Tegneserieforfatteren Rune T. Kidde er død

Den danske finurlige tegner og forfatter blev 56 år og afgik ved døden natten mellem søndag og mandag.

Rune T. Kidde gik bort natten mellem søndag og mandag. Han blev 56 år. (© Modtryk)

Rune T. Kidde er død. Han gik bort natten mellem søndag og mandag.

Tegneserieforfatteren Rune T. Kidde er død. Det bekræfter hans kone Marianne Kidde over for DR Nyheder.

Den danske finurlige tegner og forfatter blev 56 år og afgik ved døden natten mellem søndag og mandag.

Rune T. Kidde var autodidakt - efter gymnasiet slog han sig for alvor på forfatterskabet, der kom til at fylde hans liv.

Kidde er blandt andet kendt for sine nyfortolkninger af gamle folkeeventyr. Han stod blandt andet bag "Den lille møghætte og pulven" og "Klaskepot".

Men han var også tegner og skribent for blandt andet Ekstra Bladet, Politiken, Svikmøllen og Euroman.

Kidde var diabetiker. Og tilbage i 1990 mistede han synet på grund af sukkersygen. Det fik dog ikke Rune T. Kidde til at stoppe.

I stedet begyndte han at arbejde som freelancer for Danmarks Radio - et arbejde han havde i 10 år.

Derudover fortsatte han med at lave fortællinger til tegneserier - men dog med andre illustratorer.

Og ifølge Rune T. Kiddes hjemmeside, var det ham, der lærte den islandske sangerinde Bjørk at spille blind i Lars von Triers "Dancer in the dark" tilbage i 1999.

Kort før sin død fik musicalen "Rødhætte og Pulven" med den møgsure Møghætte, Dolly Dyt og De Bøvede Bjørne, Kronprins Krumme og Klaskepot, som Rune T. Kidde skrev sammen med komponisten Fuzzy, premiere på Holbæk Teater.

Hør P4 Sjællands sidste interview med Rune T. Kidde, som blev bragt lørdag den 19. oktober.

Facebook
Twitter