Tvangsadoptioner giver politiske panderynker: Økonomi må aldrig gå forud for barnet

DF og EL bekymrede for, at tvangsadoptioner kan blive en spare-øvelse.

Hvis kommunerne ikke vil hjælpe voldsramte familier, må staten sørge for at 18 millioner ubrugte satspuljemidler kommer i spil på en anden måde, siger DF's Karin Nødgaard.

Tvangsadoptioner deler politikerne, og flere partier advarer nu om, at antallet af adoptioner, hvor udsatte børn helt mister forbindelsen til deres forældre og bedsteforældre, kan stige, uden at det nødvendigvis er til barnets bedste.

Det sker, efter at Lolland Kommune har sat fart på antallet af sager om tvangsadoption.

Kommunen står alene for over halvdelen af de 13 sager, der i år er sendt til afgørelse i Ankestyrelsen.

Folketinget åbnede for tre år siden for, at det blev lettere at adoptere udsatte børn bort, og det får modstandere af lempelsen - Dansk Folkeparti og Enhedslisten - til at advare om, at tvangsadoptioner kan gå hen og blive en spareøvelse.

Det fremgår således af et sparekatalog, som DR Sjælland har fået aktindsigt i, at Lolland forventer en besparelse på tvangsadoptioner, der stiger til fire millioner kroner i 2022. Kommunen sparer ved en tvangsadoption udgiften til en anbringelse i familiepleje eller på institution.

Lolland Kommune oplyser, at sparekataloget blev præsenteret for byrådet, men ikke vedtaget politisk. Kommunen har dog de samme forventninger til antal adoptioner og de økonomiske konsekvenser heraf som det fremgår af sparekataloget.

EL og DF: Mange penge at spare

Enhedslistens Pernille Skipper, der i dag er partileder, men tidligere var børneordfører, er skeptisk over for de mange sager.

- Det er meget bekymrende, at der ses en så voldsom stigning i en kommune, og det kan tyde på, at man tager udgangspunkt i noget andet end børnene, siger hun.

Pernille Skipper frygter, at det handler om penge og ikke det enkelte barn.

- For Lolland Kommune er det rigtigt mange penge, hvis man ikke længere skal betale for plejefamilie, vejledning og supervision, men kan overlade barnet og alle udgifter til en adoptivfamilie, påpeger hun.

Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, næstformand i social-, indenrigs- og børneudvalget, har samme bekymring. Hun kalder det tankevækkende, hvis man "...sidder og kalkulerer med, hvor mange penge der kan spares."

- Økonomi må aldrig gå forud for, hvad der er bedst for barnet, understreger hun.

Karin Nødgaard bebuder, at hun vil rejse sagen over for den konservative børne- og undervisningsminister Mai Mercado (K).

S: Kontrol forhindrer spareøvelser

Den socialdemokratiske børneordfører Pernille Rosenkrantz-Theil slår fast, at hun ikke har grund til at tro, at der skulle ligge et sparemotiv bag de lollandske sager, og hun afviser, at det er muligt at bruge tvangsadoptioner som sparemulighed i kommunerne.

- Men selv hvis man havde de værste hensigter, så har vi så tæt en myndighedskontrol på det her område, at alarmen ville gå, længe inden man fik en godkendelse. Tvangsadoption er det middel på socialområdet, hvor der er flest myndighedslag, der skal godkende, understreger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at den ventede besparelse på fire millioner kroner i Lolland i 2022 ikke er bemærkelsesværdig stor i forhold til, hvor dyre anbringelser kan være.

- En anbringelse alene kan jo koste fire millioner kroner, siger hun.

- Det siger mig, at der i hvert fald ikke sidder sagsbehandlere med kniven for struben for at gennemtvinge, at "så og så mange skal tvangsadopteres for at få budgettet til at hænge sammen".

Lolland: Økonomien er sekundær

Lolland Kommune afviser da også, at besparelser har nogen indflydelse på sagerne.

Formanden for kommunens børne- og skoleudvalg, socialdemokraten Kasper Roug, siger, at kommunen med tvangsadoptionerne vil give barnet en mulighed for at få et godt liv.

- Og det vil de ikke få i familier, der er voldsomt dysfunktionelle. Længere er den ikke, siger han.

- Den primære årsag til, at vi vil tvangsadoptere i de her sager, er, at det skal vi, og at det er det eneste rigtige at gøre. Der spiller økonomien en sekundær rolle, forsikrer Kasper Roug.

Artiklen er opdateret sidst i første afsnit med Lolland Kommunes oplysning om sparekataloget.

Facebook
Twitter