langt højere.

- Der er tre gyldige måder at tilkendegive, at man har taget stilling. Den ene er på det danske donorregister. Den anden mulighed er at udfylde et donorkort, som man kan bære i pungen. Men man kan også nøjes med at fortælle det til sin familie, siger Helle Haubro Andersen, der er centerleder i Dansk Center for Organdonation.

Der vil i dag være flere forskellige arrangementer rundt i landet, hvor man kan tale om organdonation. For det er vigtigt at tale om organdonation og tage stilling, fortæller Helle Haubro Andersen.

- Det vigtigste er i udgangspunktet ikke, om man vil være organdonor eller ej. Det vigtige er, at man får tilkendegivet, om man vil sige ja eller nej. For kommer man ud for en ulykke, er det vigtigt, at de pårørende ved, hvad der skal ske, siger hun.

En andens lever lever videre i Morten

Morten Gade Black er taknemlig for, at folk vælger at være organdonorer. Det reddede i sidste ende hans liv. (Foto: privat foto)

I 2016 fik Morten Gade Black fra Næstved akut brug for en ny lever.

På grund af hans sygdom PSC, Primær skleroserende kolangitis, blev Morten Gade Black så syg, at han blev indlagt og kom på venteliste til en organdonation.

Hans lever var stået af.

- Spørgsmålet om liv og død var meget tæt på for mig, fortæller Morten Gade Black, der fik transplanteret en ny lever kun tre uger efter, at han kom på venteliste.

Han beskriver sig selv som heldig, fordi patienter på ventelisten plejer at skulle vente i længere tid.

- Jeg gik fra, at jeg hverken kunne spise eller drikke eller noget som helst og lå i en seng i de tre uger, til at jeg nogle måneder efter kunne tage på arbejde igen og tage rundt og være sammen med familie og venner.

At leveren tidligere har levet i en anden person, tænker han ikke så meget over.

- Det har egentlig ikke interesseret mig. Det var et organ, som jeg ikke kunne leve uden, fortæller Morten Gade Black, der selv var tilmeldt som organdonor, inden hans lever svigtede ham.

- Jeg havde taget beslutningen om, at jeg gerne ville være organdonor i 1996. Men det var først, da jeg mødte min frue syv år år senere, at vi snakkede om, at vi ville registrere os som donorer begge to. Så vi registrerede os i 2004.

Han er rigtig glad for, at mange andre har valgt det samme. I dag er han efterladt med en stor taknemlighed over, at folk er villige til at redde fremmede liv ved at være donorer.

Derfor opfordrer Morten Gade Black, at man tager en snak med de nærmeste og så får taget valget om organdonation.

Helle skulle tage stilling midt i sorgen

Da Helle Bjerre fra Slagelse modtog beskeden om, at hendes bror var erklæret hjernedød, stod hun pludselig med en vigtig opgave.

Hendes bror havde ikke tilmeldt sig som organdonor. Derfor var det blandt andet op til hende som pårørende, hvorvidt organerne skulle doneres til andre patienter, der stod på venteliste til at modtage en ny nyre eller lever.

Men det er ikke rart som pårørende at skulle tage den beslutning i en situation, hvor man er sårbar, mener hun.

Derfor opfordrer Helle Bjerre flere til at tage stilling til organdonation, så de pårørende ikke skal stå med beslutningen midt i sorgen.

- Man skal tage en meget stor beslutning på et andet menneskes vegne, og man får ikke lov til at sørge, fordi man skal tage denne meget store beslutning, siger hun.

Ifølge Helle Bjerre var hun dog ikke selv i tvivl om, hvad der skulle ske med broderens organer.

- Jeg havde selv taget beslutningen for mange år siden om, at jeg gerne ville være donor. Jeg kendte min lillebror godt nok til at vide, at det var den helt rigtige beslutning, fortæller hun.

Alligevel opfordrer hun til, at man skal tage stilling til organdonation for de pårørendes skyld.

- Det er en meget voldsom situation at stå i, hvis man ikke har taget stilling. Men at tage stilling kræver også noget oplysning, og jeg tror, at folk mangler oplysning til at kunne tage stilling, siger Helle Bjerre, der i dag er en del af Oplysning om Organdonation Sjælland.

Hele familien blev organdonorer efter transplantation

Per Andersen fra Nørre Alslev oplevede, at hans søn fik en levertransplantation som 13-årig.

- Vores søn blev syg som syvårig. Han var meget træt og kom på sygehuset, fortæller Per Andersen.

Sønnen var så træt, at han skulle tage en middagslur for at komme igennem dagen.

- Senere opdagede vi, at det var leveren, den var gal med, siger Per Andersen, der aldrig glemmer den dag, de blev ringet op fra sygehuset og fik at vide, at en ny lever lå og ventede.

- Vi fik et opkald klokken 7 om morgenen en lørdag, og så kom vi til Rigshospitalet. Han blev lagt i narkose klokken 14, og klokken 7 om aftenen kom en sygeplejerske ind og havde en snak med os, og så var vi henne og snakke med lægen, som fortalte, at det var første gang, han havde transplanteret en lever på fem timer, fortæller Per Andersen.

Efter et halvt år på venteliste fik Per Andersens søn en levertransplantation som 13-årig, og det nye organ har skabt et helt nyt liv for ham.

- I dag er han 28 år, er skolelærer og har det fint. Det er en hel anden mand at snakke med, siger Per Andersen.

Efterfølgende har Per Andersen sammen med sine andre tre børn og kone tilmeldt sig som organdonor.

- Vi synes, at systemet skulle være sådan, at man selv skulle vælge fra og ikke til for at blive organdonor. Det tror jeg ville give flere organdonorer, siger han.

Facebook
Twitter