Aflyste studieture, nul fredagsbarer og en del virtuel undervisning.
I snart et år har corona præget hverdagen på landets gymnasier. I 10 måneder har der stort set ikke været sociale arrangementer, og eleverne er sendt hjem to gange.
Og det kan være ensomt at sidde bag skærmen dagen lang på teenageværelset.
Det fortæller 18-årige Anne Mandrup Wind Kristensen. Hun er 3.G’er på Aabenraa Statsskole, og hele nedlukningen har sat tanker i gang hos hende.
- Mange tænker nok tilbage på deres gymnasietid – som en ungdomstid, hvor de blomstrer en lille smule. Men det har ikke rigtig været muligt for os på samme måde.
Bekymrede rektorer
Og det sætter ikke kun tanker i gang hos Anne Mandrup Wind Kristensen.
DR har talt med flere rektorer, som mener, at manglen på socialt samvær kan påvirke elevernes trivsel og personlige udvikling.
For det handler ikke kun om at blive god til komma og brøker i gymnasiet, mener Jeppe Kragelund, rektor på Alssundgymnasiet i Sønderborg.
- Det er klart, at det vækker bekymring. For gymnasiet handler også om at udvikle sig som menneske. Der er vi udfordret. Vi er meget opmærksomme på, om der er mistrivsel hos nogle af vores elever. Men det er jo bare et vilkår lige nu, fortæller han.
Det kan formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, også nikke genkendende til. Hun er rektor på Gefion Gymnasium i København.
- Vi ser tydeligt problematikken på skolerne. Det er en udfordring for eleverne, når de er sendt hjem. I den alder er venner meget vigtige i skolen. At man har det sjovt sammen, og at man bliver anerkendt for den, man er.
- Mange voksne er jo etablerede med sociale relationer. Det er de unge ikke på samme måde, siger hun.
Og det rammer især de sårbare elever, mener rektor på Esbjerg Gymnasium, Sune Ahrenkiel.
- Mange af deres sociale relationer er meget skolerelaterede. De har typisk ikke så mange andre netværk at spille på, når de går hjem. Den måde, man lærer at agere i forskellige sociale relationer, kan gå lidt tabt for nogle elever, fortæller han.
En tid, der ikke kommer igen
Lige nu foregår det sociale med kammeraterne over skærmen.
Men Anne Mandrup Wind Kristensen havde en helt klar ide om, hvordan det ville være at gå i 3.G.
- Man mister noget af den tid, hvor man skulle være ung. Altså lige om lidt kommer voksenlivet. Vi kunne have oplevet noget andet. Det er en tid, som vi aldrig får tilbage, siger hun.
- Jeg synes, det er svært ikke at kende den del af mit liv.
Anne Mandrup Wind Kristensen understreger, at hun har stor forståelse for, at situationen er, som den er. Og det er da heller ikke festerne, som hun savner mest.
- Jeg savner at besøge mine venner og drikke en kop kaffe efter skole. Eller at tage på café med dem.
Årene former dig
Årene i gymnasiet er da også med til at forme ens identitet, fortæller professor på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson.
Hvis man ikke var socialt stærk, inden man satte kursen mod ungdomsuddannelsen, så kan det være svært at udvikle sig i den her tid, mener hun.
- Det kan være noget, som sætter identitetsmæssige spor. Så kan man forlade skolen med en oplevelse af sig selv som en, der ikke fungerer godt socialt. Og som føler sig ensom, forklarer hun.
Men Anne Mandrup Wind Kristensen tager også meget med sig fra coronakrisen. For eksempel har hun lært at sætte pris på de små ting i hverdagen.
- Der er nogle ting, som man har taget for givet førhen. At man kan få almindelig undervisning. De almindelige menneskelige interaktioner, som man har med hinanden, siger hun.
Restriktionerne om hjemmeundervisning gælder indtil videre frem til og med søndag den 7. februar.