Skarridsøsag har kostet Holbæk Kommune 1,3 mio. kr.

Skandalesagen om Skarridsøhjemmet - et bosted for udviklingshæmmede ældre i Jyderup - blev udløst af Ekstra Bladet, der over to dage skrev om vanrøgt og fejl-medicinering.

Skandalesagen om Skarridsøhjemmet - et bosted for udviklingshæmmede ældre i Jyderup - blev udløst af Ekstra Bladet, der over to dage skrev om vanrøgt og fejl-medicinering. (Foto: Morten Seligmann © DR)

Skandalesagen om Skarridsøhjemmet - et bosted for udviklingshæmmede ældre i Jyderup - blev udløst af Ekstra Bladet, der over to dage skrev om vanrøgt og fejl-medicinering.

Den sag har kostet Holbæk Kommune 1,3 mio. kr., skriver dagbladet Nordvestnyt.

Alt blev tilbagevist punkt for punkt i en rapport, der blev udarbejdet af Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed.

Selve rapporten har kostet Holbæk Kommune 560.000 kroner, men bostedets medarbejdere, ledere, chefer og direktionen har også lagt cirka 3.500 kommunale timers arbejde i at forholde sig til anklagerne og tage hånd om de pårørende og beboerne, hvoraf flere kan læse avis, og det beløber sig til op mod 780.000 kroner.

- Det er rigtigt mange penge, men vi blev ramt af nogle meget alvorlige påstande, og derfor var vi nødt til at sætte en omfattende uvildig analyse i gang. Vi var nødt til at sikre os, at beboerne på Skarridsøhjemmet har gode forhold, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V) til dagbladet Nordvestnyt.

Udgiften til KLK's rapport er finansieret, og de mange medarbejdertimer vil heller ikke kunne ses i årsregnskabet.

- Det vil ikke kunne mærkes fremadrettet, men det er klart, at det har haft voldsomme konsekvenser i de måneder, det har stået på. Medarbejdernes ressourcer kunne selvfølgelig have været brugt langt bedre på at tage sig af de mennesker, som bor på bostedet, siger borgmesteren til avisen.

Facebook
Twitter