5 skarpe til Søren Espersen om hans 'Danmark til Ejderen'

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen har et håb om et Danmark til Ejderen. Det udsagn har skabt ballade i grænselandet.

Søren Espersen er kommet i vælten i de seneste dage, da han i et tv-program på DK4 har udtalt, at han har en drøm og et håb om et Danmark til Ejderen. (Foto: Emil Hougaard/Scanpix 2016) (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Det har skabt stor polemik i grænselandet, at Dansk Folkepartis næstformand og formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen, har udtalt til DK4, at han har en drøm og et håb om et Danmark til Ejderen.

Især det danske og det tyske mindretal har været utilfredse med Søren Espersens udmelding.

I DK4-programmet ”Tysklands valg – Europas skæbne” siger Søren Espersen:

- Vi vil da gerne have Danmark til Ejderen. Hvorfor skulle vi ikke ville det? Det er da et håb og en drøm.

Den udmelding har skabt masser af ballade i grænselandet.

Hos det danske mindretal mener man, at Søren Espersens udmelding kan skade det danske mindretal, da han ifølge generalsekretæren i Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen, sætter spørgsmålstegn ved den afstemning, der fandt sted i 1920, hvor Sønderjylland blev stemt hjem til Danmark, og dermed fik vi den grænse, som vi kender den i dag.

Og Espersens udtalelse hverken fastholder eller stabiliserer det dansk-tyske forhold i grænselandet, mener Jens A. Christiansen.

Også det tyske mindretal undrer sig over Espersens udtalelse, da grænsen har ligget fast i næsten 100 år, og samtidig opfatter man udtalelsen som en provokation.

Søren Espersen, hvorfor har du et håb, om at grænsen skal flyttes tilbage til Ejderen?

- Jeg tror, det er noget, der går helt tilbage til min barndom, hvor både min far og jeg havde en interesse for Sydslesvigs og Sønderjyllands historie.

- For mig er der vældig forskel på at have et genforeningshåb og så have et ønske om, at grænsen skal flyttes. Jeg synes, vi har et fortræffeligt grænseland. Det dansk-tyske samarbejde er bedre end noget andet grænseområde i hele Europa. Så det skal vi ikke ændre på.

Jeg skal bare lige forstå det helt korrekt, synes du, at grænsen skal flyttes eller ikke flyttes?

- Nej grænsen skal ikke flyttes. Men hvordan det bliver om 15 generationer, det kan jeg af gode grunde ikke vide. Der er masser af ting i europæisk historie, som netop ikke er statisk.

- Vi skal jo bare se på de sidste par år, hvordan folkeslag rundt om begynder at ændre ting, blandt andre skotterne og baskerne. Der er ingenting, der er statiske.

- Derfor er det fjollet at sige, at det har jeg slet ikke noget håb om. For selvfølgelig har jeg da det. Jeg tror bare ikke, at det bliver i min levetid eller i mine børnebørns levetid.

Så det er faktisk ikke noget, du mener, at grænsen skal flyttes, men du har alligevel et håb om det?

- Ja lige præcis, altså et genforeningshåb uden at sige grænsen skal flyttes, for det går godt. Vi har et fortræffeligt forhold, og det har jeg ikke nogen intentioner om at hindre.

- Jeg har et genforeningshåb. Det har jeg alle dage haft. Søren Krarup har i øvrigt talt om det samme ved flere lejligheder.

- Mange danskere syd for grænsen har et genforeningshåb, nogle har ikke. Men der er jo ikke noget kriminelt i at have et håb om, at en dag så bliver Flensborg, Husum og Slesvig danske byer igen, forklarer Søren Espersen.

Generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen, siger, at din udtalelse kan skade det danske mindretal, når der fra dansk side bliver sat spørgsmålstegn ved, om man nu bakker op om den afstemning, der fandt sted i 1920. Hvad siger du til den udmelding?

- Jeg synes, han tager fejl, jeg har ikke rejst denne sag selv. Jeg har svaret på nogle spørgsmål i et program. Og jeg skal da svare på det, jeg bliver spurgt om. Og ja jeg har et genforeningshåb, men nej grænsen skal ikke flyttes.

Hvorfor tager generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening fejl?

- Han kan jo ikke vide, hvordan alting kommer til at foregå. Jeg har ingen ønsker om at skade det danske mindretal eller det tyske mindretal.

- De to foreninger har et fantastisk godt samarbejde, som jeg har rost talrige gange, også når jeg har været med til de sydslesvigske årsmøder og holdt tale om det, og der er jeg aldrig blevet spurgt om det.

- Så sagen er, at nu blev jeg spurgt om det, og så svarede jeg, at jeg har et genforeningshåb, men jeg ønsker ikke grænsen flyttet. Grænsen ligger vist godt nok fast og blev aftalt i 1920, siger Søren Espersen.