Anti-Stalking Forening: Loven er ikke god nok

De værktøjer, politiet har til at dæmme op for stalking med, virker ikke, mener forening.

Dansk Anti-Stalking Forening mener ikke, at loven er god nok til at hjælpe ofre for stalking. (Foto: Ulrik Bang- DR Syd)

Stalking er et udbredt problem i det danske samfund. Tal fra Justitsministeriet viser, at der er op mod 132.000 danskere, der er udsat for stalking.

Men i Danmark har vi ikke en særskilt lov til at bekæmpe stalking. Og det gør, at politiet ikke kan håndtere sagerne 'i en håndsvending'. Især, hvis offeret gerne vil have et polititilhold mod gerningsmanden.

Dansk Anti-Stalking Forening, der blandt andet arbejder for at forbedre stalking-udsattes vilkår og udbrede viden om stalking, mener ikke, de lovmæssige rammer til at bekæmpe stalking er gode nok, som de er i dag.

Behov for særskilt stalkerlov

Loven er ganske enkelt ikke effektiv nok, siger Lise Linn Larsen, der er formand for Dansk Anti-Stalking Forening.

- Hvis vi skal komme det her nogenlunde til livs, så er der behov for en særskilt stalkerlov, som for det første giver en klar definition af, hvad stalking er. Og så skal det være muligt for politiet at sigte og dømme for stalking. Det kan man i princippet slet ikke i dag, siger hun.

Flere punkter fungerer ikke

Folketinget vedtog i 2012 en større lovpakke, der blandt andet definerer stalking som systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.

Loven skulle også gøre det lettere for politiet at håndtere blandt andet stalkersager. Men der er flere ting, der ikke fungerer, siger Lise Linn Larsen.

- For det første er definitionen stalking svag. Så er der nogle uklarheder om, hvordan man skal håndtere det op igennem systemet. Så selvom loven lægger op til, at politiet skulle kunne handle hurtigere, så er det faktisk ikke det, vi ser, forklarer Lise Linn Larsen.

Problemer med at få et tilhold

Ét af de mange stalkerofre er Tina Nielsen fra Aabenraa. Hun har en klar oplevelse af, at hendes sag har samlet støv på politiets skrivebord. Men det er faktisk meget almindeligt, siger Lise Linn Larsen.

- Det er desværre ikke helt ualmindeligt. Der er for eksempel problemer med at få et tilhold til gerningsmanden. Det er sjældent det, man får i første omgang, siger Lise Linn Larsen.

Og det har konsekvenser, når sagsbehandlingstiden er lang i stalking-sagerne, siger Lise Linn Larsen.

- Det har meget omfattende konsekvenser. De færreste er klar over, hvad det gør ved et menneske at blive udsat for stalking. Det er noget, som man bliver voldsomt stresset over. Mange mister deres arbejde, og nogle bliver sygemeldt over længere tid. Det har altså store psykiske konsekvenser for den, der bliver udsat for stalking, siger Lise Linn Larsen.

Facebook
Twitter