Danskerne står i kø: Giver deres heste væk til løverne i zoo

I zoologiske haver kan du gratis komme af med din gamle eller skadede hest.

Der er stor efterspørgsel på at forære sin gamle hest væk til løverne i de zoologiske haver.

Mange danskere vælger nemlig, at deres gamle eller tilskadekomne hest skal ende som foder for rovdyr i stedet for at blive aflivet af dyrlægen hjemme hos dem selv.

Én af dem, som skal have sin 22-årige gamle hest aflivet i Givskud Zoo, er Henrik Worm fra Vonge, der ligger i nærheden af Vejle.

Hans hoppe skal aflives, fordi hun er ved at blive blind.

- Jeg har det godt med det. For det er det rigtige at køre den sådan et sted hen. For så ved jeg, hvor den ender, siger Henrik Worm.

Henrik Worm er en af de hesteejere, der benytter sig ordningen, hvor man kan donere sin hest til en zoologisk have. (Foto: Hanne Høier)

Et godt formål

Henrik Worm er langt fra den eneste, der benytter sig af ordningen.

Det er så populært, at der er lange ventelister flere steder.

I Givskud Zoo oplever man mange hesteejere, som gerne vil donere deres hest.

Så mange, at der kan være op til et halvt års ventetid for at få lov til at få sin hest afsat hos Givskud Zoo.

- Mange hesteejere synes, det er lidt spild, at deres hest skal destrueres af Daka (firma, der blandt andet afhenter heste og landbrugsdyr og destruerer dem, red.), når hesten ikke længere kan være her på grund af enten alderdom eller en skade. De synes, det er en god måde, som hesten efterfølgende kan blive brugt på hos os, siger dyrlæge Ditte Marie Sandgren hos Givskud Zoo.

Hun mener, det også handler om økonomiske grunde.

- Jeg ved, at det er dyrt at få aflivet og få destrueret en hest. Så for nogle spiller økonomien også en rolle, siger hun.

Ventelister landet over

Samme tendens ser man i en lang række andre zoologiske haver.

I Aalborg Zoo er der en ventetid på knap fem måneder, i Blåvand Zoo er der ventetider på tre måneder, mens man må vente tre måneder for at få lov til at aflevere sin hest i Odense Zoo.

- Ejerne siger til os, at de godt vil vide, hvor deres hest ender, siger zoolog i Odense Zoo Ninna Christensen.

- I de zoologiske haver er vi professionelle og hurtige til at aflive hestene, og det ender med at blive brugt som foder til rovdyrene, siger hun.

Gamle og slidte heste

Når danskerne donerer heste til de zoologiske haver, er der tale om heste, der alligevel skal aflives.

De er enten gamle og slidte eller har fået kroniske skader, så de ikke længere kan rides på. Det er ikke kun private hesteejere, der donerer hestene. Også rideskoler og stutterier benytter sig af ordningen.

Når den pågældende zoologiske have har fået en hest ind, bliver den aflivet, hvorefter den bliver skåret op og givet til rovdyrene.

Penge at spare

Både hesteejerne og de zoologiske haver sparer penge ved den konstruktion.

I zoologisk have kan hesteejerne komme af med deres hest gratis, og de zoologiske haver slipper for at skulle ud at købe kød til rovdyrene.

Chefdyrepasseren i Ree Park Safari ved Ebeltoft, Michael Nitschke, er ham, der har det overordnede ansvar for de heste, der kommer ind i parken, og som skal gives videre til løverne. (Foto: Rasmus Bruun Kynde)

Skal man som hesteejer derimod have dyrlægen ud for at aflive ens hest og efterfølgende have den afhentet og destrueret, kan det koste flere tusinde kroner. Ved den model bliver hesten genanvendt som biodiesel eller biobrændsel.

For Henrik Worm handler det ikke om at spare penge ved at donere hesten til løverne i Givskud Zoo.

- Selvfølgelig sparer man nogle penge på det, men for mig handler det om, hvor mit dyr ender. 100 procent, siger han.

Dyrt at få dyrlægen ud

Én, som også har doneret flere gamle heste til Glad Zoo i Lintrup ved Rødding i Sønderjylland, er Malene Wendeborn fra Rødding.

Og det er der særligt to grunde til.

- Det giver god mening at donere dem til en zoo, hvor det kan gøre gavn. Det hjælper også den zoologiske have økonomisk. Men det hjælper også mig økonomisk, fortæller hun.

Malene Wendeborn fra Rødding har leveret flere heste til Glad Zoo i Lintrup ved Rødding.

De heste, som Malene Wendeborn har doneret, har været heste, som alligevel skulle aflives. Og så vil Malene Wendeborn også gerne støtte den lokale zoo.

- Jeg synes også, det hører sig til, at vi på den måde kan give tilbage til de zoologiske haver. At vi viser engagement og viser, at vi er glade for, at vi har vores zoologiske haver, fortæller hun.

En form for genbrug

Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd og videnskabelig direktør i København Zoo, ser ikke noget galt i ordningen.

- Jeg synes, det er en god ordning, for der kommer hesten til sin ret. Både i levende live når de er ude hos folk, og når de er døde, kan de blive brugt. Det er en form for genbrug i princippet, siger Bengt Holst.

Formanden for Dyreetisk Råd og videnskabelig direktør i København Zoo, Bengt Holst, bakker helt op om ordningen.

Bengt Holst mener ikke, der er heste, som står og lider i flere måneder, fordi ejerne venter på, at de kan donere deres gamle hest til en zoologisk have.

- Hesteejerne har et tæt forhold til deres dyr, så hvis en hest har det så dårligt, at den skal aflives akut, så vil den også blive det. Så venter man ikke flere måneder, siger han.

Fine og pæne heste

Dyrlæge Ditte Marie Sandgren fra Givskud Zoo siger, at hun taler med ejerne om, hvilken tilstand hesten er i.

- Hvis en hest er så skadet, at den skal aflives med det samme, siger jeg det til hesteejeren. Jeg siger også til dem, at hvis de er i tvivl, skal de få dyrlægen ud og se på hesten, forklarer Ditte Marie Sandgren.

Henrik Worm tager en sidste afsked med sin hest, da løverne får noget af den som foder. (Foto: Hanne Høier)

Hun fortæller gså, at Givskud Zoo ikke oplever nogle vanrøgtede heste.

- De er fine og pæne, de heste vi får ind. Dyrevelfærden er altid i orden. Vi oplever, at folk er meget ansvarlige, siger hun.

Efter aflivningen af den gamle hoppe er det en tilfreds Henrik Worm, der nu kan sige et sidste farvel til hesten i løveparken.

Her bliver dele af den gamle hest nu brugt som løvemad.

- Nu ved jeg, at min gamle hest er endt her og gået til et godt formål. Nu fortsætter den i livets kredsløb på et eller andet plan, slutter Henrik Worm.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter