Bliv opereret i Tyskland på regionens regning

Fra i morgen af bliver det muligt at køre over grænse for at blive opereret - kvit og frit.

Fra i morgen af bliver det muligt at køre over grænse for at blive opereret - kvit og frit.

En lægekonsultation i Flensborg eller en knæoperation i Hamburg - alt sammen på regionen regning.

Et nyt EU-direktiv træder i kraft i morgen. Det giver patienter nye og bedre rettigheder til at søge behandling på tværs af EUs grænser.

Flere vil benytte læge over grænsen

Formanden for Region Syddanmark, Carl Holst, er overbevist om, det vil få mange til at tage turen syd for grænsen.

- Jeg tror, vi ser frem mod nogle år, hvor aktiviteten hen over den dansk/tyske grænse vil stige meget, forbi der er flere fra begge sider af grænsen, der vil efterspørge sundhedsydelser på den anden side. Det tror jeg faktisk kun, sundhedsvæsnet bliver bedre af, siger Carl Holst.

EU-direktiv giver klarere regler

Allerede i dag er det muligt at søge behandling i andre EU lande på regionens regning, men der kommer nu flere muligheder og mere klare regler på området.

De nye regler betyder blandt andet, at man kan gå til en praktiserende læge, kiropraktor, tandlæge osv. og derefter få det betalt eller få det tilskud man ville få, hvis man fik behandlingen forgik herhjemme.

- Vi synes helt overordnet, det er positivt, at patienter nu får mulighed for at søge behandling i udlandet, siger formand for danske patienter, Morten Freil.

EUs regler gælder fra i morgen, men man kan først få refunderet sine regninger til behandling og medicin i udlandet, når den danske lov om det bliver vedtaget senere på året.

QuickVote: patientmobilitet

Facebook
Twitter