Sproghjørnet uge 40, 2012

I ungdomsfilmen Johnny Larsen fra slutningen af 70'erne lød en morsom replik fra hovedpersonen spillet af Allan Olsen: "Har De brug for en rask ung mand til et stykke manuelt arbejde?". Og det morsomme var blandt andet, at det fine fremmedord "manuelt" blev udtalt med tryk på første stavelse, hvilket de fleste vidste var forkert.

I ungdomsfilmen Johnny Larsen fra slutningen af 70'erne lød en morsom replik fra hovedpersonen spillet af Allan Olsen: "Har De brug for en rask ung mand til et stykke manuelt arbejde?".  Og det morsomme var blandt andet, at det fine fremmedord "manuelt" blev udtalt med tryk på første stavelse, hvilket de fleste vidste var forkert.

En lytter gør i Sproghjørnet i uge 40 opmærksom på, at der siden er rigtig mange fremmedord, som burde have tryk på sidste stavelse, som har fået tryk på første.  En massiv indsats, et nationalt anliggende, et ordinært arbejde er blevet helt almindelige udtaler, som tidligere blev anset for at være forkerte.

Sprogmagister Ole Lauridsen bekræfter, at trykket har flyttet sig i en lang række fremmedord, utvivlsomt på grund af påvirkning fra engelsk, hvor ordene hedder næsten det samme, og hvor trykket netop ligger på første stavelse. Det kan ikke nytte noget at opfatte den nye udtale som forkert.  Det er blot en ny udtale, som har vundet frem, og det giver ikke nogen forståelsesmæssige problemer. Da Johnny Madsen-filmen gik i biografen i 1979 var det påfaldende udannet at sige manuelt med tryk på første.  Vi er nok på vej til at det bliver påfaldende gammeldags at sig manuelt, nationalt og ordinært med tryk på sidste stavelse.

Sproghjørnet sendes i de regionale udsendelser på DR's P4 i forskelligt omfang og på forskellige tidspunkter.

Har du et spørgsmål eller en kommentar, kan du skrive til mail: sproget@dr.dkpost: Sproghjørnet, DR Århus, Olof Palmes Alle 10, 8200 Århus N SMS: 1212 (indled med ordet "sprog")

Venlig hilsen Ivar Hesselager Sproghjørneredaktør

Emner i Sproghjørnet i uge 40

stikke til søs uge 40 2012 nr 1 vores benjamin uge 40 2012 nr 1 treka(nt)nitter uge 40 2012 nr 2 højrøvet uge 40 2012 nr 2 det går OP op uge 40 2012 nr 3 en nøgle og et nøgle (garn) uge 40 2012 nr 3 tryk flytter sig uge 40 2012 nr 4 tiden skal nyttes uge 40 2012 nr 4 passion, lidelse eller lidenskab uge 40 2012 nr 5 hude, huje eller tude uge 40 2012 nr 5 nedenom og hjerm uge 40 2012 nr 6 falde for brystet uge 40 2012 nr 6  

           

Facebook
Twitter