De øver missilangreb, og de kører med 32 ton tunge kampvogne.

Naturen bliver udsat for lidt af hvert, når landets soldater skal uddannes.

Det fortæller Stig Gunnar Larsen, der er chef for skydesikkerhed i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.

- Når kampvognene sætter i gang, rusker bælterne lidt op i sandet og går ned igennem det øverste lag. Når vi rammer et mål, får det jorden til at sprøjte op. Og skydningerne giver mange brande, siger han.

Men selvom det lyder som svære vilkår at leve i for dyre- og plantelivet, så får bomber og tunge køretøjer biodiversiteten ved skyde- og øvelsesterrænet i Oksbøl til at stortrives.

For de militære aktiviteter bidrager til naturplejen som en erstatning for blandt andet naturbrande og kraftige vindstød, der ellers er en mangelvare i den danske natur.

Det forklarer Jesper Erenskjold Moeslund, seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

- Det kan efterligne nogle af de naturlige forstyrrelser, der mangler. Hvis de for eksempel sprænger en bombe, og der opstår en brand, der ikke slukkes, er den lige så god som en brand, der bliver antændt af et lyn, siger han.

Barske forhold giver plads til unikke og truede arter

Derfor blomstrer biodiversiteten i nogle af landets skyde- og øvelsesterræner modsat store dele af landet, hvor den er under pres ifølge Miljøstyrelsen.

Og det giver plads til unikke dyr, insekter og planter, der ellers har svært ved at leve andre steder i landet ifølge seniorforskeren.

Det samme viser et biodiversitetskort fra Miljøstyrelsen, han har været med til at udarbejde. Ifølge kortet findes der flere truede arter ved Oksbøl end i de omkringliggende områder. Og det samme gør sig faktisk også gældende ved andre militære områder som Borris Skydeterræn ved Skjern.

- En stor del af dyre- og plantearterne er sjældne. Og hvis man gerne vil have en vildere natur og bedre biodiversitet, er det de arter, man skal fokusere på, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Det er blandt andet meget små dyr som sandspringere og markfirben, der lever i sandet. Men også hugorme og plantearter, der kun vokser i øvelses- og skydeterrænet. Det fortæller Peter Jensen, der er skovfoged ved Forsvarets Ejendomsstyrelse og har ansvaret for naturplejen i Oksbøl.

- Der er for eksempel en plante, der hedder skorem, som kun vokser i vores bæltespor fra kampvognene, siger han.

Skovfogeden erkender dog, at det ikke er alle dyr, der trives med bomber og tunge køretøjer. Eksempelvis har fugle det svært i området.

Godt for biodiversiteten og for soldaterne

Men selvom nogle dyr har sværere ved at leve under de barske vilkår, er det godt for biodiversiteten på landsplan – og ikke kun i de militære øvelsesområder, mener seniorforskeren i biodiversitet fra Aarhus Universitet.

- Forsvaret råder over store arealer. Og hvis man gerne vil en vildere natur og redde biodiversiteten, så spiller det bare en rolle, og set i det lys, at de her arealer i forvejen har en rigtig god natur, giver det bare god mening at se på naturen der, siger han.

Også soldaterne har glæde af det mangfoldige dyre- og planteliv. For når dyr, planter og insekter har lettere ved at formere sig, holder det området frodigt med blade på buske og træer. Og så bliver det lettere at falde i et med naturen, når soldaterne er i deres camouflagetøj.

Derfor bliver soldaterne også oplært i at passe på naturen. De skal blandt andet fjerne patronhylstre, og kampvognene må kun køre i bestemte spor.

Det fortæller chefen for skydesikkerhed ved Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.

- Når vi graver en kampstilling, skal soldaterne lægge det øverste jordlag til side. Og når de er færdige, så drysser de det henover igen, for så lukker arret sig efter nogle år, siger Stig Gunnar Larsen.

Ifølge seniorforskeren fra Aahurs Universitet er der dog en grænse - for fuldbyrdet krig med tæppebombning vil være dårligt for biodiversiteten.