'Alarmklokkerne ringer': Over 12.000 unge er i gang med deres tredje sabbatår

Undervisningsministeren ser ikke noget forkert i sabbatår, men hun vil holde øje med tendensen.

Studenter med flere sabbatår passer måske bedre på en erhvervsuddannelse, mener Dansk Industri. Arkivfoto. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Når studenterhuen er kommet i hus, er det langt fra alle unge, der suser videre til en videregående uddannelse.

Hver fjerde student fra 2016 nåede sidste år at gå i gang med deres tredje sabbatår efter gymnasiet. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. Og det er det højeste antal studenter i ti år, der er gået i gang med tredje sabbatår.

Det er over 12.000 unge, og det er en udfordring, mener erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen.

- Man kan komme for langt væk fra at komme i gang. Man kan vænne sig til at tjene penge og kommer ikke tilbage til skolebænken.

- Vi synes, alarmklokkerne ringer, hvis man efter to år ikke er i gang med sin kompetencegivende uddannelse. For det tager jo nogle år at gøre den færdig, og i mellemtiden har vi stået og manglet dem ude i virksomhederne, siger Lone Folmer Berthelsen.

Minister vil holde øje med tendensen

Undervisnings- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, at der er noget forkert i, at unge har sabbatår efter gymnasiet. Hun vil dog holde øje med tendensen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ikke imod, at de unge tager sabbatår. Men hun er klar over, at udviklingen skal følges.

- Jeg har selv to sabbatår i bagagen, og det hjalp mig godt videre. Men vi skal selvfølgelig holde øje med tendensen, for jo flere sabbatår du holder, desto mindre tilbøjelig er du til at komme tilbage på skolebænken, siger ministeren.

Dansk Industri opfordrer til, at loven skal ændres, så studievejlederne ikke kun må hjælpe studenter mod en videregående uddannelse. DI mener, at de unge også bør blive vejledt om erhvervsuddannelser.

- Vi mener, at der kan gå unge rundt, som ikke har fundet deres rette hylde i de videregående uddannelser. De burde i stedet blive vejledt om erhvervsuddannelser. Her mangler vi arbejdskraft, og der er jobs til de unge, siger Lone Folmer Berthelsen.

Ministeren er enig og vil gerne vil være med til at gå lovgivningen igennem.

- Jeg er helt med på, at studievejlederne bør have lov til at vejlede de unge så bredt som muligt – også mod erhvervsuddannelserne. For uanset hvad er meningen med gymnasiet jo, at man skal videre og i gang med en ny uddannelse, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Det vigtigste er, at vi får hjulpet de unge mennesker videre i den uddannelse, de føler sig hjemme i, slutter hun.