Danskerne er vilde med brugte ting

Genbrugsbutikkerne spinder mere og mere guld på brugte frakker og gamle tallerkner.

Brugt tøj og andre gamle sager hitter hos forbrugerne og især i Syd- og Sønderjylland er gang i handlen med genbrugstingene. (Foto: Steffen Nielsen- DR Syd)

Mormors platter, en flot pels jakke eller en unik lænestol -  genbrugsshopping er stadig populært.Både hos Kirkens Korshær, Røde Kors og Frelsens Hær, der alle har genbrugsbutikker rundt om i landet, mærker man en stigende interesse for genbrugsvarerne.Og folk er vilde med genbrugstingene, siger chef for genbrug i Røde Kors, Tina DonnerborgOmsætning stiger med mere end 20 procent- Vi oplever en stor begejstring for at købe og bruge genbrug, og det kan vi se, fordi omsætningstallene stiger, siger hun.

Også hos Kirkens Korshær er omsætningen steget de seneste år. I 2010 havde de en omsætning på ca 90 millioner, mens omsætningen i 2012 - var steget med knap 20 millioner til lige over 109 millioner på landsplan.Men det er specielt i Syd- og Sønderjylland, de oplever fremgang, fortæller udviklingschef i Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.Syd- og Sønderjylland tager genbrugsførertrøjen- Syd- og Sønderjylland er et af de steder, hvor vi har oplevet størst indtægtsfremgang i de forgangne 3 år, siger han.Og selvom vi stadig taler om finanskrise, så er det ikke af nød, vi køber brugte ting, fortæller chef for genbrug i Røde Kors, Tina Donnerborg, der sidste år foretog en større kundeundersøgselse.

- Vi har en kundegruppe, der er fuldstændig repræsentativ for den danske befolkning. Og det er langt fra af nød folk kommer i butikkerne, de kommer fordi de tror, at de kan gøre et godt fund, siger hun.

Facebook
Twitter