'De andre i klassen blev erklæret parat til uddannelse. Men jeg blev ikke. Jeg var rigtig flov.

Eksperter advarer mod vurderinger af børns uddannelsesparathed.

Cæcil Petersen på 18 år er en af de mange unge, der har følt sig stemplet, fordi hun blev vurderet ikke-parat til en ungdomsuddannelse.

- Det har været en lang kamp.

Ordene kommer fra 18-årige Cæcil Petersen fra Haderslev.

Hun kan tydeligt huske, hvordan det ramte hende hårdt, da hun første gang blev erklæret ikke-parat til en ungdomsuddannelse. Det var i 8. klasse.

- Der var en masse inde i klassen, som fik at vide, at de var uddannelsesparate. Så var det ikke fedt at sige højt, jamen jeg er ikke uddannelsesparat, siger hun.

Og så fik tankerne ellers fat hos den unge pige, der også er ordblind.

- Jeg vidste ikke, om jeg skulle gå en klasse om, eller hvad der ville ske. Jeg var rigtig flov.

- Jeg var bange for, at mit liv ikke kunne gå videre end til 9. klasse. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne blive til, siger hun.

Rapport: Elever stresses

Ovenstående følelse og reaktion er langt fra enestående.

Her har 1.703 elever svaret på en række spørgsmål om uddannelsesparathedsvurderingen tilbage i maj 2019.

Ud af disse var der 471 elever, der var vurderet ikke-parate til en ungdomsuddannelse i 8. klasse.

57 procent af de ikke-parate elever oplever i 'høj grad' eller i 'nogen grad', at vurderingen af deres uddannelsesparathed har virket stressende. Ligeså mange oplever vurderingen som et stempel, der er svært at ændre på.

Dog er der også 58 procent af de ikke-parate elever, som siger, at vurderingen i 'høj grad' eller i 'nogen grad' har været en hjælp.

Dumper i livet

Men ifølge en række fagfolk bliver børnene hårdt ramt, når de erklæres ikke-uddannelsesparate.

Børnepsykolog Ulla Dyrløv taler jævnligt med børn og unge mennesker, hvor vurderingerne er et stort tema.

- De unge føler, de dumper i livet. Flere af dem tror, at de ikke kan blive forældre, fordi de hører det som om, at de ikke kan få et job. Nogle tror også, at de vil blive hjemløse, siger Ulla Dyrløv.

Hos Børnetelefonen oplever man noget tilsvarende.

- Børnene siger, at vurderingerne presser og stresser dem. Det fylder alt for dem, siger børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson.

Stemples

Også hos vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledninger i flere kommuner oplever man problemet.

Det er skolelærerne på de enkelte skoler, der foretager vurderingerne af eleverne. Men det er uddannelsesvejlederne, der blandt andet laver individuel vejledning med de børn, der bliver erklæret ikke-parate til en ungdomsuddannelse.

- Der er flere af eleverne, der føler sig dømt. De oplever, at vurderingen er et stempel. Og de ser det ikke som en hjælp, fortæller teamleder i Børn og Kultur i Esbjerg Kommune Anne Enggaard Larsen Edry.

- Vi ved fra forskningen, at når man står i 8. klasse og får at vide, at man ikke er uddannelsesparat, så gør det ikke nødvendigvis noget godt for processen, siger Jesper Aaskov, der er leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sønderborg

SF: Vurderingerne bør afskaffes

I øjeblikket diskuterer politikerne på Christiansborg et nyt bedømmelses- og evalueringssystem i folkeskolen.

Allerede nu kan SF melde ud, at vurderingerne helt bør afskaffes i den danske folkeskole på alle årgange.

- Børn skal ikke have det stempel, at de ikke er uddannelsesparate. Vi ved, at det presser børnene, siger undervisningsordfører Jacob Mark.

Socialdemokratiet ønsker også at afskaffe systemet, fortæller partiets undervisningsordfører Jens Joel:

- Det handler i stedet om, hvilken uddannelse de unge er klar til, og hvilke muligheder de har.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at udtale sig om emnet til DR Nyheder.

Kom videre i livet

For Cæcil Petersen var det først og fremmest på de faglige punkter, at hun blev erklæret ikke-parat.

Flere gange undervejs i folkeskolen oplevede hun at få det nej-stempel.

- Det at skulle kæmpe og kæmpe, få vurderingen og så få et nederlag har været en mavepuster hver eneste gang, siger hun.

Cæcil Petersen går i dag på HF. (Foto: Bo Bechsgaard)

Men Cæcil Petersens liv stoppede ikke. I dag går hun på HF.

- Jeg er kommet hertil, fordi jeg kom på efterskole. Her havde jeg nogle lærere, som virkelig støttede mig i, at jeg kunne komme videre og begynde på en ungdomsuddannelse, smiler hun.

Facebook
Twitter