Rektorer om ny optagelsesprøve til gymnasiet: 'Det går ud over eleverne'

En national optagelsesprøve til ungdomsuddannelserne er ikke vejen frem, lyder det fra flere sjællandske rektorer.

Fredag den 14. juni starter første runde i optagelsesprøverne til gymnasierne. (© DR Nyheder)

Fredag den 14. juni er det første gang, at elever, der ikke har tilstrækkeligt høje karakterer, skal til en national optagelsesprøve for at komme på gymnasiet eller HF.

Hvis eleverne har fået et gennemsnit på under 5 i standpunktskarakter og gerne vil på gymnasiet, skal de til en skriftlig optagelsesprøve og testes i dansk, matematik, engelsk og fysik og kemi.

Det samme gælder elever, der har fået under gennemsnitskarakteren 4 og gerne vil på HF.

Men her risikerer ellers dygtige elever at dumpe, fortæller rektor på Maribo Gymnasium, Michael Levy Bruus til DR, som har talt med ni rektorer fordelt på Sjælland, der alle mener, at den nye optagelsesproces til de gymnasielle uddannelser ikke er optimal.

- Du kan være rigtig dygtig til dansk og engelsk og matematik, men hvis ikke du klarer fysik- og kemiprøven, kommer du ikke ind. Man skal have et bestemt antal point for at klare optagelsesprøven.

Rektor på Stenhus Gymnasium i Holbæk Per Farbøl er også bekymret.

- Man kan godt risikere, at man får nogle af eleverne siet fra, som absolut godt kunne klare en gymnasial uddannelse med et pænt resultat, siger han.

Ønsker en anden optagelsesproces

Sådan som processen er nu, skal eleverne til optagelsesprøven, før de kan søge dispensation, og det er for dårligt, mener Per Farbøl.

- Jeg synes, at man i langt højere grad skulle overlade det til ungdomsuddannelser at foretage vurderingen af eleverne. Vi har trods alt prøvet mange gange at vurdere, om eleverne var klar til gymnasiet eller ej.

(Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

Den nye optagelsesprøve, bekymrer også formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, der også er rektor på Gefion Gymnasium.

- Det er en meget bureaukratisk optagelsesprøve, der er sat i gang, og det er vi bekymret for i Danske Gymnasier.

For det er nemlig ikke kun elever med et karaktersnit under 5, der skal op til prøven. Det gælder også elever, der har taget et efterskoleophold i 10. klasse uden en eksamen, elever fra prøvefrie privatskoler, elever på udveksling og elever, der har lavet frivilligt arbejde.

- Der er elever, der skal til prøve, som har rigtig gode gennemsnit efter 9. klasse, men som har gået på efterskole, hvor man ikke går til prøve efter 10. klasse. Så skal man også til optagelsesprøve, siger hun.

Derudover er karaktergennemsnittet på 5 heller ikke den rigtige målestok til at vurdere elevers parathed til at gå i gymnasiet, lyder det fra formanden.

- Elevernes karaktergennemsnit er for lille en faktor til at udløse, om man er klar til at gå i gymnasiet. Det er meget vigtigt, at man er dygtig fagligt, men vi ved også, at den sociale og personlige modenhed er temmelig afgørende for, at man kan klare sig godt, siger Birgitte Vedersø.

Frivilligt arbejde koster direkte optagelse for Oskar

En af de elever, der skulle have siddet til prøven fredag er Oskar Sommer Jonsson, der er næstformand i Danske Skoleelever.

Han har brugt det seneste år på at være frivillig i organisationen, og det betyder, at hans bevis fra 9. klasse ikke er nok til at komme på gymnasiet - selv om karaktergennemsnittet ligger over de fem, som krævet.

Reglerne efter gymnasiereformen lyder nemlig således, at ansøgere til en 3-årig gymnasial uddannelse, der ikke søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, ikke kan komme direkte ind.

- Jeg har selv været oppe at tale med en uddannelseschef på gymnasiet, og på trods af, at han kan sige, at mit snit er i orden, og jeg er erklæret uddannelsesegnet, skal jeg alligevel op til denne her prøve, siger han.

Oskar Sommer Jonsson er lige nu på Folkemødet på Bornholm i forbindelse med sit frivillige arbejde i organisationen. Derfor er han også nødt til at tage en anden optagelsesprøve, som først ligger i august.

For selv om han har søgt om dispensation fra prøven, så kan han nemlig først blive dispenseret fra prøven, efter han har taget den. Og de regler kommer til at ramme de forkerte elever, mener han.

Oskar Sommer Jonsson skal selv til den nye optagelsesprøve her til august, fordi han har brugt et år på at være frivillig, og derfor gælder hans bevis fra 9. klasse ikke længere til at give direkte adgang til gymnasiet. (Foto: PRIVATFOTO © Danske skoleelever)

- Man ender med at ramme en hel masse elever, som bare kan mødes til en samtale med rektor. Det er et kæmpe ressourcespild, at dygtige elever skal bruge deres tid på en optagelsesprøve, siger Oskar Sommer Jonsson.

Derfor ønsker foreningen Danske Skoleelever også, at reglerne for optagelsesprøven bliver lavet om.

- Vi vil gerne have, at uddannelsesvejlederen eller rektoren på gymnasiet kunne dispensere eleven fra prøven, hvis de vurderede, at eleven var egnet til gymnasiet.

Oskar Sommer Jonsson understreger, at det ikke hans private situation i forhold til optagelse på gymnasiet, der afspejler Danske Skolelevers holdning.

Eleverne får først svar på, om de har bestået optagelsesprøven til gymnasiet eller HF omkring 1. juli, og Undervisningsministeriet forventer, at omkring 5300 elever landet over skal igennem den nye optagelsesprøve.

Forliget om gymnasiereformen blev i 2016 indgået med Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF, De Konservative og Radikale Venstre.

(Foto: (Grafik) Signe Heiredal)
Facebook
Twitter