Wilhelmina sagde jobbet op i vuggestue: Sad alene med otte børn

I dag har Wilhelmina sin egen private pasningsordning.

Wilhelmina Magallanes er glad for den beslutning, hun traf for tre et halvt år siden om at starte sin egen private pasningsordning. (Foto: Lis Vibeke læsøe Olsen © DR Sjælland)

Wilhelmina Magallanes sad med tre nye vuggestuebørn på skødet og gulvet. Hun var alene på stuen med en masse børn. Nogle af børnehavebørnene sad der også, fordi der manglede voksne på deres egen stue.

Kort tid efter kom en mor for at aflevere sit barn og ville vente med at gå, til der kom en en ekstra voksen, og Wilhelmina Magallanes kan tydeligt huske sit svar til hende: ”Jeg ved ikke, om der kommer en”.

Det er blot én af flere episoder fra den tid, Wilhelmina Magallanes arbejdede i en vuggestue.

For otte år siden blev hun uddannet som pædagog. Men i 2016 sagde hun op, efter at hun havde arbejdet i daginstitutioner hele sit voksne liv.

Nu har hun sin egen private pasningsordning i Ringsted, hvor hun passer mellem tre og fire børn.

Og i dag går Wilhelmina Magallanes sammen med hundredvis af andre forældre over hele landet på gaden for at deltage i demonstrationen "Hvor er der en voksen?", der skal sætte fokus på antallet af ansatte i landets daginstitutioner.

Wilhelmina Magallanes har dog svoret, at hun nogensinde selv kommer til at arbejde i en offentlig institution igen.

Sad alene med otte børn

Før Wilhelmina Magallanes startede på pædagogseminariet, arbejdede hun i en anden vuggestue. Her var der tre pædagoger og Wilhelmina Magallanes som medhjælper til 16 børn, som var en blanding af vuggestue- og børnehavebørn.

- Vi syntes, at vi løb rigtigt stærkt. Så sagde en kollega, der var tidligere dagplejer, ”hvis du synes, at du har det hårdt nu, så tænkt på de stakkels dagplejere, som sidder alene med fire børn”. Og jeg tænkte, at fire børn til en voksen lyder virkelig hårdt. Nu er det et drømmescenarie kun at have ansvaret for fire børn per voksen.

Efter Wilhelmina Magallanes blev uddannet pædagog, arbejdede hun i en anden vuggestue med en medhjælper. Dér løb de stærkt.

- Vi sad en medhælper og jeg med 12-14 børn, hvor alle var under to år. Jeg har også siddet alene med otte børn, hvis min medhjælper var syg.

Det var i sådan nogle situtationer, at det var rigtigt svært at være ansat i vuggestuen.

- Hvis jeg gik ind og skiftede Carl, var jeg nødt til at forlade syv andre børn alene på stuen. Man kunne altid råbe ud ad døren og håbe på, at der var andre på stuerne, der havde tid. Men det var der sjældent. De andre løb lige så stærkt.

Søstrene Scarlett på tre år og Malajka på fire sidder og leger ved legehjørnet i hjemmet, hvor Wilhelmina Magallanes har sin private pasningsordning. (Foto: Foto: Lis Vibeke Læsøe Olsen (DR) © DR Sjælland)

Wilhelmina Magallanes stod i det evige dilemma. Enten kunne hun være der for børnene, eller også kunne hun nå alle sine arbejdsopgaver som at skrive, hvad børnene havde lært, og hvor langt de var nået i deres udvikling.

- Jeg havde ikke tid til at nå begge dele, og når jeg skulle skrive dokumentation, sad min medhjælper alene med børnene. Man havde evigt dårlig samvittighed, og det var ikke min kollegas eller leders skyld. Vi var bare ikke flere.

Datteren var i mistrivsel i vuggestue

Wilhelmina Magallanes var langt fra den eneste, der ikke trivedes i vuggestuen. Hendes nu fireårige datter var dengang i en anden vuggestue, hvor de oplevede samme problem. Der var for få hænder.

- Det var sjældent, at jeg kunne tælle tre voksne på den stue, hun var, hvor der også var 12-14 børn under to år. Men Malajka havde et behov for, at der sad en voksen hos hende eller var i nærheden af hende, så hun kunne se, at det hele var okay. Det var der bare ikke hænder til, fortæller hun.

Men tankerne om, hvordan det gik i vuggestuen, hvor Wilhelmina Magallanes arbejdede, og hvordan det gik i datterens vuggestue, fyldte til sidst så meget, at det gik galt.

- Det her kan jeg meget bedre gøre selv. Især for de børn der har brug for en ekstra hånd i vuggestuen, og som ikke ville trives i et vuggestuemiljø med 12-15 børn, to voksne og hele den mængde larm, der er i institutionen, fortæller Wilhelmina Magallanes. (Foto: Lis Vibeke læsøe Olsen © (C) DR Sjælland)

- Jeg kørte galt på vej til arbejde, fordi jeg var stresset. Dér tænkte jeg, at det her var simpelthen ikke vejen frem. Jeg tager ud og passer andres børn, mens min datter skriger i alle hendes vågne timer, fordi hun er i mistrivsel.

Derudover følte Wilhelmina Magallanes ikke, at hun kunne tilbyde vuggestuebørnene den pasning, som hun gerne ville give.

Startede egen private pasning

Derfor sagde hun op, og tog sin datter ud af vuggestuen. I dag passer hun mellem tre og fire børn derhjemme i en privat pasningsordning, hvor det ene barn er datteren Malajka.

- Her kan jeg selv vælge, om jeg vil have to, tre eller fire børn, afhængigt af, hvad der fungerer herhjemme hos os. Jeg havde blandt andet en mor, som sagde, at datteren havde et rigtigt fint sprog, da hun startede i vuggestue, og det havde hun mere eller mindre mistet, for der er bare ikke tid til de samme samtaler med børnene i vuggestuen.

Wilhelmina Magallanes kan også mærke en tydelig forskel hos datteren i dag.

- Min mand var den største kritiker, men efter en måneds tid sagde han, at det bedste, jeg nogensinde havde gjort, var at tage Malajka ud af vuggestuen. Hun var glad, hun sov bedre, og hun var i trivsel. Det er et helt andet barn, vi har fået efter en måned.

Derfor vælger Wilhelmina Magallanes også at deltage lørdag i den landsdækkende demonstrationen "Hvor er der en voksen?".

- Når jeg føler, at vi som land har gjort vuggestuer og børnehaver til den eneste rigtige model, så synes jeg også, at vi som forældre kan stille krav til, at kvaliteten følger med.

Ifølge hende er kvaliteten ikke, hvad den har været i landets vuggestuer, og Wilhelmina Magallanes vil ikke tilbage for at arbejde i en vuggestue igen.

- Jeg kommer aldrig til at arbejde i en offentlig institution igen. Det er rigtig ærgerligt, for det er det arbejde, jeg godt kan lide at lave.

Facebook
Twitter