Cimber-pilot: En trist dag

Cimber Sterlings konkurs gør ondt på pilot Bjarne Lastein. Medarbejdernes fremtid er usikker, efter Cimbers konkursbegæring.

Det er en trist dag for Bjarne Lastein, der har været pilot hos Cimber gennem 21 år. (Foto: Hanne Høier)

Stemningen var trykket, da medarbejderne i Cimber Sterling her til formiddag blev informeret om selskabets konkursbegæring.

Fremtiden for de 200 medarbejdere i Sønderborg er indtil videre uafklaret. De tilhører boet og må vente på yderligere information.

- Det er en træls dag i dag. En nul dag, siger pilot Bjarne Lastein, der har været i firmaet i 21 år.

Havregrynene galt i halsenHan fik nyheden i morges. Og selv om beskeden ikke kom helt bag på ham, gjorde det ondt at høre, at Cimber Sterling er begæret konkurs.

- Jeg fik havregrynene galt i halsen. Det er en meget trist dag, og det gør ondt, siger Bjarne Lastein.

Han kalder stemningen på dagens informationsmøde for 'historisk trykket'.

Den udnævnte kurator for det konkursramte flyselskab Cimber Sterling, Lisa Bo Larsen, håber, at nogle af de i alt 600 medarbejderes job kan reddes. Det siger hun til Børsen Online

Det skrives der på Facebook og Twitter om Cimber Sterling

Facebook
Twitter