Rektorer på udkantsgymnasier råber vagt i gevær: Fortsat sparekrav slagter os

Regeringens tilskud til udkantsgymnasier redder ikke økonomien.

På Odsherreds Gymnasium frygter både elevrådsformand Tobias Yohannes Hansen og rektor Niels-Peter Babalola Andersson, at fortsatte besparinger kan gå ud over undervisningen. (Foto: Lars Aabo © (c) DR)

To millioner kroner ind på kontoen. Over 13 millioner kroner ud af kontoen.

Regnskabet på Midtsjællands Gymnasium er presset over de næste fire år.

Og her er de ikke de eneste, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. En række gymnasier i udkantsområder er hårdt trængte på trods af det tilskud på to millioner kroner hvert udkantsgymnasie modtager over de næste fire år.

For samtidig med at tilskuddet går ind, ryger der hvert år langt flere penge ud, som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent årligt.

Gymnasierne har allerede skåret to procent af budgettet de seneste fire år og denne linje skal fortsættes de kommende fire år. Det får nu rektorer fra blandt andet Maribo Gymnasium, og Midtsjællands Gymnasium til at frygte for skolernes fremtid.

- Vi synes, vi har været rundt i alle kroge for at finde besparelsen, vi har blandt andet skåret ned på personale i administrationen, siger rektor på Midtsjællands Gymnasium, Lene Eilertsen.

Hun mener, det bliver svært at uddanne ligeså dygtige elever i fremtiden.

Midtsjællands Gymnasium bliver tvunget til at spare på ekskursioner, virksomhedsbesøg og lærernes forberedelsestid.

Også på Odsherreds Gymnasium bliver der råbt vagt i gevær.

Her mener rektor Niels-Peter Babalola Andersson, at besparelserne vil gå ud over skolens undervisningstilbud til elever med ekstra støttebehov. Samtidig frygter elevrådsformand Tobias Yohannes Hansen, at besparelserne går ud over de kreative fag, og han peger på, at gymnasiet i år har måtte nedlægge et musikfag.

- Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, for det er bare essensen af Odsherreds Gymnasium. Vi elsker musik og kreativitet, og det bliver der mindre af, jo mere der skal spares, sig han.

Politisk uenighed om omprioriteringsbidraget

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet er alle enige om, at omprioriteringsbidraget for gymnasierne skal droppes allerede fra i år.

For selvom udkantsgymnasierne har fået tilskud på 40 millioner kroner, er det langt fra nok, mener de.

- Mens man får pebernødder med den ene hånd, skal der skæres mange millioner med den anden hånd på de samme gymnasier de næste fire år. Det kommer til at være livstruende for de her gymnasier, siger Magnus Heunicke (S).

Men hos Venstre står sparekravet ved magt.

Dog anerkender folketingsmedlem for Venstre, Louise Schack Elholm, at gymnasierne er pressede:

- Det er nødvendigt med effektiviseringer, men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at det går ud over kvaliteten i gymnasierne, og det er derfor, vi vil følge området tæt og har givet et tilskud til de her gymnasier, siger hun.

Tilskud til gymnasier bør ændres

Landdistrikternes Fællesråd og Danske Gymnasier har efter påske inviteret Innovationsminister, Sophie Løhde (V) til møde.

Her vil de forsøge at overbevise hende om, at omprioriteringsbidraget skal afskaffes.

Men der skal mere til end blot at droppe besparelserne på to procent.

- Hvis man mener det der med, at der skal være lige adgang til uddannelse, uanset hvor i landet du bor, så bliver vi nødt til at se på en økonomisk fordeling, som er mere fair og langsigtet, siger næstformand i Landdistrikternes Fællesråd Grethe Saabye.

I fremtiden vil elevantallet på gymnasierne blive mindre, og derfor efterlyser Landdistrikternes Fællesråd et bedre økonomisk grundlag for de mindre gymnasier.

- Man bør lave om på taxametersystemet. En større del af de økonomiske midler der tildeles gymnasier, bør ikke bero på antallet af elever, men derimod på en større andel af grundtilskud, siger Grethe Saabye.

Facebook
Twitter