Socialordfører: Godt med flere underretninger om mistrivsel af børn

Flere underretninger gør folk opmærksomme på et alvorligt problem, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialordfører Pernille Rosenkrantz-Thei (S) mener, det er godt, at der er en stigning i underretninger til kommunen, når det gælder mistrivsel hos børn. På billedet ses hun med Mai Mercado, Børne- og socialminister (K). (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev afleveret 117.400 underretninger til kommunerne om børn med mistanke om mistrivsel. Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før.

Og det er gode nyheder, mener socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Vi ved, at der er kommuner i Danmark, hvor man fanger udsatte børn alt for sent i deres liv. Det vil sige, at de i alt for mange år lever hos forældre, som grundlæggende ikke får den støtte, der skal til for at gøre sådan, at deres børn får en ordentlig barndom. Og det er en mangel på underretninger.

Derfor mener hun, at en stigning i tallet af underretninger er godt, når det gælder at hjælpe udsatte børn.

- Når der bliver underrettet mere, og tallene stiger, er der også øget opmærksomhed omkring det at gå ind at støtte de familier, som har udfordringer, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialordføreren understreger også, at der en god pointe i, at der kommer flere underretninger til kommunen fra personer, der er bange for, at et barn mistrives.

- Når jeg siger, at der skal være flere underretninger, så er det fordi, at jeg gerne vil ind og hjælpe de børn og hjælpe deres familier med at blive ædru og hænge sammen. Og så beskytte dem mod en barndom, som de færreste af os ønsker at blive udsat for, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil.

Enkeltsager skal ikke overskygge børn i nød

Alle personer kan lave en underretning til kommunen, og misforståelser kan også få konsekvenser for forældre med de rette hensigter.

Eksempelvis blev Michaela Ilskov Falk Heller-Njor fra Fensmark underrettet af en ven, da hun havde lagt et billede op af sin datter på Facebook, hvor hun sidder med en sutteflaske med rød saft. I opslaget havde hun i citationstegn skrevet, at det var den lilles "julevin", men det var altså ikke alle, der kunne se det sjove i opslaget.

Det skal dog ikke få folk til at lade være med at underrette, hvis de er bekymret for et barns ve og vel, mener Pernille Rosenkrantz-Theil og siger:

- Vi skal passe på, at de få enkeltsager overskygger behovet for at hjælpe og give støtte til de børn, som har det skidt.

Kan bruges som chikane

I Næstved Kommune har man oplevet, at naboer eller skilsmissebarn bruger underretninger til at chikanere hinanden.

- Det findes nogen, der vil chikanere hinanden. Der kan vi kalde det en falsk anklage, men der undersøger vi det selvfølgelig og ligger sagen ned igen og siger, at det var en ubegrundet bekymring, siger Sven Sørensen, der er teamleder i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune.

Han understreger dog, at der er tale om meget få tilfælde, hvor personer vælger at underrette nogle forældre for at chikanere dem.

Men ubegrundet bekymringer skal ikke gå ud over dem, det egentlig handler om, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Vi skal passe på, at de få enkeltsager overskygge behovet for at hjælpe og give støtte til de børn, som har det skidt. Det skal ikke gå ud over udsatte børn, at nogen underretter på forkert grundlag, siger hun.

Forældrene vil blive hørt

Hvis man oplever, at der er et barn, som ikke trives, så har man i princippet pligt til at underrette sin kommune.

Underretningen vil derfra blive vurderet i løbet af 24 timer, om det er noget, der skal handles akut på, eller om det er noget, der skal undersøges inden for de næste fire uger.

- Det er alvorligt, hvis det er et barn, der er i nød, og det er bekymrende. Hvis der er tale om et overgreb, så skal vi reagere hurtigt. Man skal jo tænke på, at enhver underretning handler om en borger, der er bekymret for et barn, og det tager vi selvfølgeligt alvorligt, siger Sven Sørensen, der er teamleder i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune.

Hvis kommunen går videre med underretningen, starter det med et møde hos forældrene. Og de vil blive hørt, understreger han.

- Som forældre skal man være tryg ved, at man bliver lyttet til og hørt. Vi kommer med en udstrakt hånd med en ydmyghed og hører sagen fra flere sider, så vi kan få undersøgt tingene grundigt. Vi reagerer ikke på de uenigheder, der er mellem naboer eller andre. Vi undersøger tingene først, siger Sven Sørensen.

Hvis man som underretter mener, at kommunen ikke gør nok, så kan man ringe til Ankestyrelsen, som vil gå videre med sagen.

Sidste år modtog Ankestyrelsen 1.295 underretninger på børn.

Og fra Ankestyrelsen er meldingen klar:

- Hvis man mistænker et barn at mistrives, skal man først og fremmest underrette kommunen, der tager stilling til sagen, siger souschef Jette Christiansen.

Facebook
Twitter