Brandfolk risikerer livet ved elbiler: Per anede ikke, hvad han skulle gøre

Der findes ingen nøjagtig vejledning til, hvordan elbiler skal håndteres ved brand eller trafikulykker.

Vand var ingen mulighed, da indsatsleder Per Frandsen fra Brand & Redning Sønderjylland blev kaldt ud til en elbilsbrand. (© Brand & Redning Sønderjylland)

Det var en kold dag i 2016, da indsatsleder Per Frandsen fra Brand & Redning Sønderjylland blev kaldt ud til en bilbrand i Padborg. Og branden skulle vise sig at være noget anderledes end normalt.

Denne gang var der nemlig udbrudt brand i en skraldebil og vel at mærke en elskraldebil.

- Den stod ude midt på en gårdsplads. Der var ingen vilde flammer, men den var elektrisk, og det røg fra batteriet.

Og den situation havde Per Frandsen ikke stået i før.

- Jeg kløede mig lige lidt ekstra i skægget og tænkte: Hvad søren gør vi nu?

  • Her kæmpede de sønderjyske brandfolk med den brændende elskraldebil. (© Brand & Redning Sønderjylland)
  • Brandfolkene havde svært ved at komme ind til elbilens batteri, og ifølge indsatsleder Per Frandsen gjorde det slukningsarbejdet sværere. (© Brand & Redning Sønderjylland)
1 / 2

Og det er ikke kun ved bilbrande, at elbilerne vækker bekymring. Også når elbilerne forulykker, og tilskadekomne skal skæres fri, er det problematisk.

Det fortæller underviser ved Rescue Center Denmark, Eigil G.R.Hvid. For at redningsfolket kan klippe tilskadekomne fri, er de nemlig nødt til at vide, hvor elbilens hovedafbryder er placeret, hvis de selv skal undgå dødelige stød. Og det kan variere fra model til model.

- Den kan være i bagagerummet eller ved en bagdør. Den kan sidde ude i fronten eller i kølergitteret. Det er op til bilfabrikanten, hvor de sætter den. Det kan man ikke huske i redningsmandskabet.

- Derfor kunne det være en stor hjælp, hvis de har adgang til en database, når de kører frem til et trafikuheld, siger han.

Herunder fortæller Eigil G.R.Hvid, hvorfor det kan koste dyrebare sekunder, at redningsfolkene ikke ved, hvor hovedafbryderen sidder på den enkelte elbil:

Kræver politisk handling

Det bekymrer foreningen Danske Beredskaber, at der ikke findes en lovgivning, som sikrer, at elbilsproducenterne skal skrive en vejledning for hver enkel elbilmodel.

Derfor kræver de nu politisk handling, lyder det fra Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef for Danske Beredskaber.

- Det er decideret livsfarligt, hvis vores brandfolk klipper det forkerte sted i en elbil, fordi strømmen i bilerne er så kraftig. Det kan sammenlignes med, hvis man klipper i en hårtørrer, der kører for fuld blæs og så bare med endnu mere strøm igennem, forklarer han.

Der findes ikke et nøjagtigt overblik over antallet af ulykker med elbiler, selvom det stadig er få tilfælde i Danmark. Men da salget af elbiler er stigende, er der netop grund til at agere nu, mener Bjarne Nigaard.

- Vi har faktisk chancen for nu at sætte os sammen med de rigtige partnere på området og få lavet en lovgivning, inden ulykken er sket. Det ville være fantastisk, hvis det kunne lykkes.

Hos brancheforeningen Dansk Elbilalliance vil de gerne kigge på brandfolkenes kvaler, fortæller branchechef Lærke Flader.

- Vi er på ingen måde interesseret i, at brandfolk skal komme til skade eller miste livet, fordi de vil redde folk ud af en forulykket elbil. Så det her skal vi da klart have set på, men vi skal både passe på med under- og overregulering på området, siger hun.

Ifølge Foreningen for Dansk Motorejere, FDM, skal oplysninger, der er nødvendige for, at man kan skære en elbil op hurtigst muligt, være nemt tilgængelige for alle.

- Det ansvar ligger hos bilproducenterne i første omgang, men hvis ikke de selv kan finde ud af det, må der komme noget EU-regulering på banen hurtigst muligt, siger Dennis Lange, der er jurist hos FDM.

Skal tages op i EU

I Bruxelles er flere danske EU-parlamentarikere klar til at se på sagen. Det gælder blandt andre Søren Gade fra Venstre, der er medlem af EU’s transportudvalg. Han er overrasket over, at der ikke findes regler på området.

EU-parlamentariker Søren Gade fra Venstre vil nu tage sagen op med EU's transportkommissær. (© (c) DR)

- De mennesker, der skal redde vores liv, når vi er i fare, sætter deres eget liv på spil. Og så skal vi som minimum kunne give dem nogle forhold, som minimerer den risiko, de udsætter sig selv for, siger han.

Og han bakkes op af kollegaen Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet.

- Når redningsfolk og brandfolk er bekymrede, så skal vi politisk også være bekymrede. Og så skal vi gøre noget.

Også i Folketinget vil flere partier nu kigge på mulighederne for nye regler. Enhedslistens medlem af transportudvalget Henning Hyllested vil have en eksperthøring, og det skal bidrage til at skubbe på i EU, siger han.

- Det hjælper altid, at presset kommer flere steder fra. Så hvis Søren Gade, Christel Schaldemose og andre tager det op dernede, er det rigtig fint. Men det vil klart være en støtte for deres bestræbelser, hvis vi også herhjemme presser på.

Og det er De Konservatives transportordfører Niels Flemming Hansen enig i. Men han tror, at løsningen kan være endnu mere lavpraktisk.

- Hvis vi går til bilimportørerne og siger: Kan vi ikke få tegningerne på de her biler? Så kan jeg ikke se, at en bilimportør med respekt for sig selv ikke vil være med til at stille sikkerheden i top for de beredskabsfolk, som eventuelt kan komme ud og skulle skære en bil op.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke stille op til interview. Men Transport- og Boligministeriet oplyser i en mail til DR, at det vil starte en dialog med Beredskabsstyrelsen for at undersøge behovet for yderligere tiltag på området.

Vand var ingen mulighed

Tilbage på gårdspladsen gik indsatsleder Per Frandsen straks i gang med at finde ud af, hvordan elbilen var bygget op, hvor de strømførende kabler gik, og ikke mindst hvordan han kunne få adgang til batteriet. Vand var ingen mulighed for at få slukket ilden, og derfor måtte en CO2-slukker tages i brug.

- Jeg var godt klar over, at jeg ikke bare kunne sprøjte vand på elbilen, fordi der er utrolig stor spænding på batterierne. Men det viste sig faktisk, at vi ikke kunne komme ind til batteriet. Det besværliggjorde arbejdet en del.

Til sidst lykkedes det dog at få stoppet røgudviklingen med CO2-slukkeren.

- Vi var ikke 100 procent sikre på, at vi havde fået slukket branden, da røgen var væk. Men vi besluttede, at vi ikke kunne gøre mere.

Artiklen er opdateret med et citat fra Henning Hyllested, Niels Flemming Hansen og svar fra Transport- og Boligministeriet.