Barnløse kvinder snydes for behandling på Sjælland: - Giver ingen mening

Fynske og jyske kvinder kan få gratis fertilitetsbehandling et år længere end kvinderne på Sjælland.

Syddanske kvinder kan få gratis fertilitetsbehandling et år længere end kvinderne på Sjælland. (Foto: MARIA HEDEGAARD)

De offentlige fertilitetsklinikker har en aldersgrænse på 40 år.

Men den bliver tolket forskelligt henholdsvis øst og vest for Storebælt, viser en gennemgang, DR Syd har lavet.

Kvinder på Fyn og i Jylland kan starte fertilitetsbehandling frem til dagen før, de fylder 41 år.

Men på Sjælland bliver kvinder afvist behandling, hvis ikke de er kommet i gang inden deres 40-års fødselsdag.

Den forskel hører ingen steder hjemme, lyder det fra Tina Teglgaard fra Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, LFUB.

- Det giver jo slet ikke mening. Hvorfor skal der være ulighed alt efter hvilken del af Danmark, man bor i? Det burde være ens for alle at få tilbudt samme behandling efter samme regler, siger hun.

Frustrerede og forvirrede kvinder

Til dagligt arbejder Tina Teglgaard som fertilitetsterapeut i København, hvor hun ofte møder sjællandske kvinder, der er blevet for gamle til at starte i behandling i deres egen region.

Og de er både frustrerede og forvirrede, fortæller hun.

Når der er lukket for behandling i det offentlige, kan de sjællandske kvinder enten søge til de private klinikker, til udlandet - eller køre over til de vestdanske klinikker i Odense, Horsens, Aalborg eller Skive.

Den mulighed har knap 100 kvinder benyttet sig af de seneste to år, viser en rundspørge, DR Syd har lavet.

På fertilitetsklinikken i Odense behandler man hvert år 1.000 kvinder, og cirka 20 af dem er sjællandske kvinder, der er blevet for gamle til behandling i deres egen region. Så problemet vælter derfor ikke ventelisterne i Odense, siger professor og leder af fertilitetsklinikken, Jens Fedder.

Men uligheden kan have store konsekvenser for den enkelte kvinde.

- Fertilitetsbehandling indebærer jo også, at man skal til scanningskontroller, have taget æg ud og lagt æg tilbage. Det er på forskellige dage, og derfor kan man blive nødt til at rejse til Vestdanmark adskillige gange under en fertilitetsbehandling, siger han.

Forening: Behandling er hård nok i forvejen

Den problemstilling kan LFUB genkende, og Tina Teglgaard fra foreningen fortæller, at det stresser kvinderne, at der ulighed på området.

- Det er vigtigt, at der er rene linjer hele vejen rundt, når kvinderne er i fertilitetsbehandling. For det er hårdt nok i forvejen, siger hun.

Også politisk møder forskelsbehandlingen kritik.

Medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Hans Christian Schmidt (V), mener, at klinikkerne skal sørge for at få ensartede regler.

- Befolkningen må synes, det er underligt, at i så lille et land med så klare regler på det her område – og så er myndighederne ikke i stand til at afgøre, hvad tallet 40 betyder, siger han.

Politiker: Ventelister må ikke give forskelle

I Region Hovedstaden er ventelisten til fertilitetsbehandling på mellem seks og tolv måneder.

Professor Svend Skovby, der leder fertilitetsklinikken på Herlev Hospital, mener, at de lange ventetider kan få klinikkerne til at vælge ældre kvinder fra af hensyn til, hvem der har størst chance for at blive gravide.

Men den undskyldning vil Hans Christian Schmidt ikke høre på.

- Vi kan da ikke begynde at acceptere, at man kan bruge ventelister til at tolke på lovgivningen. Hvad kunne det ikke medføre sig på andre områder?

Dansk Fertilitetsselskab er også opmærksomme på uligheden og har flere gange prøvet at blive enige om en fælles tolkning - dog uden held. Svend Skovby medgiver da også, at situationen ikke er optimal.

- Jeg er enig i, at det er meget uheldigt. Vi kan ikke byde kvinder, at de skal rejse fra Sjælland til Jylland eksempelvis. Så jeg håber, vi kan blive enige, siger Sven Skovby.

Fertilitetsselskabet forsøger igen at finde en fælles løsning på dets årsmøde til marts.

Men lykkes det ikke for fertilitetsklinikkerne at blive enige, må det tages op politisk, siger Hans Christian Schmidt (V).

- Så er det klart, at vi må ind og få Sundhedsministeren til at slå den definition fast, siger han og fortsætter:

- Prøv lige at forestille jer de familier. De har jo nok problemer i forvejen, og der synes jeg, vi skal give de implicerede fordelen af den tvivl, der er på området. Det plejer vi at være så gode til.

Facebook
Twitter