Danmark ignorerer krav: Naturfond vil have vildsvinehegnet for EU-domstolen

Europa-Kommissionen kan rejse en sag mod Danmark, vurderer professor i miljøret.

Arbejdet med at sætte det 70 kilometer lange vildsvinehegn op gik i gang i januar i år. (Foto: Hanne Høier)

Det kan ende med en retssag i EU, hvis ikke opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse sættes i bero.

Sådan lyder det fra flere sider, efter en aktindsigt har vist, at Europa-Kommissionen for næsten et år siden efterspurgte, at Danmark undersøgte konsekvenserne af det 70 kilometer lange vildsvinehegn.

Det er indtil videre kun blevet til en overfladisk screening, mener verdensnaturfonden WWF. Derfor er den nu ved at formulere en klage til EU.

Det fortæller seniorbiolog i WWF Thor Hjarsen.

- Næste skridt vil så være at se på, om der er hold i at kunne rejse en sag via EU mod det her hegn og den manglende konsekvensvurdering.

Screening får kritik

Miljø- og Fødevareministeriet svarede i 2018 Europa-Kommissionen, at Naturstyrelsen havde lavet en screening af området.

I screeningen konkluderede Naturstyrelsen, at hegnet ikke ville påvirke dyrelivet. Men screeningen er under al kritik, mener WWF.

- Det forarbejde, der er lavet, er fagligt underlødigt. Screeningen er uvidenskabelig og overfladisk. Derfor sender vi nu en klage, siger seniorbiolog Thor Hjarsen.

Han undrer sig også over, hvorfor man vælger at lave huller i hegnet til dyrepassage, når hegnet ifølge Naturstyrelsens screening ikke vil påvirke natur- og dyrelivet.

- Hvis man laver huller i hegnet, har man samtidig også sagt, at hegnet påvirker naturen. Der er nogle ting, som ikke hænger sammen.

Miløstyrelsen:'Vi har fulgt proceduren'

Miljøstyrelsen er myndighed på hegnet og har givet Naturstyrelsen tilladelse til at opføre det. Det er deres overbevisning, at Naturstyrelsens screening var dækkende i forhold til EU-reglerne, og at der altså ikke var brug for en yderligere vurdering af de konsekvenser, et vildsvinehegn vil få for dyr og natur i området – en såkaldt habitatvurdering.

Det fortæller Helle Pilsgaard, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

- Vi mener, at Naturstyrelsen har lavet en grundig og god ansøgning om vildsvinehegnet. Vi har naturligvis gennemgået de vurderinger, de har lavet, grundigt. Vi har også foretaget vores egne vurderinger. Vi mener, at vi har fulgt proceduren i direktivet.

Men Miljøstyrelsen har ikke været grundige nok i deres vurdering, vurderer professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.

Blandt andet fordi det er Miljøstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed og ikke Naturstyrelsen.

- Der er ikke mange selvstændige vurderinger af behovet for en egentlig habitatvurdering i Miljøstyrelsens anlægstilladelse. Der henvises i meget vid udstrækning blot til Naturstyrelsens – det vil sige ansøgerens - screening. Men man kan jo ikke lade ansøgerens egen vurdering være afgørende.

Kritikken har politisk opbakning

WWF håber, at sagen vil blive taget op i EU. Det er dog op til Europa-Kommissionen, om sagen skal tages op ved en EU-domstol.

Ifølge professor Ellen Margrethe Basse er der belæg for at kunne rejse en sag.

- Jeg synes, der er mange problemer i den her vurdering, så mit svar er ja.

Fra politisk side er medlem af Europa-Parlamentet Margrethe Auken fra SF også utilfreds med, hvordan de danske myndigheder har ignoreret hensynet til dyrelivet. Hun vil også sende Europa-Kommissionen en klage i håbet om, at de vil rejse sagen for en EU-domstol, fortæller hun.

- Jeg synes, det er ualmindeligt arrogant, at man er blevet så ligeglad med vores naturlove, at man ikke engang synes, at man bør svare kommissionen, når de beder om at få en konsekvensanalyse.

Danmark skal leve op til EU's krav

Miljøministeriet skriver i et svar til DR Syd, at det i juni sidste år oplyste EU om, at en ny lov om vildsvinehegnet var blevet vedtaget af Folketinget. En lov, der ifølge ministeriet gjorde byggeriet af hegnet muligt.

Men ifølge professor Ellen Margrethe Basse skal Danmark stadig leve op til EU's krav om at lave en vurdering af, hvilke konsekvenser hegnet vil få for natur- og dyreliv i området.

- Bare fordi man vedtager en lov, er man ikke uden for EU's krav. Det er et problem, at man vedtager en lov uden at lave en habitatvurdering.

Når et medlemsland ikke efterlever krav fra EU, og medlemslandet efter dialog med Europa-Kommissionen fortsat ignorerer kravet fra EU, har kommissionen ret til at rejse en sag ved EU-domstolen.

Også Danmarks Naturfredningsforening og den tyske del af WWF har tidligere sendt klager til EU vedrørende vildsvinehegnet.

Facebook
Twitter