- Jeg vil beskrive det som meningsløst, siger formand for Landforeningen for Autisme Heidi Thamestrup.

Hun har svært at se logikken i den måde, som børn og unge med autisme-diagnoser behandles på i det danske uddannelsessystem.

Mens de unge med autisme spektrum forstyrrelser - i daglig tale bare autisme eller ASF - trives i specielle gymnasieklasser, så møder Landsforeningen for Autisme den stik modsatte erfaring fra forældre med børn i folkeskolen.

Her er de unge tvunget til at følge normal undervisning som en del af folkeskolens inklusionsordning.

Inklusion skaber frustrationer hos børn og forældre

Det er frustrerede forældre til folkeskolelever med autisme, der kontakter Landsforeningen for Autisme, fortæller formand Heidi Thamestrup. Hun forstår godt frustrationerne og den undren, som forældrene har over inklusion i folkeskolen.

Rundt om i landet er der nemlig samtidig stor succes med særlige HF-klasser, hvor unge med autisme går på deres egen linje - en såkaldt ASF-linje.

På Aabenraa Statskole har ASF-klassen 10-12 elever, og lokalerne har en indretning, som imødekommer behovet for struktur og faste rutiner.

- I forhold til ASF-gymnasieklasser har vi jo rigtigt gode erfaringer og rigtigt glade forældre, siger Heidi Thamestrup.

Opfordrer til at kigge inklusion igennem

Med så gode erfaringer med at samle unge med autisme i én klasse på HF giver det ifølge autismeforeningen ikke mening, at man vælger at gå den modsatte vej i folkeskolen.

Derfor opfordrer Heidi Thamestrup politikerne til at kigge på de konkrete erfaringer fra de specielle HF-klasser.

- Vi trænger til grundig undersøgelse af inklusion i folkeskolen, som Venstre lovede før valget. Det er oplagt, at vi får brugt nogle af de gode erfaringer i folkeskolen. Det er det, vi trænger allermest til lige nu, siger Heidi Thamestrup.

Der er i alt otte gymnasier på landsplan, der har særlig HF-klasser til unge med autisme.