Midt i eksamenslæsningen i matematik har Camilla Jørgensen og Laura Dethlefsen brug for en lille pause.

De beslutter sig for at tage hen til æ høkke, som brugsen kaldes det i den lille by Bylderup-Bov.

Der skal bages boller, så der bliver langet ud efter mælk og gær i køledisken. Resten har Camilla Jørgensens mowe derhjemme, som hun kalder hende.

Betalingen foregår å æ kort, og ud ad døren bliver der råbt et højlydt mojn til kassedamen.

De to piger er 17 år og begge født og opvokset i området, hvor endda vejnavnet til Camillas barndomshjem, Surreoj, vidner om, at det danske sprog har sit eget og ældgamle egnsmål her.

- No æ æ vokset op mæ 'et, si'en æ blev født, hele min familie snakke 'et i den grad, galt manne af min venne snakket 'et, hele æ by snakke 'et, det æ jo mit mowesproch. Ålle snakke 'et, så det gø' æ å, siger Camilla Jørgensen.

[[- Nu er jeg vokset op med sønderjysk, siden jeg blev født. Hele min familie snakker det i den grad, mange af mine venner snakker det, hele byen snakker det. Det er jo mit moderssprog. Alle snakker det, så det gør jeg også, siger Camilla Jørgensen.]]

Hør citatet (17 sek.)

I køkkenet har Laura Dethlefsen fundet røremaskinen frem. Hun læser op fra opskriften på sin iPhone. På listen stehe alle ingredienserne.

Og når hun måler, hvor meget olie der skal i, undlader hun i’et i olie, og kalder det olle. Bagefter beder Camilla Jørgensen hende om at stille dejen til hævning i vinnebænken. I vindueskarmen kommer den så.

Store forskelle på brugen af dialekt

Sønderjyske unge som Camilla Jørgensen og Laura Dethlefsen holder i langt højere grad fast i den dialekt, de har lært af deres forældre og bedsteforældre, end unge gør det med vendelbomål og bornholmsk.

...for at være en del af den gruppe, der udgøres af sønderjyder, er man nødt til at tale dialekten. Det er et levende sprog for dem. Det er bare sådan, man taler

Malene Monka, dialektforsker på Københavns Universitet

Det viser ny forskning fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Forskerne har udvalgt og undersøgt de tre dialekter i henholdsvis Bylderup-Bov, Hirtshals og Nexø ved at sammenligne de unge med deres forældre og bedsteforældres brug af dialekterne.

Faktisk er der ingen dialekt at spore i de bornholmske unges daglige tale. I stedet kan de finde på at bruge dialekten på de sociale medier eller for sjov. I Nordjylland har de ingen klassiske vendelbotræk, men man kan ofte høre, at de er fra det nordjyske område.

Hos forskerne står det klart, at det er den københavnske dialekt, der spreder sig. Det mærker den bornholmske dialekt især, forklarer Malene Monka, der er én af dialektforskerne bag.

- De unge på Bornholm bruger ikke dialekten, og det har noget at gøre med, hvor de skal tage hen, når de skal tage en uddannelse. Der er København det naturlige mål, og derfor ligner deres sprog de unges i København, siger Malene Monka.

Særegne for det sønderjyske sprog

Æ sproch, som man kalder det i den sønderjyske landsdel, har mange kendetegn. De kendetegn, forskerne har ledt efter hos de unge sønderjyder i Bylderup-Bov, var:

  • Siger de æ, i stedet for jeg. Eksempel: Æ har mel nok (Jeg har mel nok).
  • Siger de it, i stedet for ikke. Eksempel: Æ vil it (Jeg vil ikke)
  • Bruger de foranstillet artikel foran navnehus, så det bliver æ hus, og ikke huset. Eksempel: Æ er i æ hus (Jeg er i huset)
  • Bruger de omlyd, så det bliver geh, feh, steh, i stedet for går, får og står.

