Var forsvundet i årtier: Nu er vandrefalken i stor fremgang

Ornitologer diskuterer nu, om vi har nået grænsen for, hvor mange falke der skal være.

Ved tusindsårskiftet kom vandrefalken tilbage til Danmark, efter at have været forsvundet som ynglefugl i flere årtier. Nu er de tilbage som aldrig før. Billedet viser en af de unge vandrefalke, som er blevet udklækket i år ved Stevns Klint. (Foto: Fotograf Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)

Verdens hurtigste dyr, vandrefalken, er en succes på linje med havørnen herhjemme.

Efter at have været forsvundet som ynglefugl i årtier har bestanden udviklet sig stabilt siden årtusindskiftet, og der er flere vandrefalke i Danmark end nogensinde før.

Vandrefalken kan opnå hastigheder på flere hundrede kilometer i timen, når den styrtdykker efter sit bytte eller for at jage krager væk.

Den yngler her i landet naturligt på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm, og i år er det lykkedes 12 af landets i alt 20 falkepar at få i alt 22-25 unger på vingerne.

Forsvandt og er nu tilbage med fuld styrke

- Det er en succeshistorie på linje med havørnene. Vandrefalkene forsvandt herhjemme i 1969 og kom tilbage ved årtusindskiftet, og nu er der en god bestand. Det er fantastisk positivt, siger falke-ekspert og artskoordinator i Dansk Ornitologisk Forening, Niels Peter Andreasen fra Møn.

  • Fotograf og fugleentusiast Ib Andersen har været ude at fange de lynhurtige vandrefalke på sit kamera. Billederne viser de nye vandrefalkeunger fra i år ved Stevns Klint. (Foto: Fotograf: Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)
  • Fotograf og fugleentusiast Ib Andersen har været ude at fange de lynhurtige vandrefalke på sit kamera. Billederne viser de nye vandrefalkeunger fra i år ved Stevns Klint. (Foto: Fotograf: Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)
  • Fotograf og fugleentusiast Ib Andersen har været ude at fange de lynhurtige vandrefalke på sit kamera. Billederne viser de nye vandrefalkeunger fra i år ved Stevns Klint. (Foto: Fotograf: Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)
  • Fotograf og fugleentusiast Ib Andersen har været ude at fange de lynhurtige vandrefalke på sit kamera. Billederne viser de nye vandrefalkeunger fra i år ved Stevns Klint. (Foto: Fotograf: Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)
  • Fotograf og fugleentusiast Ib Andersen har været ude at fange de lynhurtige vandrefalke på sit kamera. Billederne viser de nye vandrefalkeunger fra i år ved Stevns Klint. (Foto: Fotograf: Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)
1 / 5

I 2013 talte man 14-15 ynglepar. I dag er der 20 par, hvor 12 af dem nu har fået unger. Vandrefalkene er blevet så talrige herhjemme, at det nu i ornitologkredse diskuteres, om grænsen er nået - og om man skal holde op med at sætte kasser op til falkene.

- Man har i udlandet set eksempler på, at kasser til vandrefalke er sat op ved strandengs-områder, hvor falkene så gør indhug i andre truede fuglearter som kobbersnepper og brushøns, oplyser Niels Peter Andreasen.

- Derfor mener jeg, man skal diskutere, om det er hensigtsmæssigt at sætte flere kasser op. På den anden side skal man sikre, at bestanden ikke igen bliver sårbar og risikerer at blive udryddet.

Selv om vandrefalkene holder af klippesider, kan man sagtens lokke dem til at yngle i kasser. De har nemlig også forkærlighed for høje huse og broer, hvor de kan få beskyttelse og samtidig har overblik over byttefuglene.

For eksempel er der i år udklækket unger fra vandrefalke, der bor i kasser på Mønsbroen og på Storebæltsbroen.

Flere vandrefalke kan få unger

At det kun er 12 af landets 20 vandrefalkepar, der har fået unger, er kun positivt. Det betyder nemlig, at der er et overskud af par, der står i kø til de bedste redepladser. Det betyder, at nye par står klar, hvis nogle skulle falde bort, siger Niels Peter Andreasen.

En fuldvoksen vandrefalk. Billedet er taget ved Stevns Klint i 2015. (Foto: Fotograf Ib Andersen (C) © (c) privatfoto)

- På Møns Klint har der for eksempel været fire par i år, hvoraf kun et har fået unger på vingerne, mens et andet par har haft travlt med at jage andre falke og krager væk.

Selv kan Niels Peter Andreasen ikke sige, hvad der har været hans bedste falke-øjeblik:

- Det svarer jo til at skulle sige, hvilket af sine børn man holder mest af, argumenterer han.

Men det gjorde alligevel stort indtryk da han så den første falkeunge komme ud af ægget, efter at falkene havde været fraværende siden 1969.

- Det er fascinerende, at vi igen kan se fuglene styrtdykke ved Møns Klint - et syn, som også giver hundreder af turister et stor oplevelse, siger Niels Peter Andreasen.

Facebook
Twitter