Derfor graver tyske forskere teposer ned i Vadehavet: Sluger mere CO2 end regnskoven

Strandengene ved Vadehavet opsamler CO2 bedre end selveste regnskoven. Ganske almindelige tebreve måler nu effekten.

Tebreve som dette her bliver sænket ned i strandengene ved Vadehavet, så forskere kan måle, hvor gode strandengene er til at optage CO2. (Foto: © Fanø Kommune)

Helt almindelige tebreve fra dit eget køkken spiller i øjeblikket en stor rolle for klimaforskningen.

Det er tyske forskere fra Hamborg Universitet, der bruger ganske almindelige teposer med enten grøn te eller rooibos te til at blive klogere på, hvor godt Vadehavet er til at oplagre CO2.

Formålet er ganske enkelt at måle, hvor meget af teens materiale, der bliver nedbrudt.

- Det lyder næsten for nemt til at være sandt. Altså det er forbløffende simpelt, lyder det fra naturvejleder på Fanø Marco Brodde.

- De tyske forskere har gravet helt almindelige teposer ned ved strandengene. Når man så graver teposerne op igen efter noget tid, så kan man se, hvor meget af det plantemateriale i teposen, der er forsvundet eller rådnet op. Der har man så en teori om, at der ikke er ret meget af teposens indhold, der rådner op, siger Marco Brodde.

Vadehavet opsamler CO2 bedre end regnskoven

Det er efterhånden børnelærdom, at træerne er vigtige for vores klimaregnskab, når de omdanner CO2'en til ilt.

Men de tyske forskere har haft en mistanke om, at strandengene ved Vadehavet også har en vigtig rolle. Og nu viser de foreløbige resultater, at de havde ret, fortæller Marco Brodde.

- Det viser simpelthen, at strandengene i Vadehavet er bedre til at lagre CO2, end selv regnskoven er det.

- Det har noget at gøre med sammensætningen af jorden. Der er en masse vand og fugt, og så går forrådnelsen langsommere. Og den tilsanding, der sker, når det stormer, skyller så vand og nyt sand og nyt mudder ind over strandengene, forklarer Marco Brodde.

Udgangspunktet er det samme med en tepose

Tyskernes resultater forventes offentliggjort i løbet af begyndelsen af 2019 og skal bruges i arbejdet med forvaltningen af Vadehavet.

- Det er jo rigtig smart, at der er nogle landskaber, der er bedre til at lagre CO2 i jorden end andre landskaber. Når man så bruger teposer, så er udgangspunktet det samme.

- Der er den samme mængde i. Og det er den samme slags plantemateriale, som man kan grave ned i naturområder over hele verden. Fra Argentina til Kina til Vadehavet. Så er det nemt at sammenligne. Man er simpelthen nødt til at tage udgangspunkt i det samme plantemateriale, og derfor bruger man teposer, siger Marco Brodde.

Betydning i forhold til klimaspørgsmålet

Når sådan en forskning går i gang, så giver det også nogle svar i forhold til, hvilke naturområder man skal være særligt skal være opmærksomme på.

- Helt konkret giver det os nogle svar i forhold til, hvordan vi bør forvalte strandengene. Det fortæller, at nogle naturområder rundt om i verden heriblandt strandengene har en stor betydning i forhold til klimaspørgsmålet, siger Marco Brodde.

- Det er bare vigtigt, at vi tager klimaspørgsmålet alvorligt, for forandringerne i klimaet viser, at vi gambler med dyrearter og naturen, mener Marco Brodde.