Kilde: Malene Monka, dialektforsker hos Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet

De sønderjyske unge fra Bylderup-Bov skiller sig klart ud ved at bruge mange dialekttræk. Eksempelvis ved at udskifte 'jeg' med 'æ', og 'ikke' med 'it'.

Forskerne har eksempelvis observeret i interviewene med de unge, at hvis nogle skifter det sønderjyske ud med rigsdansk, får de at vide: Snak da ordentligt! Det skyldes, at dialekten i høj grad skaber samhørighed og fællesskab.

- Rigtig mange af de unge, vi har undersøgt, bruger sønderjysk både med kammerater og i skolen. Så for at være en del af den gruppe, der udgøres af sønderjyder, er man nødt til at tale dialekten. Det er et levende sprog for dem. Det er bare sådan, man taler, siger Malene Monka.

Hænger sammen med historien

Hjemme hos Camilla Jørgensen på Surreoj i Bylderup-Bov er der ved at blive formet dej på en bageplade - eller bachplae - som Laura Dethlefsen kalder den.

For de to piger kommer det ikke som en overraskelse, at deres fødeby nu får status som et af de steder her i landet, hvor de unge taler mest dialekt.

Man er stolte af dialekten i Bylderup-Bov, og man er også stolte af, at deres måde at tale på røber for uvedkommende, at det er her, de kommer fra.

- Det er synnejysk, det er galt synnejysk. Man mojner ålle, folk er glaj, ålle kenne hinanden jo, siger Camilla Jørgensen.

[[- Det er sønderjysk, det er meget sønderjysk. Man siger farvel til alle med et mojn, folk er glade, alle kender hinanden jo, siger Camilla Jørgensen.]]

Hør citatet (27 sek.)

Årsagen til ungdommens sprogpatriotisme i Sønderjylland skyldes ifølge forskerne landsdelens særlige historie.

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark efter en folkeafstemning i området. Det var et stridsspørgsmål, hvor ikke alle var enige om, at Nordslesvig skulle indlemmes i Danmark, og det sønderjyske sprog spillede en vigtig rolle i kampen for at området skulle blive dansk.

- Dialekten kommer i høj grad af den regionsfølelse, der har været omkring Sønderjylland, og med den følger en stærk fornemmelse af at være en del af en gruppe, som har et unikt sprog, siger dialektforsker Malene Monka.

Camilla Jørgensen og Laura Dethlefsen er i fuld gang i køkkenet i Bylderup-Bov. Al snakken foregår på syngende sønderjysk. Video: Hanne Høier, DR Syd

- Spis du æ fissemand eller skal æ taj den af for dæ?

Selvom Camilla Jørgensen og Laura Dethlefsen har planer om at skulle til Odense eller Aarhus efter deres gang på Tønder Gymnasium, så følger sproget med dem hele vejen.

Faktisk er de ikke meget for at slå om til rigsdansk, selvom de nogle gange bruger ord, folk uden for Sønderjylland kun kan gætte betydningen af.

Da Laura Dethlefsen eksempelvis er ved at skære et stykke ost af til sin nybagte bolle, har Camilla Jørgensen fat om kniven og en tomat. Hun holder fingeren over kniven og klar til at skære det lille grønne stykke af tomaten.

- Spis' du æ fissemand eller skal æ taj den af for dæ?

[[Spiser du den grønne rod i tomaten, eller skal jeg tage den af for dig?]]

Hos de to er der ingen tvivl om, at sønderjysk slår rigsdansk - også i de kommende generationer. Det skal i hvert fald ikke uddø, mener Laura Dethlefsen:

- Æ hofe, den bliwe ve å bliw med å bliw, som den skal. Det ku’ væe fint at jæns børn os snakke ’et og jæns børn snakke ’et med jæns venne å den måe. Det ku væe fedt.

[[ - Jeg håber, den bliver ved med at blive, som den skal. Det kunne være fint at ens børn også snakker sønderjysk, og at ens børn snakker det med deres venner på den måde. Det kunne være fedt]]

Hør citatet (39 sek.)

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.