12-årige Rasmus må vente et år på at komme på julemærkehjem: Det er en rigtig øv-følelse

700 børn står på venteliste, fordi julemærkehjemmenes økonomi er presset. Minister kan ikke love mere støtte.

12-årige Rasmus Paulsen sammen med hans forældre. (© PRIVATFOTO)

Børn må vente længe for at komme på et ophold på et julemærkehjem.

Det er ikke første gang, der er en venteliste for at komme på et af landets fire julemærkehjem. Men lige nu må 700 børn vente i ét år for at få hjælp. Til sammenligning hjælper julemærkehjemmene cirka 750 børn om året.

Samtidig er det en stadig større udfordring for Julemærkefonden at indsamle de næsten 74 millioner kroner, der skal bruges til driften hvert år.

Julemærkefonden er især hårdt ramt af, at salget af julemærker, der er med til at finansiere hjemmene, er halveret på blot ti år. Det skaber hvert år et hul i kassen på 13 millioner kroner.

En af dem, der venter på at komme på julemærkehjem, er 12-årige Rasmus Paulsen fra Ulkebøl ved Sønderborg.

Da han fik af vide, han havde fået en plads på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, var det med blandede følelser. Det fortæller hans far Tony Paulsen.

- Han var rigtig glad for at være blevet optaget, men det er en rigtig øv-følelse, at det først er om et år. Det er ærgerligt, når han står og er rigtig motiveret. Det er også frustrerende som forældre, når man har en dreng, der ikke trives, siger han.

Rasmus Paulsen vil gerne på julemærkehjem, fordi han er overvægtig og bliver mobbet i skolen, fortæller Tony Paulsen.

- Vi har været igennem et tilbud gennem Sygehus Sønderjylland og prøvet kommunale tilbud. Vi må bare erkende, at det ikke har været nok. Det er ikke sjovt for ham i hverdagen, og det er vigtigt for os at forhindre, at han bliver påvirket af det mentalt, siger han.

Alene på julemærkehjemmet i Kollund er der 150 børn på venteliste. Leder Vibeke Sørensen kan godt forstå, at Rasmus Paulsen er ærgerlig over at skulle vente.

Hun har det ikke godt med, at børn bliver sat på ventelisten. Mens de venter, risikerer børnene at få yderligere ar på sjælen, fortæller hun.

- Jeg hader at pibe, men hvis man er et barn, der er ensomt, ingen venner har eller er plaget af angst, så er det frygteligt at få et brev, hvor der står, at der er et års ventetid. Det her er en gruppe af børn, der bare ikke trives, siger hun.

Den kritiske situation får nu Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, til at reagere.

Han håber at få staten til at fordoble sit tilskud til julemærkehjemmene, der i dag er på 3,5 millioner kroner. Det vil ifølge Søren Ravn Jensen betyde, at færre børn skal vente så længe på hjælp.

- Det kunne være rart, at lidt under ti procent af de midler, vi skal skaffe til driften, kom fra det offentlige. Vi skal selvfølgelig selv bygge oven på. Vi er ikke ude efter, at det offentlige skal betale den fulde drift, siger han.

Minister kan ikke love penge

Ifølge Søren Ravn Jensen så vil staten få god valuta for pengene. Ifølge en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, gør ophold på et julemærkehjem en varig positiv forskel for de 750 børn, der hvert år får hjælp.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kan ikke forholde sig til julemærkehjemmenes ønske om mere støtte fra det offentlige.

Hun fortæller, at sådan en ansøgning vil blive sagsbehandlet på samme måde som alle andre ansøgninger med ønske om støtte.

- Men jeg kan sige, at vi er opmærksomme på udbuddet af tilbud til overvægtige børn og unge, fordi vi ved, at der er flere, der kæmper med det, siger hun.

Hun pointerer samtidig, at julemærkehjemmene ikke er det eneste tilbud til overvægtige børn og unge.

- Vi har flere offentlige tilbud, og der er efterskoler, der har specialiseret sig på området. Det er vigtigt, at der er forskellige tilbud, for et ophold på et Julemærkehjem passer ikke til alle, siger hun.

Facebook
Twitter