I Børneunivers Nord i Fjelstrup sidder en flok børn og spiller ludo, mens lyset stille bryder frem uden for vinduet. Men selvom der kan være uenighed om, hvem der skal have hvilken farve brik, bliver ingen slået hjem, hvis pigerne vælger den blå og drengene den lyserøde brik.

Ligesom det heller ikke bliver bremset, hvis drengene klæder sig ud som prinsesser, og pigerne leger med biler.

Som en af få børnehaver i landet gør Børneunivers Nord i Fjelstrup nemlig en indsats for at bryde med de klassiske kønsroller.

- Vi går ind for, at børnene er mangfoldige, og vi påskønner nysgerrigheden og deres personlige udvikling. De skal have lov til at være den, de er, siger Linda Buchholt, daglig pædagogisk leder i Børneunivers Nord, Fjelstrup.

Vi har glemt at fokusere på kønsroller

8. marts bliver vi hvert år mindet om kvindernes knyttede næve og deres kamp for frihed, selvstændighed og ligestilling. Men trods et stadigt stort fokus på at komme væk fra de traditionelle kønsroller, er der ét område, hvor vi ikke har grebet ind.

I dagtilbuddene. Hos langt de fleste daginstitutioner hersker de klassiske kønsrollemønstre nemlig stadigvæk.

Det viser flere forskningsprojekter.

For 30-40 år siden var opgør med kønsroller ellers noget, der var stærkt fokus på, men nu er det som om, vi har glemt det igen, fortæller Jan Kampmann, der er barndomsforsker ved Roskilde Universitet.

- Voksne kommer bevidst og især ubevidst til at overfører deres egne forestillinger om, hvad det vil sige at være rigtig dreng og rigtig pige til børnene. Det gør de ved blandt andet at støtte piger i at være piger og drenge i at være drenge, og dermed indsnævre forståelsen af, hvordan man kan være henholdsvis pige og dreng, siger han.

For nogle børn har det ikke den store betydning, men det kan have en konsekvens for de lidt bløde drenge og de lidt vilde piger, forklarer barndomsforskeren.

- Den måde, de forsøger at være henholdsvis dreng og pige på, kan komme til at føles forkert, siger han.

I Børneunivers Nord er håndtering af kønsroller ikke skrevet ind i læreplanen men noget, de ansatte blot har valgt at sætte fokus på i det daglige. Og det er meget typisk for de få institutioner, der dog har fokus på det, siger Jan Kampmann.

- Emnet er usynligt på pædagoguddannelsen, så det overrasker mig ikke, at der er så lidt opmærksomhed på det, siger han.

Kønsroller skal håndteres tidligt

Forskning viser, at fra piger er to et halvt år gamle og drenge tre år, begynder de at identificere sig som enten piger eller drenge. Men længe inden er de blevet præget af den kultur, de er en del af.

Derfor har det stor betydning, hvordan både forældre og daginstitutioner håndterer den udvikling. I Børneunivers Nord i Fjelstrup er der en god opbakning fra forældrene, fortæller Linda Buchholt.

- Nogle gange kan vi tage en snak med forældrene om det, hvis de ser, at Peter har en kjole på. Så forklarer vi, at det er en helt naturlig del af børnenes udvikling, at de eksperimenterer og prøver roller af, siger hun.

Hvis der bliver peget fingre af Peter, når han tager kjole på, eller af Laura, når hun maler med ”drengefarver”, griber pædagogerne ind.

- Hvis nogen griner af det, spørger vi ind til, hvorfor de synes, det er sjovt, eller hvorfor de synes, lyserød er en pigefarve. Vi sætter fokus på, at man har lov til at udforske tingene, siger Linda Buchholt.

- Vi ønsker, at børnene bliver rummelige og kan sætte sig ind i, hvordan andres oplevelser af tingene kan være. At der ikke er noget, der rigtigt, og noget, der er forkert.

Hvilke børnehaver, der har fokus på at gøre op med klassiske kønsroller, er i følge barndomsforsker Jan Kampmann ikke geografisk bestemt.