10 jyske gloser der holder

Sprogforsker Viggo Sørensen giver her 10 bud på jyske ord og udtryk, som ikke burde gå i glemmebogen.

Sig nødset i Midtjylland, hwolbo-ko i Vestjylland og bakskuld på Fanø. (© ColourBox)

Dialektforskere fra hele landet er overbevist om, at dialekterne er ved at forsvinde ud af vores talte sprog.

Derfor har Peter Skautrup Centeret for Jysk Dialektforskning under Aarhus Universitet indsamlet materiale til en jysk ordbog, der samler ord fra alle jyske dialekter.

Centerleder Viggo Sørensen kommer her med 10 bevaringsværdige jyske ord og giver eksempler på, hvordan ordene kan bruges.

1) Han har sit agger'vas med at holde drengene fra hansbærrene

(Foto: Picasa © ColourBox)

Agger'vas (med tryk på sidste stavelse) er sønderjysk og betyder "ulejlighed, besvær, postyr".

Ordet er blandt andet blevet sat i forbindelse med det tyske "ach und was", men stammer i virkeligheden fra det franske ord "aggravance", som betyder "forværring" eller "slet tilstand".

Det er indført via plattysk. Hansbær er forresten også sønderjysk og betyder ribs.

2) Hesten er da helt kimsegal

(© Thorkild Jensen)

Kimsegal er et udtryk fra Djursland. Mange steder har man sagt, at en hest kimser, når den nervøst slår bagover med hovedet.

På rigssproget kendes ordet nu kun overført på personer: "Det skal man ikke kimse af" (hovent afvise).

3) Du kan da gå med ud i nødset

(© ColourBox)

Nøds (udtalt nøsset) har været betegnelsen i Øst- og Midtjylland (ned til Vejle-kanten) for en kostald.

Et stykke kvæg hed nemlig på gammeldansk et nød, og bygningen, det blev opstaldet i, hed derfor et nødhus. Efterhånden blev nødhus til nøds.

4) Det er ellers nogle glant folk

(© ColourBox)

Med glant er vi tilbage i det sønderjyske. Og igen et oprindeligt fransk ord, nemlig galant.

Da ordet blev indført tilbage i 1700-tallet, havde det betydelig større betydningsbredde, end det har nu: Man kunne være en galant karl (flot fyr) eller folk kunne være galante (flinke, rare) at besøge.

Sønderjyderne har beholdt denne ældre brede betydning, om alt hvad der er rart og tiltalende, blot med den nedslidte udtale glant.

5) Nu må vi se at komme i am'pløj

(Foto: Tor Asbjørn Thirslund © DR Nordjylland)

Am'pløj er nordverstjysk (Thy-Mors) og betyder "i gang, i sving". Trykket skal være på anden stavelse.

Man kan næsten høre den franske oprindelse: emploi, som betyder beskæftigelse. Ordet er lånt sydfra via plattysk og har på vejen skiftet betydningsnuance.

I Sønderjylland kan man (tæt på den franske betydning) få et godt am'pløj (job, embeder).

På Ribe-Kolding-egnen er betydningen for det meste brugt i retning af "fest, ballade, leben".

Eksempelvis kunne man dér sige: "Hun er flyttet til byen; der er mere am'pløj."

6) Du er da en kløvning!

(© ColourBox)

Kløvning bliver mest brugt om en mandsperson og betyder "en klodsmajor" eller "et fjols".

Ordet hører hjemme i Vendsyssel og Himmerland. Betydningen er overført fra grundbetydningen "frakløvet blok af sten eller træ".

Til alle tider er et stort, kluntet mandfolk jo blevet sammenlignet med sådan en klods.

7) Posen ligger nylig henne i skabet

(© ColourBox)

Nylig (udtalt nylle eller nølle) er i denne betydning et midtøstjysk ord, som er blevet brugt fra Randers til Vejle-egnen.

Betydningen er naturligvis ikke (som i rigssproget) tidslig, men rumlig: Oversat til rigsdansk betyder sætningen, at "posen ligger lige henne i skabet".

Ordet er vist komme på omveje. I begyndelsen fortrængte nylig blot ordet "lige" i tidsbetydning, men senere også i stedsbetydning.

8) Jeg har fundet en hwolbo-ko

(© ColourBox)

Hwolbo-ko er vestjysk og betegnede slet ikke noget dyr. Men børn legede, at de var dyr - typisk køer, som ordets andet led jo også siger.

Som hwolbo-køer brugte man typisk opskyllede sten langs havet, og det afgørende var, at der var hul gennem dem. Så kunne man sætte snor i og lege, de var køer med tøjr.

Førsteleddet hwolbo er forkert blevet opfattet som Valborg eller lignende, men det er ordet "hul-boret", der er er blevet til hwolbo.

9) Kan du lide bakskuld?

(Foto: Jens_Stolt © ColourBox)

Bakskuld er også et vestjysk ord. Det er stadig velkendt.

Det dækker over fladfisk - som eksempelvis en ising - der er saltet og hængt til tørre. Den tørrede fisk tilberedes i smør på panden og serveres på rugbrød, ledsaget af øl og snaps.

På Fanø var det tidligere en"nationalret".

10) Ham pus, bitte Thomas!

(Foto: Leah-Anne Thompson © ColourBox)

Ham pus er et sydvestjysk advarselsråb til mindre børn.

Det svarer til det syd- og sønderjysk "ham ham!", det østjysk "ba ba" og udtrykket "Avs avs" fra Vendsyssel.

Udråbet ham! er lånt fra plattysk. I Sydvestjylland er det så bare blevet kombineret med det kærelige ord pus, som især bliver brugt om børn og katte.

Facebook
Twitter